- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
202

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

OLAF HARALDSSØN

til hvem de fleste toge deres Tilflugt, var Danekongen Knut Svensson. Deels
nyttede det ikke at flygte til Sviakongen Anund, da han nu selv stod i den bedste
Forstaaelse med Olaf, deels betragtedes Knut endnu af Mange som den rette
Arving til Norge, i det mindste til den sydlige Deel, og selv havde han ingenlunde
til Hensigt at opgive sine Arvefordringer paa Norge efter sin Fader Sven og sin
Farfader Harald. Naar han hidtil havde ladet Olaf være i Ro, var det ikke fordi
han erkjendte ham for Norges retmæssige Konge, men alene fordi han endnu var
saa optagen med at befæste sit Herredømme i England og Danmark, at han ikke
havde Tid til at beskjeftige sig med Norge1. Førend Broderen Haralds Død, der,
som det synes, indtraf i 10182, kunde Knut ej betragte sig som fuldkommen Herre
over Danmark. Aaret efter drog han, som vi allerede have seet, hjem til dette
Rige, og forblev der Vintren over. Han hyldedes af Folket, og gjorde ligeledes
et Tog til Vendland, sandsynligviis for at bemægtige sig Jomsborg, der maa have
løsrevet sig eller i Mellemtiden været erobret af Venderne, en Begivenhed, der
upaatvivlelig staar i Sammenhæng, saavel med Thorkell den højes Unaade og
Forviisning Aaret efter, som den nye Organisation og Udvidelse, det af
Jomsvikingernes Levninger oprettede Thingmannalid fik. Ved denne Lejlighed havde
Knut ogsaa engelske Tropper med, blandt hvilke Godwine, en Søn af den under
Ædhelred landsforviste Kriger Wulfnodh, udmerkede sig saaledes, at Anglerne
herefter hædredes lige saa meget som Danerne, og han selv fik Ulf Jarls Syster Gyda
til Egte3. Under Knuts Fraværelse maa der have været Uroligheder i England, thi

1 Knut, heder det paa sidstnævnte Sted, havde længe haft meget Arbejde med at bringe det dertil,
at Folket i England var ham lydigt, men da han endelig ansaa sig for sikker i Herredømmet, mindtes han
hvad han tyktes at have Ret til af det Rige, som han dog ikke selv nu beherskede, og det var Norge: han
meente at have Arveret til hele Norge.

2 Se herom ovf. S. 27. At Harald endnu levede 1017 og da var i England, see Dipl. i Hickes’s Thesaurus
II. S. 181. Men ved 1019, da Knut i det Aar var i Danmark, omtales han ej.

* Knuts Besøg i Danmark 1020 omtales i Chron. Sax., foruden hos de øvrige Forfattere, der have
benyttet dette. Toget til Vendland omtales derimod allerførst af Henrik af Huntingdon, i hist. Angl. L. 6,
Monum. hist. Br. I. S. 757, hvor det heder: «Knut gik i sit 3die Riges Aar til Danmark, idet han førte en
Hær af Angler og Daner mod Venderne (Vandali); da han havde nærmet sig Fienderne, for næste Dag at
angribe dem, gjorde Godwine, Befalingsmand over den engelske Hær, om Natten et Angreb paa dem, og
dræbte eller drev dem paa Flugten ved saaledes at overraske dem. Kongen, som i Førstningen troede at
Anglerne havde flygtet, eller troløst gaaet over til Fienden, fandt om Morgenen, da han vilde angribe Fienden,
kim Lejren opfyldt med Blod, Lig og Bytte, og holdt sidenefter Anglerne i lige saa stor Ære som Danerne».
For øvrigt nævnes Godwine i Diplomer som dux allerede fra 1018. Knytl. Saga, Cap. 11, meddeler et Sagn
om hvorledes Godwine allerede strax efter Slaget ved Sceorstan hjalp Ulf Jarl, der havde forvildet sig i
en Skov, tilbage til Knuts Hær, og at Ulf siden tog ham til sig og bragte ham i Vejret. Det er derfor, saa
vel som af Godwines paafølgende Giftermaal med Gyda højst rimeligt, at han ogsaa i 1019 har kæmpet
nærmest for at hjelpe Ulf, hvilket igjen bestyrker, at Kampen her især har drejet sig om Jomsborg, Ulfs
Fædrenebesiddelser. Hvo veed, om ikke Udsendinger fra Thorkell have sat sig fast i Jomsborg, for at
skaffe ham og Jomsvikingerne det tilbage? At Thingmannalidet undergik en ny Organisation, seer man af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free