Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG KNUTS FORDRINGER PAA NORGE
203
strax efter sin Tilbagekomst 1020 holdt han et Møde, hvorved han forviste
Ealdor-manden Ædhelweard, og Aaret efter blev Thorkell den høje selv erklæret utlæg1,
og flygtede til Danmark, hvor Høvdingerne, af Frygt for at han skulde vække
Uroligheder, og vel tillige efter Knuts Befaling, dreve ham bort overalt, hvor
han vilde lande, indtil han endelig, efter lang Omflakken, blev dræbt af en
Folkehob2. Det er derfor ikke usandsynligt, at han virkelig har søgt at vække Oprør
mod Kongen, og at han er falden i en derved opstaaet Kamp. Siden indsatte
Knut sin Svoger Ulf Jarl til Statholder i Danmark, idet han tillige betroede ham
sin ældste Søn Hardeknut, medens han selv derimod tog Ulfs unge Søn Sven med
sig til England3. Imidlertid søgte Knut ved at smigre den engelske
Nationalfølelse og især ved at vinde Gejstligheden, at bringe Folket til at glemme at han
var en fremmed Erobrer, hvilket ogsaa lykkedes ham fuldkommen, dog næsten,
som det synes, paa Danmarks egen Bekostning, da England aabenbart nu
betragtedes som Hovedlandet, og Danmark som afhængigt deraf. Ogsaa over det
sydlige Skotland udbredte Knut sin Indflydelse, thi det fortælles udtrykkeligt,
at to skotske Konger kom ydmygt til ham, da han var bleven dem vred, og at
han, efter at de havde ydmyget sig for ham, tilgav dem og lod dem beholde alle
Vidrlagsretten, eller den af Knut indrettede og af Thingmændene vedtagne Skraa for deres Korps, thi
ifølge denne Ret blev Kongen selv dens første Medlem, og underkastet Lovbestemmelserne, ej længer en
udenfor staaende Høvding, hvem Korpset havde solgt sin Tjeneste. Det blev altsaa nu et kongeligt Korps,
og den traditionelle Forbindelse med Jomsborg ophørte.
1 Se Chron. Sax. ved 1020.
2 Se Vita Elphegi hos Langebek III. S. 453, jfr. ovf. S. 27, 28. Ogsaa Jomsv. Saga, Cap. 52 siger at
Thorkell blev dræbt paa Knuts Foranstaltning.
3 I et temmelig gammelt Haandsk. af Chron. Sax. heder det ved 1023: «I dette Aar vendte Kong
Knut tilbage til England, og forligte sig med Thorkell, hvem han betroede Danmark og sin Søn at tage
vare paa, hvorimod Kongen tog Thorkells Søn med sig til England». Dette staar ej i de øvrige Haandskrifter,
lige saa lidt som hos Florents af Worcester eller Henrik af Huntingdon. Det er desuden for saa vidt
urigtigt, som Thorkell, efter hvad vi have seet, paa den Tid allerede var dræbt. Men da Beretningen, at
Statholderskabet i Danmark og Formynderskabet for Knuts Søn overdroges en mægtig Høvding, maa være
skrevet senest 1046, hvor den Haand, tøer har nedskrevet disse Begivenheder i hiint Haandskrift, hører op,
kan man neppe betvivle dens Sandhed i sig selv, kun maa der være en Fejltagelse i Høvdingens Navn.
Og den rette Høvding kan da ej være nogen anden end Ulf, deels fordi han efter al Sandsynlighed var Herre
til Jomsborg, ligesom Thorkell fordum; deels fordi vi virkelig, som vi nedenfor skulle see, ogsaa i vore Sagaer
finde det omtalt, at Knut indsatte Ulf til Statholder i Danmark og gav ham sin Søn Hardeknut i Varetægt.
Dette henføres dog til et senere Aar (1026) det vil sige, det heder Cap. 144, at Knut da ved sin Afrejse fra
Danmark efterlod Ulf som Statholder, tilligemed Hardeknut, skjønt det rigtignok ej siges at Ulf ikke
tidligere havde beklædt den samme Værdighed. Men da man siden seer, at enkelte Haandskrifter af den angl.
Krønike, der omtale Helgeaa-Slaget og henføre det til 1025 i Stedet for 1027, ligge to Aar tilbage, er det ikke
usandsynligt, at hiint Haandskrift her ogsaa har henført til 1023, hvad der egentlig skulde henføres til
1025 eller rettere 1026, ved Knuts daværende Afrejse fra Danmark. Det bestyrkes deraf at Hardeknut,
tilligemed Knut, i alle Haandskrifter omtales som nærværende i London ved St. Ælfeahs Translation i
Juni Maaned, 1023, og at Knut saaledes neppe engang har været i Danmark med Hardeknut i dette Aar.
Naar den engelske Beretning er unøjagtig i Tiden, kan den og være det i Navnet.
14 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
