Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
OLAF HARALDSSØN
kloge1. Men Knut vilde lade Olaf føie, at han var klog nok til at blive ham en
farlig Fiende.
Endnu samme Sommer forøgedes Antallet af de misfornøjede Nordmænd, der
opholdt sig hos Knut, med Erling Skjalgssøns Sønner Aaslak og Skjalg. De bleve
modtagne med aabne Arme, saa meget mere som Skjalg, gift med Svein Jarls
Datter, var i Svogerskab med Haakon Jarl. Knut gav dem betydelige Forleninger
og de nøde stor Anseelse hos ham2. Dette deres Skridt, der neppe skede uden
deres Faders Vidende og Samtykke eller endog Tilskyndelse, kunde ej betragtes
anderledes end som en aabenbar Krigs- eller Oprørs-Erklæring fra hans Side.
Allerede i det følgende Aar finde vi ogsaa ham selv i Spidsen for en Oprørsflok.
Saaledes var han den første af Norges Stor-Høvdinger, der faldt fra. Der var
heller ingen, der med større Harme og Utaalmodighed havde baaret Kong Olafs
Herredømme, end han.
69. Olafs Forberedelser til Striden med Knut. Forbund med Sviakongen.
Olaf, der havde ladet sine Skibe tiltakle, maaskee i den Hensigt at foretage
en af de sædvanlige Rejser langs Vestkysten af Landet, for at overvintre i Nidaros,
besluttede nu, efter at have erfaret Kong Knuts Planer, at tilbringe Sommeren
og den øvrige Deel af Aaret i Viken, for at være paa sin Post, om Knut allerede
nu skulde ville angribe ham. Der gik Ord om, at han ventedes til Danmark den
Sommer, og Kjøbmandsskibe, der kom fra England, bragte endog den
Efterretning, at han samlede en stor Hær. Olaf stevnede derfor Lendermændene til sig
og omgav sig med en talrig Krigerskare, idet han tillige stedse havde Folk ude
for at passe paa og melde ham, om eller naar Knut kom til Danmark. Han lod
sig det ogsaa være magtpaaliggende at sikre sig sin Svoger, Sviakongens, Venskab
og Understøttelse. Derfor sendte han om Høsten et Gesandtskab til ham for at
1 I Knytl. Saga, Cap. 20, staar der udtrykkeligt om Knut: «ikke var han nogen synderlig forstandig
(storvitr) Mand; det samme var Tilfældet med Kong Sven, og ligeledes Harald og Gorm, at de ikke ståk
videre dybt i Forstand (våru engir spekingar at viti). Knuts listige Politik med Hensyn til Norge synes
dog at modsige denne Dom.
8 I et engelsk Diplom, hvis Egthed dog er noget tvivlsom, (Kemble No. 735) forekomme blandt
Underskrifterne: Iric dux, Godwinus dux, Ulf dux, Eglaf dux, Hakun dux, Leofwinus dux, Godricus dux, og
længere nede: Oslacus miles, I>ord miles, E>urkil miles o. fl. Der kunde altsaa her være et Spørgsmaal,
om ej denne Oslacus miles var Erling Skjalgssøns Søn. Dog maa det bemerkes, for saa vidt Diplomet
virkelig er egte, at da ogsaa «Iric» d. e. Erik Jarl, nævnes, maa det være ældre end 1024, og i saa Fald maatte
Aaslak være kommen tidligere til Knut, end i Sagaen er angivet. Dette kan man dog ikke vel antage, med
mindre han har været paa et kort Besøg hos sine Frænder i England, hvorom Sagaerne intet nævne. Vist
er det, at Aaslak ej nævnes i noget andet Diplom. Men Navnet Aaslak var almindeligt i Danmark paa den
Tid, lige saa vel som Öslåc i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
