Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG KNUTS GESANDTSKAB TIL KONG ANUND 209
underrette ham om det Budskab, han havde modtaget fra Knut, og foreslaa ham,
at de indgik et Forbund til Værn mod Danekongens ærgjerrige Planer, da det
nemlig var at forudsee, at denne, naar han engang havde underkastet sig Norge,
heller ikke længe vilde unde Anund Fred i Sverige; medens de tilsammen vare
sterke nok til at gjøre ham Modstand. Anund erklærede sig strax villig til at
indgaa et saadant Forbund, og lovede i den Hensigt at indfinde sig til et personligt
Møde med Olaf, hvortil der var god Anledning, da det just var hans Hensigt, i
Løbet af den tilstundende Vinter at berejse Vestergautland, medens Olaf agtede
at tilbringe Vintren i Sarpsborg. Knut kom virkelig den Høst til Danmark, hvor
han sad Vintren over med en betydelig Styrke. Dog laa det endnu, som man
erfarer, ej i hans Plan at angribe Norge. Han maa endnu ikke have anseet Tiden
belejlig dertil, og havde desuden for det første bestemt sig til at gjøre en Rejse
til Rom, hvortil han vel nu forberedte sig1. Da han imidlertid hørte, at der havde
gaaet Sendelser mellem Kongerne Anund og Olaf, og at store Planer aftaltes
mellem dem, forsøgte han, om det kunde lykkes ham, ved Gaver og venlige Ord
at vinde Anund for sig, eller i det mindste at tilkjøbe sig hans Neutralitet. Om
Vintren sendte han i den Hensigt et Gesandtskab til Anund. Gesandterne
forestillede denne at Knuts og Olafs Trætte var ham uvedkommende, og sagde, at
han derfor gjerne kunde sidde i Ro og see til, i saa Fald skulde han og hans Rige
være i fuldkommen Fred for Knut. De fremtoge tillige de medbragte Gaver,
allerførst, som der fortælles, to Lysestager af Guld. Anund betragtede dem og
sagde: «vakkert Legetøj er dette, men ej vil jeg for at faa dem skilles fra Olaf».
Da fremtoge de et prægtigt gyldent Bordkar, besat med Ædelstene. «Det er et
herligt Klenodie», sagde Anund, «men jeg sælger ikke Kong Olaf for et Bordkar».
Endelig kom de frem med to Guldringe. «Kong Knut har visselig megen
Omtanke», sagde Anund, «thi han veed at jeg gjerne vil vinde Gods og skjønner lidet
paa Hofskik; men Kong Olaf lærte jeg at kjende, da jeg var en ung Dreng, og
fattede saadan Kjærlighed til ham, at jeg ej vil skilles fra ham». Gesandterne
maatte derfor rejse hjem med uforrettet Sag, og meldte Knut, at han ikke maatte
vente noget Venskab af Kong Anund2.
Efter Bestemmelsen tilbragte Olaf Vintren 1025—1026 i Sarpsborg, fremdeles
1 I det Brev, Knut siden skrev fra Rom, nævnte han udtrykkelig, at han allerede længe forud havde
lovet Gud en Rejse til Rom, men at han hidtil ej havde kunnet udføre den for Forretningers og Rigets
Anliggenders Skyld.
a Olaf den helliges Saga, Cap. 128, Snorre, Cap. 141. Den legendariske Saga, Cap. 65. Det er denne,
som meddeler Fortællingen om Lysestagerne, Bordkarret og Ringen; hine nævne kim Gaver i
Almindelighed. Men den legendariske Saga henfører Begivenheden til et senere Tidspunkt, nemlig da Olaf og Anund
havde herjet paa Sjæland, og strax før Slaget i Helgeaa. Derfor lader den og Gesandterne sige, at Knut
♦vil tilgive ham hvad han saa storligen havde forbrudt sig mod ham, hvis han vil forsage Olaf».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
