Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
OLAF HARALDSSØN
omgiven af en talrig Skare. Kong Anund berejste Vestergautland med et Følge
af over halvfjerde tusende Mand. Der gik da Sendebud mellem begge Konger,
og det aftaltes, at de skulde mødes om Vaaren ved Kongehelle. De udsatte Mødet
saa længe, fordi de først vilde see, hvad Knut tog sig til. Men Knut begyndte
endnu ikke nogen Krig. Ud paa Vaaren gik han ombord paa sine Skibe, og drog
atter vest over, idet han, saaledes som han sandsynligviis allerede forhen havde
gjort, efterlod sin Søn Hardeknut i Danmark, og Ulf Jarl som hans Formynder
eller Statholder i Riget1. I Norge og Sverige antog man vist i Førstningen, at
Knut vendte tilbage til England. Dette var dog ikke Tilfældet, thi han tiltraadte
nu sin længe paatænkte Pilegrimsrejse til Rom, hvorfra han ej kom tilbage førend
langt ud i det følgende Aar. Det kan ikke have varet længe, førend Efterretningen
om den virkelige Bestemmelse for Knuts Rejse ogsaa blev bekjendt for
Nordmændene og Sviarne, og saaledes havde Olaf og Anund endnu en god Frist, under
hvilken de kunde tage deres Forholdsregler mod det forventede Angreb, ja endog
lægge Planer til at forekomme Knut2. Den bestemte Sammenkomst holdtes ved
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 130, 144, Snorre, Cap. 144, 158. Den legendariske Saga, Cap. 64. Ulf
kaldes her Olaf. Se ellers herom ovenfor, S. 203.
2 Da der saa vel om Knuts Rejse, som flere andre vigtige Begivenheder i denne Deel af Knuts og Olafs
Regjeringstid hersker stor Uvished med Hensyn til Cbronologien, saasom Skribenternes Angivelse ere
indbyrdes forskjellige, ville vi allerede her under eet omtale dem og opstille Grunden for den af os antagne
Tidsregning. Den Bearbejdelse af Olafs Historie, som gives i Olaf den hell. Saga og hos Snorre, veed
intet om Knuts Romerrejse at fortælle. Den lader Knut om Vaaren, kort før Olafs Forbund med Anund
(1026) rejse tilbage fra Danmark til England, efterladende Hardeknut og Ulf Jarl; den lader ham vende
tilbage til Danmark, i Spidsen for en stor Hær, det følgende Aar ud paa Sommeren eller i Begyndelsen af
Høsten (Cap. 142, jvfr. 148, 149),efter at Ulf Jarl i Mellemtiden havde søgt at gjøre Hardeknut eller rettere
sig selv uafhængig, og efter at ligeledes Olaf og Anund havde herjet paa Sjæland og Skaane. Slaget i Helgeaa
og Ulfs Drab foregaar i samme Aar. Den legendariske Saga veed heller intet om Romerrejsen, lige saa lidet
som om Ulf Jarls Opstand. Knytlingasaga, Cap. 17, omtaler Romerrejsen, hvorom den og anfører 4
Linjer af en Draapa, Sighvat digtede om Knut, men den henfører den til Tiden umiddelbar før Knuts Død,
da det heder, at han strax ved sin Hjemkomst til England blev syg og døde. Fagrskinna omtaler Ulfs
Oprør, uden nogen bestemt Tidsangivelse, kun nævnende «en Sommer», efter at have omtalt Olafs Fald,
og idet den gjør nærmere Regnskab for Knuts Familieforhold (Cap. 112—117); den fortæller her at Knut,
ved at høre derom, rejste fra England med en Hær, og lod siden Ulf dræbe i Roskilde Kirke; men dette Tog
sættes aldeles ikke i Forbindelse med Toget mod Olaf og Anund, hvilket derimod tidligere beskrives. Efter
at omtale Ulfs Oprør, siger den at Knut rejste vester til England uden siden at vende tilbage til Danmark;
derpaa omtales Romerrejsen, hvorved to hele Vers af Sighvats Draapa (hvoriblandt ogsaa de i Knytlinga
Saga meddeelte Linjer) anføres (Cap. 117). Det synes saaledes at være Fagrskinnas Mening — skjønt det
dog ingenlunde er klart — at Ulfs Oprør og Knuts Romerrejse skede efter Olafs Fald; og da nu i det mindste
den første Begivenhed skede før dette, bliver det og sandsynligt, at den anden, som strax efter omtales,
ligeledes bør sættes tidligere. For øvrigt kan man af Overeensstemmelsen mellem Knytlinga og Fagrskinna
i de Udtryk, hvormed Romerrejsen omtales, slutte at hiin, der er sammensat i en temmelig sildig Tid, har
laant dette fra Fagrskinna, og at dens Forfatter maaskee kun deraf, at denne først paa dette Sted omtaler
Rejsen, har sluttet at den ej fandt Sted førend umiddelbart før Knuts Død. I Forbindelse hermed maa
det ogsaa merkes, at Olaf den helliges Saga og Snorre lade Sighvat Skald samme Sommer, Forbundet
sluttedes mellem Anund og Olaf, gjøre en Handelsrejse til Rouen, og det følgende Aar komme til England,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
