Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORLIG MED SVIAKONGEN
211
Kongehelle, hvor der nu, som det heder, var et saare venligt Møde og kjærlig
Samtale, hvortil hele Almuen var Vidne. Dog aftalte de ogsaa i Eenrum hemmelige
Planer, af hvilke flere siden kom til Udførelse. Ved Afskeden skiftede de Gaver
med hinanden og skiltes venskabeligt; Anund vendte tilbage til Gautland, og Olaf
drog nord i Viken og derfra til Agder. Han følte sig nu saa tryg, at han endog
hvorfra Knut gav ham Tilladelse til at vende tilbage til Norge: det tilföjes, at Sighvat om denne Rejse
digtede de saakaldte Vesterfararviser, hvoraf Begyndelsen anføres; ligeledes citeres et Par Vers af ham,
som han digtede ved at erfare Knuts store Udrustninger mod Olaf; og endelig anføres flere Vers af hans
saakaldte Knutsdraapa, kjendelige ved deres eget Versemaal og deres tilbagevendende Omkvæd, hvori
Knuts Tog fra England til Danmark, saa vel som Olafs og Anunds til Sjæland og Skaane, beskrives. Til
denne Draapa, der i Fagrskinna kaldes erfidråpa, hører Beskrivelsen over Knuts Romerrejse. Fagrskinna
derimod (Cap. 103) lader Sighvat digte sine Vesterfararviser og Versene i Anledning af Knuts Udrustninger
Aaret efter Slaget i Helgeaa, idet den siger, at Skalden selv skulde gjøre en Rejse til Rom, at Knut havde
tilbragt Vintren i England og (følgende den legendariske Saga, Cap. 67) Olaf i Nidaros, medens derimod
Olaf den helliges Saga lader Knut overvintre i Danmark, Olaf i Sarpsborg, og Sighvat ej tiltræde sin
Pile-grimsrejse førend i 1030. Altsaa opstiller Olaf den helliges Saga følgende Tidsregning: 1026 Olafs og Anunds
Forbund, Knuts Rejse til England, Sighvats Rejse til Rouen; 1027 Sighvats Ankomst til England og
Hjemrejse til Norge, Ulf Jarls Oprør, Knuts Tog til Danmark, Slaget i Helgeaa, Ulf Jarls Død, Knuts
Vinterophold i Danmark, Olafs i Sarpsborg; 1028 Knuts store Tog til Norge; 1029 Olafs Flugt til Sverige og
Rusland; 1030 Sighvats Romerrejse og Olafs Død. Fagrsk. derimod har, naar vi regne tilbage fra 1030 som
Olafs Dødsaar: 1026 Ulf Jarl Statholder i Danmark, Kongernes Angreb paa Sjæland og Skaane, Knuts
Tog til Danmark, Slaget i Helgeaa, Olafs Vinterophold i Nidaros og Knuts i England; 1028 Knuts Tog fra
England til Norge, Sighvats Tiltrædelse af Romerrejsen, 1029 Olafs Flugt til Gardarike; 1030 Slaget ved
Stiklestad. At Fagrskinna fejler, hvad Sighvats Romerrejse angaar, sees deraf, at vi baade af ham selv og
andre Skalde have Vers, der tydeligt vise, at han var fraværende paa denne Rejse under Stiklestad-Slaget
1030; og han kan dog ej have været borte i 3 Aar; det er saaledes klart, at Fagrskinna har forvexlet hans
Romerrejse 1030 med hans Rejse til Rouen 1026—1027. — Af danske Kilder omtale vel Saxo og Sven
Aages-søn Knuts Rejse til Rom, men saa forvirret, og saa aldeles uden Spor af Tidsangivelse, at vi her ej behøve
at tage Hensyn til dem. — Af de engelske Skrifter beretter en Kodex af Chron. Sax., der er skreven med een
Haand indtil 1046, for Aaret 1023 om hiint Forlig mellem Knut og Thorkell, hvilken Beretning vi ovenfor
antoge at grunde sig paa en Forvexling af Thorkell og Ulf; for 1028 fortæller den kun at Knut med 50
Skibe drog til Norge, for 1030, at Kong Olaf blev dræbt af sit eget Folk og siden hellig, og at Haakon Jarl
noget tidligere omkom paa Søen. Men den nævner intet om Slaget ved Helgeaa eller Toget til Rom. En
anden Kodex, der er skreven med een Haand indtil 1016, men siden med forskjellige og, som det lader,
temmelig sildige, veed intet om Forliget med Thorkell og Slaget ved Helgeaa, men melder derimod ved
1028, at Knut drog fra England til Norge med 50 Skibe og fordrev Olaf, ved 1029, at Knut kom tilbage
til England; ved 1030, at Olaf kom tilbage til Norge, hvor Indbyggerne flokkede sig imod ham og dræbte
ham, og ved 1031, at Knut drog til Rom, samt at Robert af Nordmandie drog til Jerusalem, hvor han
døde. Florents af Worcester, der skrev c. 1100, nævner intet om Knuts og Thorkells Forlig eller Slaget
ved Helgeaa, men omtaler for 1027, at da Knut erfarede, at Nordmændene ringeagtede deres Konge for hans
Mildhed og Retfærdighed, sendte han store Bestikkelser derhen, og vandt dem; for 1028, at han med en
Flaade af 50 Skibe hjemsøgte Norge og forjog Olaf; for 1029, at han vendte tilbage til England og
forviste den med Gunnhild, Kong Wyrtgeorns Datter (se ovenfor S. 26) gifte Haakon Jarl, fordi han stod
ham efter Livet; for 1030, at Haakon Jarl omkom i Søen, og at Martyren Olaf led en uretfærdig Død; for
1031 nævnes Knuts Rejse til Rom, og det af ham derfra skrevne Brev anføres in extenso. En Kodex af
Chron. Sax., skreven ved 1122, nævner intet om Knuts og Thorkells Forlig, men veed derimod at fortælle
ved 1025, at Knut drog med en Hær til Danmark, og til et Slag i Helgeaa, hvor Ulf og Eglaf kom imod
ham, og hvor Sviarne sejrede; for 1028 omtales Knuts Tog til Norge med 50 Skibe, og Olafs Fordrivelse;
for øvrigt stemmer den med den sidstomtalte Kodex af samme Krønike. Et noget yngre Haandskrift har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
