- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
219

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KARL DEN MØRSKE TIL FÆRØERNE

219

Folk indfandt sig: der kom Thrond med en stor Skare, og ligeledes Leif og Gille
med et betydeligt Følge. Da Leif og Gille havde tjeldet og indrettet sig, opsøgte
de Karl. De hilste hinanden med Venlighed, og Karl fremførte nu Kong Olafs
Bud og venlige Hilsener til Leif og Gille, idet han derhos fremviste Jertejnerne.
De toge vel derimod, indbød Karl til sig, lovede at understøtte hans Ærende,
og bøde ham forøvrigt al den Bistand, som det stod i deres Magt at yde ham.
Han modtog deres Tilbud med Taknemlighed. Lidt efter kom ogsaa Thrond
derhen, og hilste Karl nok saa venligt. «Jeg er», sagde han, «glad over at slig en
Mand er kommen hid til Landet med vor Konges Bud, hvilket vi alle ere skyldige
at underkaste os, og jeg vil ikke høre om andet, end at du tager dit Vinter
ophold hos mig med saa mange af dine Folk, som du finder passende». Karl sagde
at han med Glæde skulde have taget imod Indbydelsen, hvis han ikke allerede
havde lovet sig til Leif. «Da er der blevet Leif en stor Hæder til Deel», sagde
Thrond, «men er der da ikke noget andet, hvori jeg kan være eder til Tjeneste?»
«Jo», svarede Karl, «at indkræve Skatten af Østerø og alle Nordøerne». Thrond
sagde at det ikke var mere end hans Skyldighed at være ham behjelpelig hermed
efter Kongens Bud, og gik derpaa tilbage til sin Thingbod. Paa dette Thing
forefaldt der intet videre, denne Sag vedkommende, og da det var sluttet, fulgte Karl
hjem med Leif, hos hvem han efter Aftale forblev om Vinteren. Imidlertid
indkrævede Leif Skatten af Strømø og alle Øer søndenfor denne. Vaaren efter (1028)
fik Thrond, som han foregav, en heftig Øj en verk foruden andre Sygdomme, men
drog dog til Things, som han plejede. Da hans Thingbod var tjeldet, lod han
indenfor anbringe et sort Forhæng, at ikke Lyset skulde skære ham for meget i
Øjnene. Da nogle af Thingdagene vare forløbne, gik Leif og Karl med et talrigt
Følge til Thronds Bod, hvor der stod nogle Mænd udenfor. Paa Leifs
Spørgsmaal, om Thrond var inde, svarede de ja; Leif bad dem da at anmode ham om
at komme ud, da han og Karl havde et Ærende til ham. Thrond lod svare at han
havde saa voldsom Øjenverk, at han ej kunde komme ud, derimod bad han Leif
og Karl komme ind til ham. Leif sagde til Karl og Følget, at de skulde fare varligt,
naar de gik ind, og ikke trænge paa hinanden, men passe det saaledes, at den,
som sidst gik ind, først gik ud. Leif gik først, dernæst Karl og det øvrige Følge.
De vare fuldt væbnede, som til en Kamp. Leif gik ind under det sorte Forhæng,
og spurgte hvor Thrond var. Thrond svarede og hilste Leif. Denne modtog hans

har vistnok ordnet Karls Rejse saaledes at han indtraf derved. Indretningen af Thinget maa, som man
seer, have haft meget tilfælles med den islandske: der var Thingboder, som tjeldedes, og en Lovsigemand.
Sandsvnligviis holdtes det ogsaa paa samme Tid, som Althinget paa Island og Thingene i Norge, nemlig
i den sidste Halvdeel af Juni Maaned.

15 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free