Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
OLAF HARALDSSØN
Hilsen og spurgte om han havde indkrævet Skatten fra Nordøerne, og hvad
Rigtighed han vilde aflægge for Pengene. Thrond svarede at han ej havde glemt sit
Løfte til Karl, og at al Rigtighed skulde aflægges for Skatten. «Her», sagde han,
«er en Pung med Sølv», som du kan modtage. Leif saa sig om i Boden, og blev
kun faa Mænd var: nogle laa paa Pallene, enkelte andre sad oppe. Han gik derfor
trøstigt hen til Thrond, modtog Pungen og bar den ud foran i Boden, hvor det var
lyst. Her heldede han Sølvet ud i sit Skjold, rodede i det med Haanden og bad
Karl betragte det. Da de saaledes havde betragtet det en Stund, spurgte Karl
Leif, hvorledes han syntes om det. «Jeg tror sandelig», svarede Leif, «at der findes
ingen daarlig Pening paa alle Nordøerne, uden at den er heriblandt». Thrond
hørte dette, og spurgte: «synes du ikke om Sølvet, Leif?» «Nej visselig ikke»,
svarede Leif. «Da ere mine Frænder store Kjeltringer, som man ikke kan tro i
noget som helst», sagde Thrond; «jeg sendte dem i Vaares for at indsamle Skatten
fra Nordøerne, da jeg selv ikke i denne Vaar har duet til noget, men de maa have
ladet sig bestikke af Bønderne til i Skattebetaling at modtage falske Penge, som
man ej kan være tjent med. Du faar derfor nu, Leif, see paa de Penge, der have
været mig betalte i Landskyld». Leif bragte da Sølvet tilbage og modtog en anden
Pung, som han bar ud til Karl. De ransagede disse Penge, og Karl spurgte Leif,
hvordan han fandt dem. «Daarlige», sagde han, «dog ikke værre end at man nok
kunde modtage dem for saadan Gjeld, hvormed man ej regner det saa nøje; men
for Kong Olaf vil jeg ikke modtage dem». Da kastede en af de Mænd, der laa paa
Pallen, Klædet bort, som han havde over sit Hoved, og sagde: «det er dog et
sandt Ord, at jo ældre en bliver, desto uslere bliver han og; saaledes gaar det
nu ogsaa dig Thrond, siden du lader Karl den mørske vrage Penge for dig hele .
Dagen». Det viste sig nu, at denne Mand var Gaut den røde. Ved disse hans
Ord sprang Thrond op, og skjendte meget heftigt paa sine Frænder; tilsidst bad
han Leif give ham Pengene tilbage, og i deres Sted modtage en tredie Pung med
nogle Penge, hvilke hans egne Landboer, som han sagde, denne Vaar havde
indbetalt ham. En anden Mand rejste sig imidlertid fra Bænken og sagde: «det er
dog altfor galt, at vi skulle taale slige Skjendeord for Karl den mørskes Skyld;
han fortjente nok Løn derfor». Man kjendte Manden: det var Thord den laage.
Leif modtog Pengene og bragte dem ud til Karl. De undersøgte dem, ligesom
de foregaaende Punges Indhold, og Leif sagde: «paa dette Sølv behøve vi ej at
see længe, thi her er den ene Pening bedre end den anden, og disse Penge ville
vi modtage: sæt derfor, Thrond, en Mand til at see paa Udbetalingen». Thrond
svarede at han ikke ønskede sig nogen bedre til at gjøre dette paa hans Vegne,
end Leif selv. Leif og Karl gik da ud med sit Følge, og satte sig ned for at til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
