Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORODD SNORRESSØN I JEMTELAND
251
være Konens Broder. Han hørte ogsaa at de kaldte ham Arnljot GellineS og nu
vidste han, hvo han var, thi han havde oftere hørt Arnljot omtale som den største
Stimand og Ugjerningsmand. Om Natten sov Thorodd og hans Staldbroder, da
de vare trætte af at gaa, men da der endnu var en Trediedeel af Natten tilbage,
kom Arnljot og vækkede dem, idet han bad dem staa op og følge ham. De stode
strax op og klædte sig. Da de havde faaet Dagverd, gav Thore dem hver et Par
Ski, og de begave sig paa Vejen, Arnljot i Spidsen; han havde et Par Ski, der
baade vare brede og lange. Neppe havde han sat Skistaven mod Jorden, førend
han var langt foran dem. Han biede da og sagde, at de paa den Viis ikke vilde
komme nogen Vej, men bad dem derimod staa bag paa Skierne med ham. De
gjorde saa. Thorodd stillede sig ham nærmest og holdt sig i hans Belte; den
anden holdt sig igjen i Thorodd. Derpaa satte Arnljot afsted, lige saa hurtigt
som om ingen stod paa med ham. Ud paa Natten kom de til et Sælehuus eller
aabent Herberge for Rejsende, hvor de toge ind, tændte Ild og spiste; Arnljot
spiste af en Sølvdisk, som han tog frem af sin Lomme; derpaa lagde de sig til
at sove2. Om Morgenen, da de havde spiist, sagde Arnljot at han her maatte
1 Arnljot Gelline nævnes allerførst paa Kong Olaf Tryggvessøns Tid, for saa vidt som det siges, at
Vikar af Tiundaland, en af Kæmperne paa Ormen lange (se ovf. B. III. S. 346) var en Broder af Arnljot Grelline.
Heraf sees det, at Arnljot maa have været svensk af Fødsel, fra selve Tiundaland, eller det Landskab,
hvor Upsala ligger. Hvorledes han var kommen til at slaa sig paa Røveri og Stimandsfærd, omtales ikke;
men sandsynlig vi is er det vel gaaet ham som hans Svoger Thore, at en Drabssag eller et andet lignende
Uheld har nødt ham til at flygte bort i øde Marker, og der friste Livet som han bedst kunde. Noget lignende
fortælles, som vi have seet (B. II. S. 164), om den gautske Jarl Ingemunds Søn, der havde lagt sig paa Røveri
paa Lesjeskogen, og blev dræbt af den raumsdalske Hersesøn Thorstein. I den for Resten temmelig
upaalidelige Fortælling om Harald Haarfagres Skaldes Rejse til Sverige (se B. II. S. 212) tales der ligeledes om
nogle svenske Stimænd af høj Byrd, der havde taget deres Leje i Grændseskoven for at plyndre Rejsende.
Man skulde saaledes næsten formode, at dette oftere hendtes i Sverige og de østlige Landskaber af Norge,
hvor de store Skove gave Stimændene et godt Tilhold.
2 Olaf den helliges Saga udsmykker her Beretningen med et fabelagtigt Æventyr, som Thorodd skulde
have bestaaet, eller rettere, hvortil han var Vidne. «Da de kom ind i Sælehuset og de skulde spise, sagde
Arnljot at de maatte vogte sig for at kaste Been eller Smuler ned. Han gjemte Levningerne, og gik siden
med dem op paa et Loft over Tvertrærne i den ene Ende af Huset, hvor de lagde sig til at sove, Arnljot
fremmest. Kort efter kom 12 Kjøbmænd ind i Huset; de skulde til Jemteland for at sælge sine Varer, og
vare meget lystige, tændte store Ilde og kastede Benene ud, eftersom de spiste; de lagde sig til at sove ved
Ilden. Da de havde sovet en liden Stund, kom en stor Troldkvinde ind, sopede om sig, tog alle Benene
og alt hvad der kunde spises, og greb endelig fat paa den Mand, der laa hende nærmest, sled ham istykker
og kastede ham paa Ilden; det samme gjorde hun ved de øvrige, der imidlertid vaagnede, undtagen en,
der med Klageraab løb henimod Loftet, hvor Arnljot greb ham og drog ham op. Troldkonen satte sig nu
ved Ilden og gav sig ifærd med at æde de stegte Mænd, men Arnljot stod op, tog sit Spyd og satte det mellem
hendes Skuldre saa at det stod ud af Brystet. Hun brølede højt og løb ud; man saa ikke mere til hende,
men Dagen efter sagde Arnljot, da de skiltes ad, at han vilde lede efter sit Spyd, og tilegnede sig som Løn
for sin Heltegjerning Kjøbmændenes Varer. Den, som var frelst, fulgte med Thorodd tilbage til
Throndhjem». Det er tydeligt nok, at denne Fortælling neppe kan være kommen fra nogen anden end Thorodd
selv, der senere maa have givet den til Bedste paa Island. Han spiller nemlig i det hele taget saaledes Hoved -
17 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
