Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGERNE OLAF OG ANUND ANGRIBE SJÆLAND OG SKAANE 257
Imidlertid havde Knut samlet en stor Hær og Flaade, med hvilken han
ufortøvet drog fra England til Danmark. Haakon Jarl fulgte ham som Medanfører;
og desforuden Erling Skjalgssøn, Thore Hund og flere af de frafaldne Nordmænd.
Hans Skibe udmerkede sig ved deres overordentlige Størrelse og store Pragt;
saaledes styrede han selv et Drageskib paa 60 Rum, Haakon Jarl et andet, paa
40 Rum; begge havde forgyldte Dragehoveder, og Sejlene vare stavede med blaat,
rødt og grønt1. Alle de øvrige Skibe vare malede ovenfor Vandgangen, og den
hele Færd saare prægtig. Sighvat Skald har beskrevet den i sin Knutsdraapa,
efter al Rimelighed som Øjevidne. Han var nemlig Aaret i Forvejen dragen paa
en Handelsrejse til Nordmandie, hvor han tilbragte Vintren, og kom just samme
Sommer fra Rouen til England, som Knut foretog sine Udrustninger, og havde
nedlagt Forbud mod at noget Kjøbmandskib maatte forlade England, førend
Udrustningen var tilendebragt. Sighvat, der gjerne vilde hjem, henvendte sig
personligt til Knut om Tilladelse dertil: det varede en Tid, inden han blev
indladt, men Knut negtede ham dog ikke Tilladelsen. Ved at see Knuts store
Udrustninger dulgte han ikke sine bange Anelser om at de vilde bringe Olaf Fare,
maaskee Død, og han kvad endog om at Haakon Jarl heller burde see til at
forlige Olaf med de gamle Bønder, end opirre Gemytterne endnu mere. Det synes
imidlertid, som om Sighvat ikke kom afsted fra England, førend samtidigt med
Knut, eller endog efter hans Afrejse, thi uagtet det heder, at han strax ved sin
Ankomst til Norge opsøgte Kong Olaf, traf han ham dog ikke, førend efter at
han var vendt tilbage fra Toget til Danmark. Sighvat har derfor sandsynligviis
gjort Følge med Knut paa Rejsen fra England, og den Beskrivelse, han har givet
over hans Fart, er derfor saa meget mere paalidelig. «Vestenfra», siger han, «skred
det prægtige Skib, som bar Ædhelreds Overvinder; gunstig Medbør fyldte de
blaa Sejl paa Fyrsternes Drager ved Raaen, og da Kjølerne kom vestenfra, styrede
de over de brusende Bølger til Limfjorden»2. Her laa ogsaa UK Jarl og
Harde-knut, men, som man af Beretningen kan see, paa et andet Sted end det, hvor
Knut landede. Det synes som om Ulf hidtil nærede et Haab om, at den Hær,
han havde samlet, eller i det mindste en stor Deel deraf, vilde forblive hos ham;
i dette Haab lod han gjennem Dronning Emma, der ledsagede sin Mand, aabne
Underhandlinger med Knut i Hardeknuts Navn, og tilbyde Bøder, hvis der var
skeet noget som mishagede Kongen. Men Knut svarede, at han vidste altfor
1 Var Knuts Skib paa 60 Rum eller 120 Halvrum, maa man, hvis Halvrummene her, som paa Ormen
lange (se ovenfor B. III. S. 346) rummede 8 Mand, antage en Besætning af 960 Mand, eller henimod 1000;
Besætningen paa Haakon Jarls Skib bliver 640, eller henimod 700. Dette viser, at Knuts Hær maa have
været meget stor.
8 Olaf den helliges Saga, Cap. 142, 143, 157, Snorre, Cap. 156, 157, 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
