Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
OLAF HARALDSSØN
vel, at det ej var Barnet Hardeknut, til hvem han her havde at holde sig, og
fordrede først og fremst en ubetinget Underkastelse. Og ved Efterretningen om
Knuts Ankomst flokkede hele den samlede danske Hær sig til ham, saa at Ulf
og hans Tilhængere stode alene. Da saa Jarlen ingen anden Udvej, end enten
at overgive sig paa Naade og Unaade, eller at forlade Landet. Dette vilde han
nødigt, og lod derfor efter alles eenstemmige Raad Hardeknut rejse til sin Fader
Knut for at falde ham til Fode og bede ham om Tilgivelse. Med Hardeknut sendte
han sin egen Søn Sven, der var af samme Alder, for hos sin Morbroder Kongen
at bede om Naade for sin Fader og tilbyde sig selv som Gissel paa hans Vegne.
Da Hardeknut havde kastet sig for Knuts Fødder og lagt det kongelige Segl paa
hans Knæ som Tegn paa, at han frasagde sig Kongenavnet, tilgav Knut ham,
tog ham ved Haanden, og satte ham i det samme Sæde, han forhen havde
indtaget. Men Ulf Jarl lod han hilse, at han først skulde samle en Hær og Skibe,
og bringe ham dem, saa kunde man siden nærmere tale om Forlig. Jarlen gav
sig ogsaa strax i Færd dermed. Det synes noget uforsigtigt af Knut, at han,
efter hvad der havde fundet Sted, tillod Ulf at vedblive i Udøvelsen af saa stor
Myndighed; men sandsynligviis har han heller ikke paa sin Side vovet at bryde
aabenbart med ham, saa længe Fienden var i Landet1.
Kongerne Olaf og Anund fortsatte imidlertid deres Herjetog, idet de overalt
søgte at faa Folket til at hylde dem. Der fortælles at Olaf nær var bleven
overrasket af Knut, da han just i hiint Øjemed holdt et Thing med Indbyggerne paa
Sjæland, hvorhen han havde begivet sig med et eneste Skib, medens hans Flaade
laa ved nogle Øer, maaskee Amager eller Saltholmen. En gammel Mand traadte
frem og svarede ham meget venligt, og han havde de bedste Forhaabninger om
at opnaa sin Hensigt, da et Iilbud fra Stranden bragte den Efterretning, at en
Deel store Skibe nærmede sig. Olaf blev ængstelig, men Oldingen beroligede
ham med det Foregivende, at det kun var Kjøbmandsskibe. Dog strax efter
kom der et nyt Bud om at en Flaade var i Opsejling, og da nu Olaf sendte en
paalidelig Mand til Stranden for at undersøge, hvorledes det forholdt sig, fik han
den Besked, at det virkelig var en stor Krigsflaade, som kom sejlende. Den gamle
Mand negtede det heller ikke, idet han sagde at man af hine Skibes Besætning
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 144, Snorre, Cap. 158. Det er at formode, at Ulf Jarl og Hardeknut
have ligget med deres Skibe i det indre af Limfjorden, nærmere Viborg, hvor Hardeknut var tagen til
Konge, medens Knut derimod laa længer ude, maaskee ved Hals eller Aalborg. Ulf har saaledes været
indestængt i Limfjorden, og dette har maaskee været en Grund mere til at han ikke vovede at gjøre Knut
aabenbar Modstand. At Knut paa sin Side vistnok havde ønsket at kunne tage Ulf strax af Dage, viser den
Omstændighed, at han siden lod ham aflive. Naar han derfor nu behandlede ham saa eftergivende, maa det
have været fordi han endnu ilcke vovede at bryde aldeles med ham. En anden Sag var det senere, da Knut
var vendt tilbage til Sjæland efter at have overvundet sine Fiender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
