Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG OLAFS TOG FRA SVITHJOD TIL NORGE
301
enede sig med Thrøndelagens og Haalogalands Lendermænd. De havde, ligesom
disse, edeligen lovet Knut at tage Olaf af Dage, om de kunde komme til1. Dog
samlede der sig paa den anden Side ogsaa flere af Olafs Venner, der ønskede at
drage Olaf imøde og staa ham bi, i Særdeleshed fra hans Hjem, Oplandene. Mange
af dem vare gjæve Mænd; den meest anseede var Olafs Halvbroder Harald, Sigurd
Syrs Søn, han var kun 15 Aar gammel2 men høj af Væxt og drabelig at see til.
Hans høje Byrd og Frændskab med Olaf gjorde, at han betragtedes som denne
Skares Anfører. Den udgjorde, da de forlode Oplandene, sex Hundreder (720
Mand); med dem tog Harald Vejen over Eidskogen til Vermeland og videre
østover3. Imidlertid havde Olaf paa sin Side sendt Folk til Norge for at erfare,
hvorledes Stemningen der var beskaffen, og de bragte ham den lidet trøstelige
Efterretning, at han ingen fredelig Modtagelse der kunde vente. Alle de, der kom,
fraraadte ham derfor paa det indstændigste at begive sig derhen. Men Olaf var
fast bestemt derpaa. Han spurgte Kong Anund, hvad Hjelp han vilde give ham
til at vinde sit Rige tilbage. Anund svarede, at Sviarne ikke havde synderlig
Lyst til at drage i Hærfærd til Norge, da de vidste at Nordmændene vare haarde
Folk, dygtige Stridsmænd og slemme at hjemsøge i Ufred; paa noget Folkeopbud
af Sverige var der saaledes ej at tænke, men derimod bød Anund ham fire
Hundreder (480) udvalgte og vel udrustede Mænd af sin Hird, og gav ham Tilladelse
til at drage gjennem Sverige og tage alle de svenske Mænd i sin Tjeneste, som han
kunde faa, og som frivilligt sluttede sig til ham4. Dette Tilbud modtog Olaf, og
benyttede sig strax deraf til at sende sin ovenfor omtalte Frænde Dag Ringssøn,
der havde et lidet Rige i Vermeland eller maaskee i Vatsbu paa Grændsen af
Vermeland og Gautland5, et Bud om, at hvis han vilde understøtte Olaf med alle de
Folk, han kunde skaffe, skulde han, om Olaf overvandt sine Fiender, faa lige saa
stort Rige, som hans Forfædre havde haft. Dag, der var en heftig og fremfusende,
men lidet forstandig Mand, fandt dette Tilbud saa tillokkende, at han strax lovede
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 183. Snorre, Cap. 206.
a Harald var netop født før Vintren 1015—16, se ovf. S. 32. Jvfr. S. 116.
3 Olaf den heil. Saga, Cap. 184. Snorre, Cap. 207. Den legendariske Saga, Cap. 86.
4 Olaf den heil. Saga, Cap. 184, 185. Snorre, Cap. 208. Den legend. Saga, Cap. 80, lader Anund skaffe
Olaf ni Hundreder (den forvexler her det hele Antal Folk, Olaf fik i Sverige, med Anunds Hirdmænd,
se nedf. S. 305) og fortæller overhoved alt dette ganske anderledes, og heel forvirret. Ifølge denne
Fortælling (Cap. 86) skulde Dag Ringssøn have været med Olaf i Gardarike, og (Cap. 80) senere være bleven
tilbage i Sverige for at samle de svenske Hjelpetropper, efter at Olaf havde tiltraadt sin Marsch vestover.
5 Om Dag og hans Fader Ring, se ovf. S. 122. Det er allerede berørt, at den legend. Saga saa vel
som Flatøbogen urigtigt lade Dag og Fader Ring slutte sig til Olaf i Gautland, ligesom det i Eymunds
Thaatt (Fornm. S. V. 168) siges at de herskede i Gautland. Da nu Sagaen, ved at beskrive Olafs Rejse,
skjelner mellem Vermeland, der i vidtløftig Forstand hørte til Gautland, og Vatsbu, der hørte til det
egentlige Gautland, maa man formode, at det fornemmelig var i eller ved Vatsbu, at Ring og Dag havde deres Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
