Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAUTA-THORE OG AFRAFASTE
303
lokkede en Mængde Rømningsmænd og ikke faa virkelige Stimænd til ham. Blandt
dem, der paa Jemtelandsskoven meldte sig, nævnes to Brødre, Gauta-Thore og
Afrafaste, bekjendte som de største Ransmænd, store, sterke og dristige; de havde
en Skare om sig af ikke færre end tredive lige saa vilde og fortvivlede Karle som
de selv. Ved at høre om Kongens Tog og hans Løfter besluttede de at tilbyde
ham sin Tjeneste, og begave sig hen til ham med deres hele Flok, fuldt bevæbnede.
Kongen spurgte hvo de vare, og da han havde erfaret det tilligemed deres Ærende,
sagde han at han ikke kunde ønske sig bedre Krigere i sin Hær, men vilde dog
først vide, om de vare christne eller ej. Gauta-Thore svarede at han hverken var
Christen eller Hedning, thi han og alle hans Kammerater troede kun paa deres
Styrke og Sejrsælhed, hvilket havde viist sig fuldkommen tilstrækkeligt for dem.
«Det er stor Skade», sagde Kongen, «at Mænd af et saa drabeligt Udseende ikke
skulle tro paa deres Skaber, Christus». «Er der da, Konge», spurgte Thore, «nogen
christen Mand i dit Følge, der har udrettet mere paa een Dag, end vi to Brødre?»
Kongen bad dem nu lade sig døbe og antage den rette Tro, saa skulde han, hvis
de fulgte ham, gjøre dem til højt anseede Mænd; vægrede de sig derimod ved at
antage Christendommen, vilde han ej have noget med dem at bestille. Afrafaste
sagde at han ej vilde lade sig døbe, og dermed gik de deres Vej. Men Gauta-Thore
fandt dog at det var en stor Skam, paa slig Viis at blive forsmaaet, og sagde at han
aldeles ikke vilde forlade Hæren for det første. De sloge sig da i Følge med de
øvrige Rømningsmænd, som fulgte Flokken. Men det er let at indsee, hvor lidet
anbefalende et saadant Følge maatte være for Olafs Hær, og hvor langt mere
Bønderne i Norge derved maatte føie sig opfordrede til at gjøre Kongen kraftig
Modstand. Overhoved faar man heraf den bedste Forestilling om, hvilket
fortvivlet Foretagende dette Kongens Tog egentlig var, og til hvilken Yderlighed
han selv var bragt. Man seer dog heraf ogsaa, hvor oprigtig hans Christendomsiver
var, idet han, som ellers ikke forsmaaede at tage de værste Stimænd i sin Tjeneste,
dog kunde bringe det over sit Hjerte at bortvise en betydelig Skare haandfaste
og modige Mænd, ene og alene fordi de ej vilde antage Christendommen1.
85. Olafs Tog gjennem Verdalen.
Fra Jemteland tog Olaf Vejen over Grændsefjeldene mellem Aare og Suul,
hvor den almindelige Vej stedse har gaaet og fremdeles gaar, til Verdalen i Norge.
Ogsaa fra denne Olafs sidste Rejse har Sagnet og Legenden omhyggeligt opbevaret
1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 188. Snorre, Cap. 212. Den legend. Saga, Cap. 80. Gauta-Thore kaldes
i den hist. Bearbejdelse «Gauka-Thore», hvilket synes mindre rigtigt end hiint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
