Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORMOD KOLBRUNARSKALD KVÆDER BJ ARKEMAAL 313
min Bøn er, Konge, at du aldrig lader os adskilles enten i Livet eller Døden». —
«Vi skulle alle», sagde Kongen, «blive tilsammen, saa længe jeg raader, hvis I ikke
ville skilles fra mig». — «Ja», sagde Thormod, «jeg haaber baade i Ondt og Godt
at staa ved eders Side, saa længe jeg kan, hvor saa end Sighvat Skald farer med
Guldhjaltet». «Jeg veed just ikke», sagde Kongen, «om vi begge to ere lige
forberedte til at komme paa et Sted; hvor gammel er du, og hvor mange Mænd
har du dræbt?» — «Jeg er 35 Aar gammel», svarede Thormod, «og har i alt dræbt
14 Mænd, hvis jeg hugser ret». «Du er ikke gammel», sagde Kongen, «og det vil
maaskee komme dig til Gode; jeg haaber, at du da slipper med de sædvanlige
syv Dage før Begravelsen, saaledes at der kommer to Mænd paa hver». — «Vær
hjertelig takket for dette Tilsagn», svarede Thormod1.
Derpaa gav Kongen Befaling til Opbrud. Mange Bønder kom nu til, og de
fleste sluttede sig til Hæren; alle bragte den eenstemmige Efterretning, at
Lender-mændene nærmede sig med en overmaade stor Hær, for at holde Slag med Kongen.
Da lod Kongen holde Messe, og sine Mænd gaa til Skrifte og nyde Sakramentet.
Gautathore og Afrafaste undsloge sig i Førstningen derfor, da de, som de sagde,
ej skjøttede om at hviske med Biskoppen, men paa Kongens Forestilling
deel-toge de endelig deri. Siden tog Kongen mange Merker Sølv, og leverede dem til
en Bonde. «Forvar disse Penge», sagde han, «for siden at uddele dem mellem
Kirker, Prester og Fattigfolk, for de Mænds Liv og Sjæl, der falde i Slaget
kæmpende mod os». «Du meente vel dine egne Mænd, Konge», sagde Bonden. «Nej»,
svarede Kongen; «Pengene skulle anvendes til Sjælebod for dem, der ere i
Bøndernes Hær og falde for vore Vaaben, thi de som stride paa min Side, ville alle
frelses og behøve derfor ingen Sjælebod»2. Derpaa fortsattes Vandringen. Dag
tog fremdeles en anden Vej med sin Skare.
Imidlertid vare ogsaa Lendermændene komne til den ydre Deel af Verdalen
med Bondehæren. Den var Olafs langt overlegen i Antal. Den anslaaes nemlig
til hundrede Hundreder eller 14 400 Mand, og der siges om den, at ingen af de
der tilstedeværende Folk havde seet en saa talrig Hær samlet i Norge, hvilket
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 194, Snorre, Cap. 220. Den legendariske Saga, Cap. 88. Fostbrødra
Saga, Cap. 48. De syv Dage, hvortil her sigtes, eller, som det i Sagaen heder, sjaund, var, som man af
vore gamle Love kan see, den sædvanlige Tid, der gik hen mellem en Mands Død og hans Grav- eller Arveøl,
hvorved en større Sjælemesse holdtes; Gravøllet kaldtes derfor ofte selv sjaund, og endnu den Dag i Dag
kaldes det ofte saaledes. Sandsynligviis antog man da, at Skjersilden sædvanligviis, naar der ej var
Spørgsmaal om grovere Synder, varede i denne Uge, og Olaf giver altsaa Thormod det Løfte, at de 14 Drab
skulde fordeles saaledes paa hine 7 Dage, at Skjersilden ej for den Sags Skyld vilde blive forlænget. Se
Anmerkn. S. 117 til den legendariske Saga, udgivet af Keyser og Unger.
* Olaf den helliges Saga, Cap. 193, Snorre, Cap. 219. Flatøbogen Fornm. S. V. 201. Den legendariske
Saga, Cap. 86, 89. Thjodrek Munk, Cap. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
