Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 KNUT DEN MÆGTIGE
braa faldne. Den sidste havde kæmpet med to Fiender paa een Gang, og dræbt
den ene, men hugget Foden af den anden1.
Det var nu blevet næsten mørkt. Kongen var kommen lige hen mod
Fien-dernes Hovedbanner, hvor Kalf Arnessøn stod, med Thore Hund paa den ene,
og sine to sterke og stridbare Brodersønner, Kalf Arnfinnssøn og Olaf Arnfinnssøn,
paa den anden Side. Thore Hund gik frem mod Kongen, der hug til ham tvers
over Skuldrene, men Sverdet bed ikke, og det var kun, ligesom om der røg Støv
af Reenskindspelsen. Thore hug igjen til Kongen, og de skiftede nogle Hug
sammen, men Sverdet bed fremdeles ikke paa Reenskindspelsen, og Thore blev kun
saaret i Haanden. Da sagde Kongen til Bjørn Stallare: «Slaa du Hunden, siden
Jærn ikke bider paa ham!» Bjørn vendte Øxehammeren til og gav Thore et saa
vældigt Slag med den i Hovedet, at han ravede, og skal siden den Tid altid have
baaret Hovedet paa skakke. I det samme vendte Olaf sig mod Kalfs
Brodersønner, og dræbte den ene af dem, ved Navn Olaf. Men strax efter satte Thore
sit Spyd tvers igjennem Bjørn Stallare, med de Ord: «saaledes fælde vi Bjørnene
nord i Finmarken». Bjørn bed sig i Skjegget, trykkede sig længer ind paa Spydet,
og faldt2.
Nu var den hevnlystne Thorstein Knarrarsmed kommen til. Han hug til Kong
Olaf med en Øxe, og Hugget traf Kongen paa den venstre Fod strax ovenfor
Knæet. Finn Arnessøn dræbte strax Thorstein, men, lammet ved hiint Hug,
kastede Kongen Sverdet, heldede sig op mod en Steen, og bad Gud hjelpe sig.
Da gav Thore Hund ham et Stik med sit Spyd nedenunder Brynjen og op i
Underlivet. Disse to Saar vare nok til at bringe ham Døden, dog fik Kongen ogsaa
et tredie Saar paa Halsen, hvilke Nogle tillagde Kalf, andre derimod, som det
synes, den ovennævnte Olaf, Kalfs Brodersøn. Ved Kongens Lig faldt ogsaa
største Delen af den tapre Skare, der havde staaet om ham; de øvrige,
hvoriblandt Thormod Skald, vege tilbage eller flygtede, de fleste af dem saarede.
Det var lidt før Non (Kl. 3). Solen var i det Øjeblik aldeles skjult, og der er ingen
Tvivl om, at mange af Bønderne nu heri med Angst og Bæven saa et tydeligt
Tegn paa Guds Vrede over deres Gjerning3.
Hvis denne ikke har forvexlet Arne med ham, skulde man altsaa formode, at «Banesaar» her kun
betyder «dødeligt Saar».
1 Se herom ovenfor S. 317. Det fortælles vidtløftigere i Flatøbogen (Fornm. S. V. 203) og i den
legendariske Saga, Cap. 90, men henføres til Tiden før Slagets Begyndelse.
2 Olaf den helliges Saga, Cap. 211, Snorre, Cap. 238—240. Den legendariske Saga, Cap. 92.
s Olaf den helliges Saga, Cap. 211, Snorre, Cap. 240. Den legendariske Saga, Cap. 93. Hvad Olafs
tredie Saar angaar, da staar der i den legendariske Saga, Cap. 92: «J>at var ok snimma er Ölafr konungr
féll ok frændi Kalfs Arnasunar. . . . hann særöi Ölaf konung å fæti». Da Olafs Fald senere omtales, maa
dette aabenbart ansees som en Skrivfejl, i Stedet for «bat var ok snimma er Ölafr féll frændi Kalfs
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
