Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET PAA STIKLESTAD. DAGS-RIDEN
325
Kort i Forvejen var Dag Ringssøn endelig kommen med sin Trop, som han
strax begyndte at fylke, idet han lod Merket rejse. Men formedelst Mørket kunde
han ikke saa godt kjende Fiende fra Ven, og derfor varede det en Stund, inden
han begyndte Angrebet. Men da anfaldt han ogsaa Bøndernes venstre Fløj,
bestaaende af Ryger, Hørder, Sygner og Firder, saa eftertrykkeligt, at den maatte
vige, og mange aldeles toge Flugten, medens ogsaa en heel Deel faldt, blandt dem
Lendermændene Erlend af Gerde og Aaslak af Finnø, der stode nærmest om
Merket, hvilket nu blev nedhugget. Denne heftige Kamp kaldtes siden
Dags-Riden. Men imidlertid var Kongen fældet og Hovedfylkingen slagen, saa at
Kalf, Haarek og Thore Hund med deres Skarer kunde komme venstre Fløj til
Hjelp. Da blev Dag overvældet, saa at han maatte tage Flugten tilligemed de
øvrige af Kongens Hær, der endnu vare tilbage og tildeels havde kæmpet med
i Dags-Riden1. Største Delen af de Flygtende tog Vejen op ad Dalen, og mange
af dem faldt her, da Bønderne forfulgte dem; siden adspredte de sig til to Kanter,
idet nogle sandsynligviis toge Vejen opad Hoveddalen, andre over Elven og
henimod Inndalen ad den Vej, paa hvilken de vare komne. Mange af dem vare deels
saarede, deels magtesløse af Mødighed. Bønderne forfulgte dem dog ikke langt,
thi Høvdingerne vendte snart tilbage til Valpladsen, hvor mange havde Frænder
og Venner at see efter. Kalf Arnessøn ledte saaledes efter sine Brødre. Kolbjørn
var falden, men Finn, Thorberg og Arne levede, dog laa de saarede og udmattede
af Kampen paa Valpladsen. Der fortælles, at Finn ved at kjende Kalf s Stemme,
idet han nærmede sig, sagde til sin Broder Thorberg: «see der er Kalf; var jeg
nu ved fulde Kræfter, vilde jeg dræbe ham!» Thorberg skal have svaret saa højt
at Kalf hørte det: «det sømmer sig ej for dig at gjøre saa mod vor Broder!» Men
Finn skal ikke desto mindre have kastet et Sax efter ham, der rammede ham
ved Knæet, saa at han siden haltede. «Nu har du ladet mig undgjelde nok for
hvad jeg har gjort», skal Kalf have sagt, hvortil Finn svarede: «du veed dog altfor
vel, at jeg gjerne gad gjøre dig endnu mere ondt». Efter hvad vi for øvrigt kjende
o. s. v.», og oversættes saaledes: «det var ogsaa tidligt at Olaf faldt, en Frænde af Kalf, . . han saarede
Kong Olaf paa Foden». Siden heder det i Cap. 93, at Thore Hund og Thorstein Knarrarsmed bare Ord
for at være Olafs Banemænd. Det synes altsaa at være denne Bearbejdelses Mening, at Olaf Arnfinnssøn
saarede Kongen paa Foden, Thorstein paa Halsen, og Thore i Underlivet, hvilke tre Saar synes at have
været de, Sagnet lige fra Begyndelsen af omtalte, thi de samme Saar findes og antydede paa et gammelt
Billede af Olafs Martyrdød. Men den historiske Sagas Fremstilling synes her, som ellers, paalideligst.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 212, Snorre, Cap. 241, Thjodrek, Cap. 19. Dag Ringssøns Ankomst
sættes hos denne og i den legendariske Saga strax efter Olafs Fald. Nøje at bestemme, om Olafs Fald
indtraf strax før eller strax efter Dags Ankomst under Solformørkelsen, var uvist. Men den legendariske
Saga lader ham ogsaa først byde Bønderne sig, siden Harald Sigurdssøn, til Konge, begge Dele
forgjæves; dette er i en høj Grad usandsynligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
