Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF ERKJENDES FOR EN HELGEN
347
med sit Legeme aldeles heelt, saa at der endog voxer Haar og Negle paa ham,
som paa en Levende; der ringe Klokkerne af sig selv over hans Kiste; hver Dag
hører Folket Klokkeklangen over Kongen. Der brænde Kjerter, Christo behagelige,
ovenfor, over Alteret; saaledes har Olaf selv fri for Synd, før sin Død sørget for
sin Sjæl. Der hvor selve den hellige Konge er, faar hver Krøbling sin Helbred;
Blinde faa deres Syn, og Stumme deres Mæle. Bed du — her henvender Digteren
sig til Sven — Olaf, at han vil unde dig sit Land, thi han er Guds Mand; han
skaffer alle et godt Aar og Fred fra Gud selv, naar du kun frembærer dine Bønner
for Ordets Tjener»1. Saadan Ros over Olaf og saadan Opfordring havde Hof skalden
ej vovet at fremsætte til Kong Sven, dersom ikke denne selv og alle hans
Omgivelser i det mindste tilsyneladende lagde den meest ubetingede Tro paa Olafs
Hellighed for Dagen. Ogsaa Sighvat Skald omtaler i et Vers, hvorledes Haaret
voxede paa Olafs Lig, og nævner om at en Valdemar, — man maa antage at det
har været Vladimir, Jaroslavs Søn, der af sin Fader havde faaet Novgorod at
bestyre — blev helbredet ved Olafs Haar2. Thore Hund, som selv var en af de
første blandt Høvdingerne, der erkjendte Olafs Helligdom, og som fortalte at
det Saar, Kongen havde givet ham i Haanden, strax blev helbredet af Olafs Blod,
da han efter Slagets Ende lagde hans Lig til Rette, gjorde, som man tydeligt
kan see, af Samvittighedsnag, en Rejse til Jerusalem, hvorfra han ikke kom
tilbage: det fortælles, at han lagde Vejen om England, og berettede Kong Knut,
hvorledes Sagerne nu stode; at Knut vel blev meget ilde tilmode ved at høre
det, men at han desuagtet lovede at ville give Penge til Olafs Skriin, og ikke
herefter at komme til Norge3. Endnu i de første ti Aar efter Olafs Død gav
Nordmændenes Biskop Duncan i Dublin til den af ham og Kong Sigtrygg opførte
Christkirke i denne Stad blandt flere Relikvier ogsaa Stykker af St. Olafs Klæder4;
og Magister Adam af Bremen siger om St. Olaf allerede ved 1075, kun 45 Aar
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 229, Snorre, Cap. 259. Om Thorarin og dette Digt, kaldet Glælognskviöa,
se ovenfor S. 336.
2 Olaf den helliges Saga og Snorre, sammesteds. Der staar: «jeg lyver, hvis ikke Olaf har Negle, ligesom
levende; jeg priser især i mit Digt at Kongens Haar voxer. Haarvæxten vedbliver endnu hos den, der
efterlod sin op voxende Søn i Garde; Valdemar fik Skadebod fra den lyse Isse (nemlig fra Olafs Lokker)».
Sammenstillingen af Magnus Olafssøn i Garde og Valdemar tyder hen paa at denne gjennem Magnus haf
faaet noget af Olafs Haar til sin Helbredelse. I Nestors Annaler heder det ved 1034—36, at Jaroslav satte
sin Søn Vladimir til Statholder der. Denne Vladimir synes det, som om Sighvat i sit Vers har meent med
«Valdemar». For øvrigt nævne de russiske Annaler ej om nogen slig Helbredelse.
8 Olaf den helliges Saga, Cap. 239. Snorre, Magnus den godes Saga, Cap. 12. Flatøbogen (Fornm.
S. V. 207, 208) fortæller om Thores Besøg hos Knut. Besøget og Indholdet af deres Samtale, som den
angives er ingenlunde usandsynligt. Aarsagen, hvorfor Knut blev ilde tilmode, angives for øvrigt at være
den, at han selv havde ventet at blive en Helgen.
* Worsaae, Minder af Nordm. S. 425.
23—Munch: Det norske Folka Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
