Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNYTLINGERNES LOVE OPHÆVEDE I LANGØSUND
373
han aabenbart havde en Finger med i Kalf s Forjagelse, ogsaa har været den
egentlige Ophavsmand til Kongens strenge Færd i det Hele taget, for at han derved
desto mere uhindret kunde raade i hans Navn. Det var vist ikke for intet, at han
oftere pukkede paa, at han havde været udenfor den hele Kamp mod Kong Olaf,
og man kan ej tilbageholde den Formodning, at han har været den fornemste
blandt de kongelige Raadgivere, hvilke Sighvat bad ikke at vredes over hans
Fritalenhed. Under saadanne Omstændigheder kan man nok forstaa, hvorfor man
under disse Forhandlinger ej hører noget til ham. Før Urolighederne maatte det
være ham magtpaaliggende at træde i Skyggen, saa at det saa ud som om Kongen
handlede efter egen Tilskyndelse; siden, da man maatte give efter, gjaldt det at
holde gode Miner til slet Spil, som om han var aldeles upartisk, ja maaskee endog
stod paa Bøndernes Side. Heller ikke tales der noget om Finn Arnessøn og hans
Brødre. Da de nu vare forligte med Kalf, og, som man af det følgende kan see,
i det mindste Finn var ham oprigtigt hengiven, kan man neppe tro andet, end at
de hørte til de Misfornøjedes Parti. Derfor er det vel og, at Arnmødlinge-Ætten,
som man seer, ingen Rolle spillede under Kong Magnus den gode, og et Tegn
herpaa var det ligeledes, at Finn Arnessøn bortgiftede sin Datter til den paa
Løsrivelse fra Norges Lenshøjhed stedse tænkende Thorfinn Jarl i Orknøerne.
Her havde Thorfinn i lang Tid spillet Mester. Der er allerede fortalt,
hvorledes han i Aaret 1029 havde sluttet et Forlig med den anden Jarl, Bruse, om at
overtage Øernes fuldstændige Forsvar, imod at denne overlod ham en Trediedeel,
saaledes at Thorfinn paa den Maade fik to Trediedele, medens Bruse kun beholdt
en Trediedeel tilbage1. Thorfinn viste, at han godt forstod at benytte sig af denne
forøgede Magt. Da hans Morfader Mælkolm i samme Aar døde2, og en anden Konge,
hvilken vore Sagaer kalde Karl Hundasøn, og som, hvis han ej var en Søn af den
ovenfor (B. III. S. 120) omtalte Jarl Hunde eller Cuilen, ikke synes at være nogen
anden end den i skotske og engelske Annaler oftere nævnte Mælkolm Keneds Søn3 —
1 Se ovf. S. 190.
2 Om Mælkolm Mælbrigdes Søn, hans Død 1029 og Forvexling i skotske Skrifter med Mælkolm Kenedhs
Søn, se ovf. B. III. S. 120, B. IV. S. 175, 176.
3 Det er Orkn. Saga, der udtrykkeligt nævner «Karl Hundasøn» som Mælkolms Efterfølger. Navnet
«Karl» forekommer ogsaa i Amor Jarlaskalds samtidige Vers, Orkn. Saga, S. 32. Men det er dog herved
at bemerke at Navnet «Karl», der i Versene kun forekommer een Gang, maaskee er brugt alene appellativisk,
i Betydningen af «Olding», for at betegne Mælkolm som saadan, og at det af Sagaskriveren kan være
misforstaaet, som om det var et virkeligt Navn; i saa Fald maatte da og «Hundasøn» være tilføjet ved en Gisning.
At «Karl» er den samme som Mælkolm, synes næsten utvivlsomt. Thi Sagaen lader ham endog (S. 30)
opholde sig i Berwick, nær ved den engelske Grændse, hvor Mælkolm just plejede at holde sig, og hans Død,
lidt før Bruse Jarls, der igjen indtraf lidt før Magnus’s Ankomst til Norge 1035, passer godt med de
skotskirske Annalers Angivelser, at Mælkolm døde 1034. Det er neppe muligt, at der kunde have fremstaaet nogen
fra Mælkolm selv forskjellig skotsk Konge, der var Modkonge mod Mælkolm Mælbrigdes Søn, opholdt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
