Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
MAGNUS DEN GODE
hvilket og er det sandsynligste —, blev Thorfinns Ret til Katanes gjort ham
stridig, idet den nye Konge gjorde Fordring derpaa. Denne Sag var sandsynligviis
ogsaa en af dem, hvorom Haakon Jarl, da han i 1029 sendtes bort, skulde
underhandle. Knuts fornemste Hensigt maa have været at bringe Thorfinn, som norsk
Vasall, til at underkaste sig hans Herredømme, men dernæst maaskee ogsaa ved
Trusler om Krig at bringe ham til at give efter for Mælkolm, der i 1025 havde
erkjendt Knut for sin Lensherre. Men Thorfinn brød sig neppe noget om en saadan
Trusel; et Rygte synes endog at have tilskrevet ham Haakons Død1. Katanes
betragtede han som sin lovlige Mødrenearv, og negtede at betale Skat. Kongen
udnævnte nu sin Systersøn Moddan af Sutherland til Maormor derover. Men
understøttet af Thorkell Fostre bragte Thorfinn en saa stor Hær paa Benene, at
Moddan ej vovede at angribe ham, hvorimod han selv underkastede sig Sutherland
og Ross, og herjede vidt og bredt i Nordskotland. Moddan flygtede til Kongen,
som da opholdt sig i Berwick, og fortalte ham sin Nød. Kongen samlede en Hær
og Flaade, og ilede til Katanes, for at overrumple Thorfinn, som var bleven tilbage
i Dungalsby. Thorfinn fik dog i Tide Nys om Faren, og skyndte sig over
Pettlandsf jorden til Øerne, hvor han lagde sig ved Dyrnes og sendte et Iilbud til det
nærliggende Sandvik, at Thorkell skulde komme ham til Hjelp. Men imidlertid
blev Thorfinn angreben af Skottekongen, der med en overlegen Styrke havde
forfulgt ham; dog han forsvarede sig saa tappert, at Kongen blev aldeles slagen
paa Flugten, førend Thorkell endnu havde indfundet sig med Hjelpetropper. Nu
kom Raden til Thorfinn at forfølge Kongen. Han sejlede, ledsaget af Thorkell,
over til Skotland; her deelte han Flaaden, saaledes at han selv med den ene Deel
herjede langs Morayfjordens Kyst, medens Thorkell drog til Thorsaa (Thurso),
hvor Moddan opholdt sig, fældte ham der, og vendte siden tilbage til Moray,
hvor han atter forenede sine Vaaben med Thorfinns. Kongen havde imidlertid
samlet en ny og vældig Hær, for at angribe Thorfinn Jarl. De mødtes paa Torfnes
strax søndenfor Ekkjal-Elven2, og her stod et vældigt Slag, hvori Thorfinn, uagtet
en Stund i Berwick, og faldt omkring 1034, uden at de skotske og engelske Annaler udtrykkeligt havde
nævnt ham. Det eneste kunde være, om Karl, som en Søn af den ovf. B. III. S. 120 nævnte Jarl Hunde (Cuilen),
der igjen synes at være en Frænde af Kong Cuilen og hans Søn Constantin, var en af de «Frænder af
Constantin og Grim», der efter Forduns Udsagn dræbte Mælkolm ved Glammis: i dette Tilfælde maatte han da
have antaget Kongenavn. Men sandsynligt er det ej. Det er ellers vel at merke, at Tillægget «Hundasøn»
ej forekommer hos Amor.
i Se ovf. S. 291.
8 Ekkjal (se ovf. B. II. S. 142—143) er den nu saakaldte Oikel, Okel, der udspringer i det indre af
Sutherland, og falder ud mellem Dornoch og Tarbet. Amor (Orkn. Saga, S. 38) siger udtrykkeligt at Slaget stod paa
Torfnes søndenfor (hiinsides) Ekkjal, hvoraf man saaledes kan slutte, at Torfnes er det samme som Tarbet
Ness. Muligt at Ligheden mellem «Tarb» og «Torf» har bragt vore Forfædre til at give Stedet det
norskt-klingende Navn, og heraf er maaskee igjen det Sagn opkommet, at det var her, hvor Torv-Einar først lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
