Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN ORKNØ-JARL OVERVINDER SKOTTERNE
375
Skotternes Overmagt, aldeles sejrede. Siden forfulgte han de Flygtende og foer
med stormende Haand over det hele Land lige til Fife, idet han overalt tvang
Indbyggerne til Underkastelse. Skotterne søgte engang, da han havde sendt
nogle af Tropperne fra sig, at svige ham, men forgjæves; og de maatte blodigt
undgjelde Forsøget, idet han lod sine Mænd brænde alle Huse og nedsable alle de
Mænd, som de stødte paa. Nogle troede, at den saakaldte Karl var falden i Slaget,
og saa meget er vist, at man siden ej hørte mere til ham. De skotske Annalister
lade Mælkolm blive dræbt af nogle sammensvorne Medlemmer af Constantins
og Grims Slægt ved Glammis 1034; men da de fremstille alle Foretagender af det
piktiske eller nordskotske, af Nordmændene og Orknø-Jarlerne understøttede,
Parti mod den kenedske Kongestamme som Forræderier, ere de her ej at stole
paa, og vore egne, saa godt som paa Øjenvidners Udsagn, grundede
Saga-Beretninger fortjene langt mere Tiltro. Mælkolm, for saa vidt han er den samme som
«Karl», er sandsynligviis paa Flugten fra Torfnes-Slaget bleven dræbt ved Glammis
af et Strejfparti Nordmænd eller fiendtlige Nordskotter1. Hans Dattersøn Duncan,
allerede forlenet med Cumberland, en Vasall af Kong Knut og gift med en
Frænd-kone af den danske Høvding Sigurd Bjørnssøn, af Sprakalegg-Ætten, fik nu
Kongenavn af sit Parti, men erhvervede neppe nogensinde synderlig Magt i den
nordlige Deel af Landet2, saa meget mere som Thorfinns Magt nu forøgedes derved,
at han ved sin Broder Bruses paa samme Tid indtrufne Død ogsaa tog hans
Tredie-deel af Øerne i Besiddelse, og derved kom til at herske over dem alle3.
Da Ragnvald Brusessøn i 1035 kom til Norge, erfoer han sin Faders Død, og
fik strax, som ventelig var, Lyst til at erhverve sine Fædrenebesiddelser tilbage.
Han bad derfor Magnus om at hjelpe ham dertil, og Magnus, for hvem det maatte
være magtpaaliggende at bringe Orknøerne tilbage under norsk Lenshøjhed, gav
ham Jarlsnavn, forlenede ham, foruden med den Deel, han egentlig skulde arve,
skære Torv (Flatøbogen, Skaalh. Udg. af Olaf Tryggv. Saga, Cap. 178), uagtet der er Torv nok paa
Orknøerne selv og derimod ingen paa Tarbet, der har sit Navn deraf, at Baade kunne drages derover: i Gaelisk
betegnes nemlig alle slige Eid ved «Tarbet».
1 Fordun, IV. 46. Naar Sagaen fortæller, at Thorfinn forfulgte de flygtende, og lagde Landet under
sig lige til Fife, da antydes herved netop en Retning forbi Glammis (i Forfar), hvor Mælkolm skal være
bleven dræbt. Var han nu altsaa her falden for nogle Forfølgeres Haand, kunde der nok hos de øvrige
herske Tvivl om, hvor vidt han var falden i Slaget eller ej. Dette er en Bestyrkelse mere for Identiteten
af Sagaernes Karl og Annalernes Mælkolm. Det vil strax i det følgende sees, hvorledes Kampen mellem
Macbeth og Duncan, der ligeledes er en Kamp mellem to Partier og Dynastier, af Fordun og de øvrige
skotske Historieskrivere skildres som et lumsk Forræderi.
2 Duncan siges hos Tighernaeh ved 1040 endog at være bleven dræbt «immatura ætate», og selv Fordtin
siger om ham, at der under hans Regjering intet merkeligt skede, og at han var meget mild og eftergivende.
Han var en Søn af Mælkolms Datter Beathach og Høvdingen Crinan.
3 Orkn. Saga, S. 30—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
