Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
MAGNUS DEN GODE
denne til at vige for ham som Hardeknuts rette Arving, og afstaa ham Riget,
eller i modsat Fald forsøge Vaabenlykken. Edward lod svare tilbage, at Riget
var hans med Rette, at han havde døjet Modgang nok, inden han var kommen i
Besiddelse deraf, og at han ikke paa nogen Maade vilde skille sig derved: Magnus
kunde længe nok samle en Hær og bekrige ham; selv vilde han neppe sætte sig
til Modværge, og dog vilde Magnus ikke faa Kongenavn i England eller nogen
Throndhjem (Cap. 1—24), og at de Vaaren efter (1047?) gjorde et nyt Tog til Danmark, hvor Magnus
samme Høst døde (Cap. 31—35).
Magnus d. g. Saga i Flatøbogen og Morkinskinna stemmer omtrent med den foregaaende, indtil hvor
hiin Modsigelse indløber; thi Modsigelsen findes ikke her; der siges ingensteds, at Magnus strax efter
Hel-genes-Slaget vendte tilbage til Norge, og heller ikke, at Harald traf Sven strax efter Slaget; derimod heder
det, at Harald først opsøgte Magnus i Danmark og først siden, da denne ej vilde afstaa ham nogen Deel
af Norge begav sig til Sverige og forbandt sig med Sven. Heraf skulde det da synes, som om dette
Forbund, deres paafølgende Tog til Danmark, og endelig Haralds Forlig med Magnus først fandt Sted
det paafølgende Aar, eller Aaret efter Helgenes-Slaget; og Aaret derefter døde Magnus.
Snorre (Cap. 23—25) lader Magnus strax om Høsten, efter at være hyldet i Danmark, drage hjem
til Norge, og imidlertid udnævne Sven til Jarl; samme Vinter gjør Sven Opstand (Cap. 26); Vaaren efter
(altsaa 1043) drager Magnus til Danmark, erobrer Jomsborg, bortgifter sin Syster, slaar Venderne paa
Lyrskovshede, og overvinder Sven ved Re og i Aaros (Cap. 25—31); herjer derpaa i Sjæland, Skaane og
Fyen, og sidder Resten af Vintren i Fred i Danmark (Cap. 32, 33); om Vaaren (1044) vender han tilbage
til Norge (Cap. 33); drager senere ud paa Aaret ned til Danmark, og overvinder Sven ved Helgenes (Cap.
34), herjer derefter paa forskjellige Steder (Cap. 35), cg tilbringer Vintren i Danmark (Cap. 36). Men
i den paafølgende Haralds Saga, Cap. 20, forekommer og hos Snorre hiin ovenfor paapegede Modsigelse,
nemlig at Magnus siges at være dragen tilbage til Norge endnu samme Høst, som Helganes-Slaget havde
staaet. Thi Snorre følger her og langt hen i det Følgende næsten Ord til andet Hrokkinskinnas
Beretning. Holder man sig kim til Angivelsen i Cap. 20, bliver Haralds og Magnus’s Møde i 1045; deres næste
Tog til Danmark og Magnus’s Død 1046. Dog maa det hermed ogsaa sammenholdes, at i Harald
Haard-raades Saga, Cap. 76 lader Snorre Harald herske i 15 Vintre, 2 Vintre og 3 Halvaar efter Magnus’s Død
og, som det synes, indtil Edward Confessors Død, der middelbart foranledigede hans sidste Tog til
England. Edward døde 5 Jan. 1066. Sytten Vintre og tre Halvaar, d. e. atten Vintre og en Sommer før
denne Vinter, gjør Vintren 1047/48 til Haralds første, hvoraf følger, at Magnus’s Død her henføres til 1047.
I den vidtløftige Haralds Saga, Cap. 91 findes egentlig den samme Angivelse, men «15» er her forvansket
til «12», i det mindste i den trykte Text i Fornm. Sögur, uden at nogen berigtigende Variant anføres;
da det dog ej kan være Meningen at Magnus døde 1049, er man vel berettiget til at betragte Tallet «12»
som om det ene grundede sig paa Skriv- eller Læse-Fejl.
Fagrskinna, Cap. 135—37, lader Magnus overvintre i Danmark efter Tronbestigelsen og derpaa
tilskrive Kong Edward; denne Vinter bliver saaledes 1142/43. Derpaa heder det (Cap. 137) at Magnus
drog hjem til Norge i det tredie Aar efter, og, medens han laa i Elven, forlenede Sven med Danmark.
Dette skulde saaledes være skeet 1046. Men da det neppe kan have været Sagaskriverens Mening, at
skyde denne og de paafølgende Begivenheder saa langt ned i Tiden, maa man vel antage at en Fejl her
er indløben, f. Ex. Jiriöja i Stedet for J)vi, og betragte Stedet, som om Forfatteren meente at Magnus
noget senere det samme Aar, efter at han havde skrevet Brevet til Edward, lod Sven tilsværge sig Ed.
Dette kunde dog endnu være i Løbet af den første Vinter, for saa vidt man ej vilde lægge Vegt paa den
Omstændighed, at Edward i Svarskrivelsen omtaler sin Kroning (Paaske 1043), thi det er heel uvist,
hvor vidt Brevet virkelig lyder saaledes som han skrev det, eller hvor vidt den, der forfattede det, kjendte
tilstrækkeligt til den engelske Tidsregning. Samme Sommer, heder det, (1043) drog Magnus tilbage til
Danmark og indsatte Sven til sin Jarl i Jylland, men tilbragte Vintren i Norge. Samme Vinter (1043
—44) antog Sven Kongenavn (Cap. 140); Aaret derefter (1044) gjorde Magnus sit første Felttog til Danmark,
bekrigede Jom, m. m., sejrede paa Lyrskovshede, overvandt Sven ved Aaros og overvintrede i Jylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
