Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOSTIG GODWINESSØN HOS KONG HARALD I NORGE
287
støtte ham med al den Styrke, han ved sin egen og sine Venners Indflydelse kunde
bringe sammen, og erklærede sig fornøjet med at faa Halvdelen af England som
Haralds Vasall, medens denne derimod skulde være Landets egentlige Konge,
hvis han fik det erobret — et Tilbud, som bekræfter de nordmanniske Forfatteres
Udsagn, at Tostig begav sig til Harald og ophidsede ham til Krig mod England
uden dertil at være bemyndiget af Villjam, og imod den mellem dem fra først af
trufne Aftale. Efter flere Dages Raadslagninger, hvori ogsaa Guthorm af
Ringenes synes at have deelt aget og forenet sine Opmuntringer med Tostigs, besluttede
Kongen endelig at efterkomme Opfordringen, og gav Tostig sit Tilsagn om at
han til Sommeren skulde indfinde sig i England og forsøge paa at erobre det1.
Da dette var afgjort, vendte Tostig — sandsynligviis i Marts Maaned — tilbage
til Flandern for at samle sine Tilhængere om sig og udruste sig efter bedste Evne.
Det var nu lykkets ham, at skaffe sin Broder to Fiender, af hvilke allerede hver
1 I Fremstillingen af Haralds Forhandlinger med Tostig have vi nærmest fulgt Morkinskinna fol. 18.
a. b. og Fagrskinna Cap. 199, Thjodrek Munk Cap. 28 og Ordrik Vitalis (Duchéne S. 493), hvilke ret godt
stemme med hinanden indbyrdes. Samtalen fremstilles anderledes i Hryggjarstykke, Hrokkinskinna
(Harald Haardraades Saga Cap. 113) og hos Snorre (Cap. 82), hvor Harald viser sig ganske uvidende om
Magnus’s foregivne Arveret til England efter Hardeknut, og lader sig af Tostig belære derom. Da dette strider
imod, hvad vi ovenfor have seet om Haralds Fornyelse af sin Arvefordring paa England, hvorom Tostig
saaledes ej behøvede at belære ham, kan denne Fremstilling af Samtalen umuligt ansees saa rigtig, som
Morkinskinnas, der langt mere nærmer sig til hvad Ordrik meddeler. Men den er ikke desto mindre af
stor Interesse, thi da den Sagabearbejdelse, som meddeler den, tillige, tvertimod Sandheden, gjør Tostig
til Godwines ældste Broder, og følgelig, som det heder, bedre berettiget til Tronen end Harald, kan
man neppe betvivle, at den hele, for Tostig gunstigere Fremstilling, er grundet paa Familietraditioner i
hans Æt, og sandsynligviis meddeelt Snorre eller en anden Sagabearbejder af hans Descendent i lige
nedstigende Linje og Led, Hertug Skule. Morkinskinna derimod kalder Tostig ganske rigtigt Godwines anden
Søn. Det er ogsaa Morkinskinna, der nævner Guthorm af Ringenes, og det endog paa en ej ganske tydelig
Maade. Den siger nemlig: «det er enkelte Mænds Sagn at Tostig Jarl sendte Guthorm Gunnhildssøn til
Kong Harald, for at tilbyde ham Northumberland og egge ham til Vester-Toget; Guthorm drog da til
Norge, men Tostig syd til Valland for at treffe sine Svogre». Dette kan enten forstaaes som om Tostig
strax efter Afrejsen fra Norge sendte Guthorm til Harald, eller og, hvad der vel er det retteste, som om et
andet Sagn, end det først fortalte, benegtede Tostigs Rejse til Norge, og kim lod ham sende Guthorm, der
vel var en gammel Bekjendt fra dennes Vesterhavstog, til Harald. Men da ogsaa de nordmanniske
Skribenter omtale Tostigs Besøg hos Harald, kan dette ej betvivles, og Sagnet om Guthorm kan saaledes kvm
forklares som om han har været tilstede ved Forhandlingerne og ivrigt talt Tostigs Sag; med mindre det
— hvad der og lader sig høre — kunde antages, at Tostig efter sin Afrejse har sendt Guthorm til Harald
for at bringe et foreløbigt Forlig istand om Englands Deling mellem ham og Villjam, saaledes at Harald
skulde have den nordlige Deel eller Dane-Lagen, Villjam derimod den sydlige, eller Westsex- og
Myrke-Lagen, og Tostig være Haralds Vasall. De Hovedpunkter i Aftalen mellem Harald og Tostig, hvori
Morkinskinna og Ordrik stemme med hinanden, ere a) at Tostig erkjendte Harald for sin Overherre og svor
ham Troskabsed (sverr sik i vald Haralds konungs); b) at Harald lovede Tostig et Len (heitir hånum imöt
riki i Englandi, ok 3? vi meira yfirlæti sem meir eflisk undir hans vald rikit i Englandi); hvilket hos Ordrik
nærmere bestemmes til Halvdelen af Riget. Thjodrek Munk siger ogsaa i Korthed, at Tostig lovede Harald
Halvdelen af England, hvis han kunde fordrive hans Broder. Den samme Betingelse opstilledes ogsaa af
Villjam, da han havde faaet Harald Godwinessøn i sin Magt, og den udgjorde vistnok ogsaa Grundlaget
for hans Underhandlinger med Tostig. Merkeligt nok, udgiver ogsaa Ordrik denne for den ældste Broder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
