Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INVESTITUR-STRIDEN I TYDSKLAND
377
Simoni, eller Erhvervelse af gejstlige Embeder mod Betaling, Bestikkelse eller
Midler, som dermed kunde sættes i Klasse, drev han det endog til ligefrem, under
Bans Straf, at forbyde nogen som helst Gejstlig at modtage et Bispedømme eller
Abbedi af en Lægmand, eller nogen som helst verdslig Fyrste at besætte et
saadant Embede. Dette var Begyndelsen til den bekjendte, heftige Investitur-Strid.
Egentlig drejede den sig nærmest om Forleningen med de Besiddelser, der fulgte
med Embedet, og som unegtelig tilkom den verdslige Fyrste, medens Kirken
alene gav Indvielsen; men da begge Dele vanskeligt lode sig adskille, gjorde Paven
Fordring paa det Hele. Et Dekret mod Simoni og de Gejstliges Egteskab havde
allerede Nikolaus II efter Hildebrands Raad udstedt i Aaret 1059, dog uden at
fastsætte nogen bestemt Straf for den første, eller fordre Coelibatet øjeblikkeligt
indført. Dette skede derimod paa den første Kirkeforsamling, som Gregor holdt
i Rom (Vaaren 1074), og de Legater, han sendte til Tydskland for at undersøge
Sagen mellem Kongen og de saxiske Fyrster, fik tillige den Befaling at afholde
et Kirkemøde, hvor disse skærpede Forbud skulde sættes i Kraft. Da Adalberts
Efterfølger paa den bremiske Erkestol, den kraftige Liemar, protesterede mod
at Legaterne tiltoge sig den Ret at afholde et Møde, hvilket alene tilkom
Erke-biskoppen af Mainz, Rigets Primas, gav Gregor for saa vidt efter, som han overlod
det til denne at sammenkalde Mødet, der afholdtes i Erfurt, hvor de nye skærpede
Forbud mødte den alvorligste Modstand hos de tydske Biskopper. Men Gregor
var ikke den, som herved lod sig afskrække, thi paa et nyt Møde i Rom (Marts
1075) gav han hine nærmere og strengere Bestemmelser angaaende Investit ur en,
og suspenderede flere af de gjenstridige Biskopper, hvoriblandt Liemar, der endog
sattes i Ban1. Fra nu af antoge Forhandlingerne mellem Henrik og Gregor mere
og mere Præget af aabenbare Fiendtligheder. Henrik lod Gregor erklære afsat
paa et Kirkemøde i Worms (1076). Gregor svarede med at suspendere og bansætte
Henrik paa et Kirkemøde i Rom endnu samme Aar. Opstanden, der igjen
udbrød i Saxland, og samtlige tydske Landsfyrsters Misfornøjelse bragte, som
bekjendt, Henrik til at foretage sin æventyrlige og, som det viste sig, for ham selv
mere skadelige end gavnlige Iilrejse til Øvre-Italien, for at faa Bansættelsen
hævet. Fyrsterne erklærede Kongen lige fuldt for afsat og valgte en Modkonge,
og den gjensidige Forbitrelse mellem begge Partier i Landet strakte sig nu
saaledes til alle Klasser af Folket, at der udbrød en formelig Borgerkrig mellem de
saakaldte Kongelige og Pavelige. Hvorledes Henrik, understøttet af sine
Tilhængere blandt Gejstligheden, atter lod Gregor afsætte, og en ny Pave, Erke-
1 Se Coleti Concilia, XII. S. 549—582. Lambert af Hersfeld, og Bernold, ved 1074, 1075, Pertz. VII.
206 flgg. 276 flgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
