Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
biskop Vibert af Ravenna, udvælge under Navnet Klemens III; hvorledes det
siden lykkedes ham at trænge ind i Rom, indsætte Klemens og modtage
Kejserkronen af hans Haand, og hvorledes alene Nordmannernes Fremtrængen nødte
ham til at drage bort, medens Gregor dog lige fuldt maatte forlade Staden og
døde i Landflygtighed (1085), alt dette er saa bekjendt af den almindelige Historie,
at vi ej her behøve at opholde os nærmere derved, lige saa lidet som ved Henriks
fortsatte ulykkelige Stridigheder med Gregors Efterfølgere. Men hvad der her er
af Vigtighed at vide, er den forandrede Stilling, som de danske Konger og den
danske Kirke nu indtoge lige over for den bremiske Erkestol. Thi da Erkebiskop
Liemar hørte blandt de Prælater, der forbleve Kong Henrik troe, og derfor, som
vi have seet, straffedes med Suspension og Bansættelse, medens derimod Kong
Sven og hans Efterfølgere vare ivrige Tilhængere af Pave Gregor, og stode i
venskabelig Forbindelse med ham1, maatte dette nødvendigviis medføre en Adskillelse
mellem den danske og den bremiske Kirke. Den nærmeste Følge af denne
Adskillelse var, at Kong Svens og Danernes Ønske om at faa en egen Erkebispestol
oprettet for Danmark maatte bh ve mere levende end nogensinde2. Og en endnu
kraftigere Støtte for dette National-Ønske opnaaedes, da Kong Knut Svenssøn
havde lidt Martyrdøden, og Danmark i ham erholdt en egen National-Helgen.
Vi ville nedenfor see, hvorledes dette Ønske ogsaa gik i Opfyldelse, idet der
oprettedes en egen Erkebiskopsstol i Lund. At denne Erkebiskopsstols Provinds ej
kom til at omfatte Danmark alene, men ogsaa hele det øvrige Norden, ligger
allerede i den Omstændighed, at hele Norden hidtil var lagt under den bremiske
Erkestol, hvis Provinds nu kun blev deelt i tvende. Men det var ogsaa en
ligefrem Følge af det Venskabsforbund, som nu bestod mellem Nordens Konger og
1 Allerede for sin Ophøjelse paa Pavestolen stod Gregor i Brevvexling med Sven (se Brev af 25de Jan.
1075, hos Colet XII. S. 936). Et andet Brev af 17de April 1075 meddeles sammesteds, S. 356. Venskabelige
Breve fra Gregor til Harald, Svens Søn, meddeles sammesteds S. 459, 472.
2 Om Oprettelsen af Erkesædet handles der udtrykkeligt i Brevet af Januar 1075. Gregor siger der:
«vi have sendt Gesandter til dig, som kunne underhandle med dig om hvad du i Pave Alexanders Tid har
forlangt af det apostoliske Sæde, og hvad du og han indbyrdes have lovet hinanden, nemlig om alt hvad
der hører til dit Riges Forherligelse, saavel om Erkesædet, som om andet; men disse Gesandter vendte
tilbage til os, da de merkede at det var farligt formedelst Urolighederne i Tydskland». At det Parti, som
Sven tog i Striden mellem Paven og Henrik, og som maatte bringe ham i en venskabelig Forstaaelse med
hans forrige Fiender, de saxiske Fyrster, var det populære i Danmark, sees bedst deraf, at da Sven i Aaret
1073 gjorde et Tog til Tydskland for at staa Henrik, med hvem han endnu var venskabelig forbunden,
bi mod Saxerne, vægrede hans egne Krigere sig ved at angribe disse, der, som de sagde, vare Danmarks
bedste Formuur mod fremmede Fiender; han maatte derfor vende tilbage med uforrettet Sag. (Lambert,
hos Pertz VII. 212). Siden see vi ogsaa den af Henriks Modparti opstillede Konge Hermann af Luxemburg
tilligemed Erkebiskop Hartvig af Magdeburg og Burchard af Halberstad i Aaret 1085 flygte for Henrik
til Danmark: et tydeligt Beviis paa den gode Forstaaelse, hvori ogsaa Kong Knut stod med det pavelige
Parti (Annalista Saxo, hos Pertz, VIII. S. 123).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
