Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
der bestemte Rigets ypperste Mænd, ja endog en af Kongerne, til at foretage
saa store Udrustninger, og drage ud paa en saa lang og møjsommelig Ferd, er
dog langt fra at være nøjagtig. Udsigterne til Fortjeneste i Constantinopel var
her kun en Bisag, thi Toget gjaldt, som vi ville see, først og fremst det hellige
Land, i hvilket Nordmændene, som de selv ved Ankomsten udtrykkeligt
erklærede, havde til Hensigt at opholde sig en Stund, for at hjelpe til
Christendommens, det vil her sige det nys oprettede christne Riges, Udbredelse. Med andre
Ord, Toget var et formeligt Korstog, og Nordmændene stode paa den Tid i alt
for hyppig Berørelse med de øvrige vesteuropæiske Lande, til at den religiøse
Enthusiasme, som i disse allerede havde bragt mange Tusender til at tage Korset
og ile til det hellige Land for at befrie det fra de Vantroende, ikke ogsaa omsider
skulde have forplantet sig til Norge, og her, som andensteds, grebet den store
Mængde med en hidtil ukjendt og uimodstaaelig Magt. De fra Skoftes Tog
hjemkomne Nordmænds Fortællinger kunne have bidraget til at forhøje og udbrede
denne Iver; men vakt var den visselig allerede, og Toget vilde sandsynligviis
endog uden dem have gaaet for sig. Et mere iøjnefaldende og næsten lige saa
nærliggende Exempel til Efterligning havde man desuden i den Rejse, som den
danske Konge Erik Svenssøn (Ejegod) i Aaret 1103 tiltraadte, for at drage til
det hellige Land. Vel var dette ikke noget egentligt Korstog, kun en Pilegrims
-rejse, og han naaede heller ikke sit Bestemmelses-Sted1; men man saa dog her
en Konge i egen Person drage af sted; og den Udmerkelse, Erik nød paa Rejsen,
kunde nok vække Lysten hos de norske Konger, især den ærgjerrige Sigurd, til
at optræde med endnu større Glands end han, og udføre Bedrifter, hvis Ry vilde
gjenlyde over hele Europa og vedvare til de fjerneste Slægter.
Hermed er det dog ikke sagt, at jo flere, og det temmelig mange af dem, der
toge Korset under ham, have haft i Sinde at sørge for deres egen Fordeel ved
Siden af Christendommens, og efter Opfyldelsen af deres egentlige
Korstogs-Løfte at søge Lejlighed til at erhverve en Deel af det byzantinske Guld, der efter
Sigende skulde sidde saa løst. Men Kongen og hans fornemste Mænd kunde ikke
tænke paa noget saadant, thi dette var aldeles under deres Værdighed. Den
Anledning til at vinde Guld og Berømmelse, som Væringetjenesten i Constantin-
des i den yngre Sagabearbejdelse (Hryggjarstykke, Hrokkinskinna og hos Snorre), medens den ældre
(Mor-kinskinna) kun udtrykker sig saaledes: «I Førstningen, da disse tre Brødre sad tilsammen i Riget, og
hurtigere end man havde ventet, fik Sigurd Lyst til at ferdes ud af Landet til Jorsaleland, med sine Brødres
og de bedste Mænds Raad i Landet, for at kjøbe sig Guds Miskim og god Berømmelse». Det tør saaledes
nok hende, at hiin Bemerkning kun er et senere Tillæg, mere gjort efter Gisning om hvad man ansaa
rimeligt, end efter udtrykkelig Beretning.
1 Erik døde, som bekjendt, i Baffa eller Paphos paa Cypern; han foretog Rejsen for at udsone et i
Overilelse begaaet Drab; se herom Saxo, 12te Bog, S. 607; Knytlinga Saga Cap. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
