Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
og alene de med de gamle Gudesagn endnu fortrolige Nordboer kunde falde paa
at henføre til den gamle nordisk-germanniske Mythologi1. Endnu i 1122 omtales
en Væringe-Anfører, ved Navn Thore Helsing2, der saaledes synes at have været
en Mand fra Helsingeland i Sverige, og vi ville ligeledes i det følgende oftere finde
Nordmænd, Svenske og Danske omtalte som opholdende sig ved det byzantinske
Hof3. Hiin Islænding, der paa Overfarten fra Norge til England havde haanet
den franske Ridder Giffard, var netop nys kommen tilbage fra Constantinopel,
hvor han efter al Sandsynlighed havde tjent som Væring4. Man kan saaledes
vist antage, at der i det hele Aarhundrede neppe hengik noget Aar, uden at der
fra Norge og Island rejste Mænd til Constantinopel, for at træde ind i
Væringekorpset, eller at Væringer kom tilbage efter et længere Ophold der.
Hvad ellers de gode Udsigter til Ære og Berømmelse angaar, som tilbødes
Væringerne i Kejser Alexius’s Tjeneste, da har det vist dermed sin fuldkomne
Rigtighed. Ingensinde synes Væringerne at have nydt saa megen Tillid og
Anseelse som under ham; og da vi i vore Oldskrifter finde Benævnelsen «Kyrialax»
(sammendraget for «Kyrie Alexie, Herr Alexius») hvormed han almindelig tiltaltes
og omtaltes, ogsaa henført til hans Eftermænd, maa man antage at hans
Regjeringstid har været betragtet som Væringernes Guldalder, og hans Personlighed
som saa fremragende, at den i sig har optaget alle de øvrige Kejseres, som vore
Forfædre lærte at kjende5. Et Beviis paa den Tillid, Kejserne allerede faa Aar
efter Harald Haardraades Bortrejse og endnu under hans Levetid nærede til
Væringernes Troskab og Lydighed, saa man, da Kejser Isak Komnenus overdrog
Væringerne det ansvarsfulde Hverv at gribe og bortføre i Fangenskab Patriarchen
af Constantinopel, der med Trusler vovede at modsætte sig hans kirkelige
Reformer6. Senere, da de tvende Hærførere Nikephorus Bryennius og Nikephorus
Botaniates gjorde Opstand mod den svage Michael Parapinakes (1078), fik den
førstes Broder Johannes en Deel af Væringerne til at tage sit Parti; den anden
1 Om de Billeder, der stode opstillede paa Hippodromens Spina, se Ducange, Constantinopolis
Chri-stiana, S. 106; jvfr. nedenfor, S. 26.
2 Olaf den helliges Saga Cap. 250, Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 20. Se nærmere herom
ovenfor, B. V. S. 80, Anm. 1, hvor det er viist, at Fortællingen, saadan som den paa de nys nævnte Steder gives,
nærmest slutter sig til det af Kalo-Johannes i Aaret 1122 mod de saakaldte Skyther (Petscheneger o. fl.)
vundne Slag, men tillige har forvexlet dette med det, som 1041 blev leveret Bulgarerne udenfor
Thessa-lonika. Men Thore Helsing, hvilket Navn synes at grunde sig paa Eindride unges Beretning, da det ej findes
i den ældre Legende, maa vistnok tilhøre den Høvding, der kommanderede Væringerne i Slaget 1122.
3 F. Ex. Eindride unge, Reidar Sendemand, jvfr. Olaf den helliges Saga Cap. 230.
4 Han hed Eldjarn, og var fra Husavik, se Magnus Barfods Saga Cap. 29. Snorre Cap. 16.
8 «Kyrialax» kaldes saaledes Kejseren i de Sagn, som upaatvivlelig vare medbragte af Eindride unge
omkring 1150, angaaende Begivenheder, foregaaede under Alexius’s Søn Kalo-Johannes.
6 Skylitzes S. 632, Zonaras S. 211, 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
