Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
det komme til aabenbar Krig, og gjorde Alexius det Forslag, at adoptere ham.
Da Alexius forkastede det, bleve Væringerne og nogle andre paalidelige Tropper
opstillede kampfærdige i Gaderne; men Patriarchen overtalte dog Kejseren til
frivilligt at frasige sig Tronen, og derved blev Krigen forebygget. Alexius besteg
Tronen som retmæssig Kejser, og Væringerne kunde saaledes nu, uden at svige
deres Løfte, paa ham overføre den Troskab, de hidtil havde viist hans Formand1.
At Alexius efter saadanne Erfaringer om Væringernes Paalidelighed og ubrødelige
Troskab indsaa Vigtigheden af at vedligeholde, og om muligt forøge deres
Hengivenhed for sig og sin Æt, er hvad man af en Mand med hans Statsklogskab
maatte vente; og det er derfor aldeles i sin Orden, at han maaskee i højere Grad
enjd hans Forgængere har søgt at knytte Væringerne til sig ved Gavmildhed og
Æresbeviisninger. Og saaledes medførte vistnok hine, fra Levanten
tilbagevendende Nordmænds Udsagn om det herlige Liv ved hans Hof bogstavelig
Sandhed, om de just ikke indeholdt noget andet, end hvad der allerede tilforn var
en bekjendt Sag i Norden.
51. Ophævelsen af Sven Alfivessøns Paalæg.
Til det Korstog, der nu skulde udgaa fra Norge, gjorde Sigurd og Eystein
Udrustninger i stor Maalestok, og med betydelige Omkostninger. Men, fortæller
Sagaen, «førend Sigurd opnaaede at kunne vælge saa udsøgte Folk til dette Tog,
som han vilde, maatte han og hans Brødre i mangt og meget vinde Indbyggernes
og den hele Almues Venskab, og da afskaffede Brødrene mange Tyngsler, Byrder
og haarde Paalæg, som Konger og Jarler før havde lagt paa Folket, og forvandlede
saaledes Trældom til Frihed, hvorved de skaffede sig stor Vennesælhed af hele
Almuen»2. De Byrder, fra hvilke de befriede Folket, vare, som man af den ældre
Frostathingslov kan see, netop Sven Alfivessøns forhadte Paalæg, for hvilke
Thrønderne under Haakon Magnussøns Regjering en kort Stund havde været
befriede, men som Magnus Barfod atter havde indført3. De Retterbøder, heder
det i Frostathingsloven, som Kongerne Sigurd, Eystein og Olaf gave alle
Lag-nau terne (d. e. alle dem, der hørte til Frost at hingsf or eningen i Almindelighed)
er først og fremst Fritagelse for alle nye og ældre Gaver, (altsaa de vel bekjendte
Julegaver); Røykmælen, Rygjarto, Vinj artodde og Smørspand, Af raad, og alslags
1 Anna Komnena, II, 10—12, Side 62—68. 2 Morkinskinna, fol.. 25. a. Jvfr. Agrip Cap. 45.
3 I Hryggjarstykke og hos Snorre, hvor denne Afskaffelse af hine Paalæg omtales senere (Cap. 18)
uden at sættes i Forbindelse med Korstoget, nævnes udtrykkeligt Sven Alfivessøns Indretninger, som de
der bleve ophævede. Om alt dette, og Paalæggenes Betydning især for Thrøndelagen, se for øvrigt ovenfor,
B. V. S. 423, 440, jvfr. B. IV. S. 372.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
