Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
deres Tronbestigelse ogsaa for de Egne af Landet, hvor de endnu vedvarede,
og at dette skaffede dem en Popularitet hos det taknemlige Folk, som endog de
betydelige Forseelser og Uelskværdigheder, hvori Sigurd siden gjorde sig skyldig,
ikke ganske synes at have kunnet udslette.
52. Kong Sigurds Udrustninger, Afrejse og Ophold i England og Spanien.
Udrustningerne til Korstoget bleve drevne med Lyst og Omhyggelighed. Men
da der til dette Tog alene kunde anvendes Frivillige, eller Mænd, hvis egen religiøse
Iver eller Lyst til Æventyr havde bragt dem til at tage Korset, medens man dog
paa den anden Side kun ønskede dygtige og udvalgte Folk, medtoge
Forberedelserne en lang Tid, hele fire Aar1. Men da var ogsaa en Flaade paa 60 Skibe samlet
og bemandet med 10 000 udsøgte Krigere fra alle Egne af Landet, hvoriblandt
mange Lender mænd og andre anseede Mænd2. Deres Navne angives ej, men
man maa formode at der blandt disse Lendermænd ogsaa har været flere af dem,
der nævnes som Deeltagere i Kong Magnus’s Vesterhavstog, thi Sigurd var endnu
saa ung — kun 17 Aar — at han nok kunde behøve at have ældre, erfarne
Raad-givere med sig. Det var allerede aftalt, at Kong Eystein skulde bestyre det hele
Rige i Sigurds Fraværelse. Toget gik ud fra Hørdeland3, sandsynligviis fra Bergen,
hvor Flaaden altsaa maa have samlet sig. Før Afrejsen sagde Sigurd til Eystein:
«Nu er dette Tog, min Broder, omhyggeligt udrustet med eders Hjelp og Bistand,
og det er nu saare ønskeligt at vi maatte opføre os som det sømmer sig
Stormænd, og at vi alle maatte vinde saa vel Hæder som Sjælebod». «Det vil vist
gaa dig godt», var Eysteins Svar, «thi du seer just ud til at kunne lægge megen
Dygtighed og Handlekraft for Dagen. Vi skulle imidlertid see til at styre Riget
saa godt vi formaa»4.
Sigurd afsejlede om Høsten 1107, og styrede først til England, hvor han blev
venskabeligt modtagen af Kong Henrik, der efter Magnus Barfods Død ikke
længer havde noget at frygte af Norge eller udestaaende med dets Konger, og
desuden nu, da han havde overvundet sin Broder, Hertug Robert, og taget ham
1 Morkinskinna og Fagrskinna nævne kun tre Vintre; men da vi af fremmede, samtidige Forfattere
vide, at Sigurd kom til Palæstina 1110, og alle vore egne Sagaer lade ham tilbringe en Høst, to Vintre og
de mellemliggende Tider paa Rejsen derhen, maa han altsaa være dragen ud 1107 om Høsten. Dette
angives ogsaa i de øvrige Sagaer, navnlig af Snorre.
2 Antallet, 60 Skibe, angives saa vel i Kongesagaeme (Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 2) som af den
samtidige Fulcher af Chartres Cap. 36. Ti tusende Mand nævnes af Albert af Aix, XI. 26; han nævner
ellers kun 40 Skibe, men dette kan let skyldes Fejlskrift eller Fejllæsning, nemlig «xl». i Stedet for «lx»v
3 Dette siges udtrykkeligt i Morkinskinna.
4 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
