Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD I ENGLAND
11
til Fange (1106), følte sig langt anderledes sikker paa Tronen, end forhen. Henrik
tilstod derfor Sigurd strax Fred, da han efter de Tiders Skik forlangte den, og
Sigurd tilbragte den hele Vinter i England, med rund Haand uddelende Gaver
til forskjellige Kirker, og, som man maa formode, deeltagende i det muntre Liv
ved Henriks glimrende Hof1. Kong Henrik, fortæller en af vore Sagaer, tilbød
Sigurd sit Venskab, siden han havde besøgt ham og var i Begreb med at foretage
en Rejse i et saa godt Formaal. «Jeg vil», sagde han, «hjelpe eder med alt hvad
I behøve, og jeg kan tænke mig at I trænge til mangt og meget, hvad Penge og
Gods angaar, paa en saa stor og langvarig Ferd». Sigurd modtog dette Tilbud
med Glæde og takkede ham paa det bedste for al den Ære og venlige Bistand,
han forundte dem2. Om Vaaren (1108) fortsattes Rejsen langs Frankriges Kyster,
men Vinden var ugunstig om Sommeren, og Sigurd mistede endog et Skib i de
farlige Strømhvirvler ved Alderney3.
Først henimod Høsten ankom de til Gallicien eller Jakobsland i Spanien,
hvor Sigurd besluttede at tilbringe den anden Vinter. Han lod anholde hos den
Hertug eller Greve, der bestyrede Provindsen, om Tilladelse hertil, saa vel som
til at forsyne sin Hær med den nødvendige Proviant, hvorimod han lovede at
hans Mænd skulde opføre sig ordentligt og føjeligt mod Indbyggerne. Hertugen
samtykkede heri, og sluttede Overeenskomst med Sigurd, hvorved han forpligtede
sig til at holde et bestemt Torv saaledes forsynet den hele Vinter, at Nordmændene
der kunde finde tilstrækkeligt Forraad til deres Indkjøb af Levnetsmidler, hvor-
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 3, hvor ogsaa Thoraren Stutfeld og Einar Skulessøn anføres til
Bekræftelse. Sigurds Ophold i England omtales derhos af Villjam af Malmsbury, hans Samtidige V. 410. Han
kalder ham her «allerede i sin første Ungdcm værd at sammenligne med de kjekkeste». Det er Villjam,
der nævner om at Sigurd «forlangte Kongens Fred» og «skjenkede meget Guld til Kirkerne».
2 Morkinskinna, fol. 25. a.
3 Dette siges ej i Sagaerne, men fortælles derimod af Villjam af Malmsbury, V. 410. Der staar
nemlig, at Sigurd om Vaaren forlod England, sejlede ud paa Havet, siden besøgte de baleariske Øer, og drog
derfra til Jerusalem, efter alene at have mistet eet Skib, der ved at lægge for sildigt ud af Havnen, blev
opslugt af det forfærdelige Havsvælg, der, som Langobardernes Historieskriver Paal fortæller, findes
mellem de seqvanske og aqvitanske Kyster (d. e. mellem Kanalen og det bizcayiske Hav) og hvis Bølger bryde
sig med en Larm der høres i 30 Miles Afstand. Hvis man ved første Øjekast vilde slutte fra Ordenen, hvori
Villjam omtaler de Steder, Sigurd anløb, skulde det synes, som om han meente at Ulykken skede i
Middelhavet; men da han selv udtrykkeligt nævner Stedet, og da det desuden først ved Rejsens Ende var
Spørgsmaal om at nævne hvor vidt han medbragte alle sine Skibe, og — hvis dette ej var Tilfældet —- ved
hvilken Anledning han havde tabt noget af dem: bliver det aabenbart, at Ulykken foregik etsteds ved
den franske Kyst. Dette angives nærmere af den Skribent, Villjam her citerer, nemlig Paulus Diaconus,
I. 6. Han nævner her den 30 Mile fra den seqvaniske Kyst liggende 0 Ebodia, hvor Larmen af
Havsvælget tydeligt høres, og anfører endog en fornem Galler som Øjevidne. Ebodia antages at være det
nuværende Alderney, en af de 4 nordmanniske Øer, der nu tilhøre England, i hvis Nærhed der findes en
farlig Strøm, kaldet the race of Alderney. Sigurd har altsaa søgt Havn her. At han især fik haardt Vejr i
det slemme Farvand omkring Bretagne, er i sig selv rimeligt, og stemmer med Morkinskinnas Udsagn «at
han fik seen Bør om Sommeren», saa at han først om Høsten naaede Gallicien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
