Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
imod Sigurd indestod for sine Mænds gode Opførsel. Men den ordentlige
Forsyning vedvarede ikke længer end til Julen, fordi Gallicien i den Tid var lidet
frugtbart og vistnok ogsaa temmelig slet dyrket, ej at tale om, at Nordspanien
endog i vore Dage, saa godt det end er opdyrket, dog ikke frembringer Korn
. nok til eget Forbrug1. Sigurd kunde imidlertid ej tage Hensyn hertil, og sagde
til sine Mænd, at da Hertugen ikke havde opfyldt Overeenskomsten, var den
derfor ikke længer bindende for dem, og de maatte see til at hjelpe sig selv som
de bedst kunde. Han opfordrede dem derfor til at staa ham troligen bi ved
Udførelsen af en eller anden kjek og rask Handling, der nu var nødvendig, og
hvorved de vilde kunne indlægge sig megen Hæder. Hans Opfordring blev modtagen
med Bifaldsraab, og nu gik de løs paa den Borg, hvor Hertugen residerede. Da
han kun havde faa Folk hos sig, tog han Flugten, og Sigurd gjorde et stort Bytte,
baade af Levnetsmidler og andet Hærfang, som blev bragt ombord paa Skibene2.
Tidligt om Vaaren (1109) droge de videre, og styrede forbi Spaniens, eller det
nuværende Portugals, Vestkyst. Her mødte de en betydelig maurisk Flaade af
store Galejer, der krydsede paa Sørøvertog. Sigurd angreb dem, sigende at det
traf sig belejligt, at Folk paa den Kant kunde see hvorledes Nordmændene
forstode at slaas. Efter en haard Kamp lykkedes det Sigurd og hans Mænd at entre,
rydde og tage 8 Galejer; de øvrige flygtede, efter at en stor Mængde af Maurerne
vare faldne eller omkomne i Søen. Dette regnedes siden for det første egentlige
Slag, som Sigurd holdt paa dette Tog3. Siden efter landede Sigurd udenfor Cintra,
hvilket, saa vel som Lissabon og Santarem, i Aaret 1093 havde været frataget
Maurerne, men nylig atter var faldet i deres Vold og benyttedes som
Udgangspunkt for ødelæggende Strejftog mod de Christne. Som Korsfarer ansaa Sigurd
sig forpligtet til at staa de Christne bi mod de Vantroende og vovede et Angreb
mod Kastellet, hvilket han indtog efter en heftig Kamp. Han tilbød de Maurer,
som han der tog til Fange, at skjenke dem Livet, hvis de vilde antage
Christendommen; men da de vægrede sig derved, lod han dem, paa Korsfarerviis, alle
1 Sagaerne sige udtrykkeligt at Gallicien var «skarpt og et daarligt Madland». Jvfr. Annaler for
nordisk Oldkyndighed og Historie 1836—37, S. 42, 43.
2 Morkinskinna, fol. 25. a. Sigurd Jorsalafarers Saga, Cap. 4. Fagrskinna Cap. 242. Denne siger,
at Sigurd i denne Borg dræbte mange Mænd, og fangede mange, som siden udløstes.
3 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 4. Fagrskinna Cap. 242, 243. Denne sætter Kampen med Galejerne
efter Slaget ved Lissabon, regner dette for hans første Strid, og forbigaar aldeles Cintra; hvilket dog neppe
er rigtigt, da det strider mod Halldor Skvaldres af Morkinskinna udtrykkelig paaberaabte Udsagn. Ogsaa
i Halldors Vers, som her citeres, staar der at Sigurd tog 8 Galejer; desto mere paafaldende er det at
Morkinskinna, der selv nævner dette, strax ovenfor lader Flaaden kun bestaa af 7. Her maa upaatvivlelig tigir
være udeladt, og Meningen være at Flaaden bestod af 70 Skibe. Kun da bliver det ogsaa en Heltegjerning
for Nordmændene at binde an med den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
