Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD VED SPANIENS KYSTER
13
dræbe1. Sandsynligviis har denne Sejr bidraget til at Henrik af Burgund, den
første Greve af Portugal, der den Gang som Vasall under Kong Alfons VI af
Castilien beherskede hiint Landskab, Aaret efter kunde indtage Staden. Fra
Cintra drog Sigurd til det nærliggende Lissabon, der ligeledes atter var faldet i
Maurernes Hænder, og derfor, som vore Sagaer udtrykke sig, var halv christent
og halv hedenskt. De fortælle, at Sigurd angreb Staden, fik Murene nedbrudte
med Valslynger, og trængte ind i den, saa at han tog saa meget Bytte af den,
som han vilde, og fik mange af de fangne Vantroende til at antage
Christendommen. Men den samtidige Skald Halldor Skvaldre, der har besunget dette Tog,
i hvilket han rimeligviis endog selv deeltog, og, som det udtrykkeligt heder,
ordnede Frasagnet om de Slag, Sigurd holdt paa sin Ferd, taler i det Vers, som
handler om den sidst nævnte Kamp, kun om «at Kongen vandt sin tredie Sejr
ved den Borg, Folk kalde Lissabon». Da det nu er utænkeligt, at Sigurd, efter
først at have indtaget Staden, ved sin Bortrejse skulde have givet den tilbage
til Maurerne, og ikke heller overladt den til Grev Henrik, og da det er vist at
denne ikke opnaaede at erobre Lissabon, hvilken ej blev indtaget førend længe
efter, under hans Søn (1147), er det aabenbart, at den Bedrift, Sagaerne tillægge
Sigurd, alene kan have bestaaet i en Sejr over Maurerne udenfor Stadens Mure,
eller Indtagelsen af et i Nærheden beliggende og til Stadens Fæstningsverker
hørende Kast ell2. Ved Lissabon, siger Sagaerne, er Grændsen mellem det christne
og det hedenske Spanien; det vil sige: Tejofloden skillede mellem den af de Christne
erobrede Deel af Portugal, og den sydlige, som endnu var i Moslemernes Vold.
Her, i det saakaldte hedenske Spanien, angreb og indtog Sigurd en Borg, som i
vore Sagaer og Halldor Skvaldres Draapa kaldes Alkassa eller Alkassi, hvilket
Navn dog neppe er det rette, men kun en Forvanskning af den sædvanlige spanske,
fra det arabiske Sprog laante Benævnelse paa et Kastell eller en Fæstning i
Almindelighed, nemlig Alcåzar; Stedet maa være en eller anden Borg eller befæstet
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 4. Cintra kaldes i Sagaerne og hos Halldor Sintre. Det maa være
Cintra strax indenfor Cap la Roca, og ikke, som flere have meent, Santarem, langt ovenfor Lissabon ved
Tejo. I Sagaerne fortælles Begivenheden, som om det var Byen selv, der indtoges; men da Grev Henrik
i saa Fald ej havde behøvet at indtage den Aaret efter, og Sagaerne selv desuden omtale den som «et Kastel»,
hvilken Benævnelse ej passer paa en heel By, maa man antage, at Sigurd kun har erobret et til Stadens
Befæstninger hørende Kastel, ligesom strax efter ved Lissabon.
2 Det er imidlertid merkeligt, at Alberich af Troisfontaines, ved at omtale Lissabons Erobring 1147
(hos ham urigtigt henført til 1149), der, som bekjendt, skede ved tydske og engelske Korsfareres Hjelp,
ogsaa lader en norsk Konge deeltage i dette Tog (Leibnitz’s Udg. II. S. 317). Da, som man veed, ingen
norsk Konge paa den Tid gjorde noget Korstog, eller deeltog i denne Expedition, maa Alberich eller hans
Kilde have hørt noget om Sigurds tidligere Kamp ved Lissabon 1109, og henført den til Stadens Indtagelse
1147. Men Fortællingen, han har hørt, maa da og have meldt noget om at han virkelig skulde have
indtaget Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
