Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Stad i Strøget mellem Tejo og Njørvasund eller Strædet ved Gibraltar, gjennem
hvilket Sigurd dernæst sejlede, uden forinden at lægge til Land1. I Strædet mødte
han atter en stor Sørøverflaade, som angreb ham, men blev overvunden. Han
styrede derpaa videre mod Øst eller Nordøst, indtil han kom til Øen Formenter a.
Her havde en Deel mauriske og afrikanske Røvere2 indrettet sig et sterkt befæstet
Tilhold i en Hule under et stejlt Bjerg, hvortil der var en meget bråt Opgang;
foran Hulen havde de opført et Brystværn af Steen, og Hulen selv var ligeledes
ved en Tvermuur afdeelt i to Rum, et ydre og et indre, hvilket sidste formodentlig
tjente som Opbevaringssted for det Bytte, som de bragte med fra deres idelige
Røvertog. Sigurd forsøgte et Angreb paa Hulen, men det var umuligt for hans
Mænd at komme op ad den bratte Bakke under Hulen, saalænge Maurerne fra
Brystværnet kunde skyde og vælte Stene ned paa dem. Maurerne haanede de
tilbagevigende Nordmænd ved Raab og Skrig, og ved at vise dem prægtige Tøjer
og andet kostbart Bytte, som de med udæskende Trods hængte udenfor Muren
og svingede i Luften. Da lod Sigurd to Barker eller mindre Skibsbaade, fyldte
med bevæbnede Mænd, i sterke Toug hidse ned fra det øverste af Bjerget foran
Hulens Aabning; fra disse Baade sendtes der en saa heftig Regn af Pile og Stene
ned paa Maurerne, at disse, der ikke havde gode Forsvarsvaaben, maatte
forlade Brystværnet og trække sig længer ind i Hulen. Vejen opad Bjergfoden var
saaledes fri, og Sigurd gik med den største Deel af sine Mænd lige op til
Brystværnet, fik brudt Hul paa Muren, og trængte ind i Hulen. Maurerne flygtede
bagom den indre Muur, og søgte at forsvare sig derfra, men Sigurd lod et stort
Baal antænde ved Hulens Indgang, og da Røgen og Ilden tog Overhaand, bleve
endeel kvalte, og andre, der søgte at komme ud, faldt for Nordmændenes Vaaben.
Ikke en eneste undkom. Her gjorde Sigurd og Nordmændene det rigeste Bytte
1 Sagaernes «Al kassa» have nogle forklaret ved Algeziras, hvilket er aabenbart urigtigt, da dette Sted
ligger indenfor Strædet; andre have forklaret det ved Alkazar i Fez i Afrika, fornemmelig af den Grund,
at Sigurd senere roser sig af at have kriget i Serkland; men deels ligger Alkazar for langt inde i Landet,
deels viser Beskrivelsen af Sigurds Rejse at han ikke anløb Afrika, og desuden behøver «Serkland», som vi
have seet, ej at forklares som Afrika, da det bruges om alle i Syden og Østen under Chalifatet staaende
Lande, saaledes og det af de Christne ikke undertvungne Syrien; hvortil endelig kommer at «Serkland»
paa dette Sted (Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 26) ikke nævnes i Morkinskinna, se nedenfor. Disse og
lignende Betragtninger have bragt andre til at søge «Alkassa» enten i den portugisiske Stad Alcacer do Sal,
ved Sado-Floden, ovenfor Setuval, eller i Aljesur i Algarve, lidt nordenfor Cap St. Vincent. Men den
første ligger ligeledes alt for langt (over 6 geogr. eller 4 norske Mile) fra Havet, til at Sigurd kunde have
vovet sig derop; Aljesur, mod hvis Beliggenhed der for øvrigt ej er noget at indvende, fjerner sig i Udtalen
for meget fra «Alkassa». Men da nu alcåzar, laant af det arabiske Al Kasr, bruges som Appellativ i
Betydningen «Borg», «befæstet Huus», behøver man ikke at antage «Alkassa» for noget Egennavn.
2 I Sagaerne (navnlig Fagrskinna) staar «Blaamænd og Serker»; ved de sidste forstaaes Saracener i
Almindelighed, ved de første sædvanligviis Negre, dog henførte man til Blaamænd ogsaa alle andre
Nationer, hvis Ansigtsfarve var sortagtig, eller nærmede sig Negrenes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
