Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD HOS HERTUG ROGER
17
sablede1. Da Buamund siden, mistænkt af og misfornøjet med Kejser Alexius, var
vendt tilbage til Okcidenten for at opmuntre dens Fyrster og Riddere til et nyt
Korstog, hvilket dog for det første skulde gjelde det græsk-romerske Rige, som han
ganske vilde omstyrte, lod han det ogsaa være sig magtpaaliggende at samle
under sit Banner flere af de nordiske Krigere, hvis Tapperhed han saa
tilstrækkeligt havde lært at kjende; og det fortælles derfor udtrykkeligt om ham, at da
han endelig satte over fra Nedreitalien til Epirus, og angreb Durazzo, talte i
sin store Hær ogsaa «endeel af dem fra Thule, der plejede at gjøre Krigstjeneste
hos Romerne (d. e. de græske Romere i Constantinopel), men som nu havde sluttet
sig til ham formedelst Tidens Vilkaar»2. Det skulde heraf næsten endog synes,
som om flere Væringer havde forladt Alexius, for at tage Tjeneste hos ham, men
Meningen er dog vel kun den, at han ogsaa havde skaffet sig Hjelpetropper fra
Norden. Dette var mod Slutningen af Aaret 1108; den følgende Vinter og Vaar
hengik under frugtesløs Belejring af Durazzo, og i September 1109, enten
samtidigt med eller i det mindste kun faa Uger før Sigurds Komme til Apulien, sluttede
Buamund Fred med Kejseren3. Under disse Omstændigheder maatte Ankomsten
af en stor norsk Flaade, med 10 000 vel udrustede Krigere, og anført af Kongen
selv, vistnok gjøre megen Opsigt blandt Nordmannerne i Nedre-Italien, og især
maa man formode at den ærgjerrige, rastløse Buamund, der strax efter
Fredsslutningen vendte tilbage til Apulien, og saaledes i det mindste maa have erfaret,
hvilke Fremmede der vare komne, om han end ikke personlig traf sammen med
dem, dertil har knyttet nye Planer og Forhaabninger. Ogsaa hans Halvbroder
Hertug Roger, med hvem han i tidligere Dage havde ført Krig om Sukcessionen4,
1 Anna Komnena, 4de Bog, S. 113—116. Væringernes Anfører kaldes her Nabites (NajumTtjg); og han
omtales senere (S. 195, 7de Bog) i det uheldige Slag ved Dristra 1083, hvoraf det sees, at han ej faldt ved
Durazzo. Det er maaskee dette Navn, som svarer til de vidtløftigere Sagaers «Nordbrikt», hvilket er
overført paa Harald Haardraade, se ovenfor B. V. S. 106, Anm. 2. Sandsynligviis var det især for at udfylde
de ved Durazzo faldne Væringers Plads, at Alexius tog de ovenfor omtalte Angler i sin Tjeneste.
2 Anna Komnena, 12te Bog, S. 370. Da den latinske Oversættelse, som sædvanligviis følges, her er
yderst unøjagtig, hidsættes saavel den, som den græske Original, til Sammenligning. Der staar: <<ex eå
item gente complures, quæ ab Thule insula Romanam olim sequi militiam adsveverat, nunc tamen
Bai-mundi artibus et admiratione in transversum acta, fortunamque ac spem potius quam officium et æquum
spectans, in nos infesta veniebat». Men i Originalen staar kun: «Kai öooi ånö rfjç Qovkrjç vi)aov
ozQazevovzai’ Piojuaioiç, xoxe dr] amcö nooçyojorjoavreç ölå ri] v tov y.aioov dvvaoreiav». Her staar intet
om Buamunds Forførelser, eller Krigernes Pligt-Overtrædelse, kun om «Tidens Medfør», og saaledes kan
man neppe forklare Stedet, som om Væringer virkelig havde gaaet over fra Alexius til Buamund.
3 Wilkens, Gesch. der Kreuzzüge II. 349.
4 Roger bemægtigede sig efter Faderens Død, som egtefød, det hele Hertugdømme, og Buamund
greb derfor til Vaaben imod ham; deres Farbroder, Robert af Sicilien, meglede vel Fred, men Roger maatte
dog afstaa til Buamund Tarent og Bari m. m.; et spendt Forhold synes stedse at have hersket mellem dem
(jvfr. Galfred Malaterra, IV. 20), og det er ej usandsynligt, at den ærgjerrige Buamund, da Haabet om at
erhverve den græske Kejsertrone glippede, har tænkt paa i det mindste at vinde sin Faders Hertugdømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
