Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
og som vistnok endnu havde alt at frygte af hans Ærgjerrighed, maatte paa sin
Side finde det magtpaaliggende, ved venlig Modtagelse og alslags Forekommenhed
at vinde de nys ankomne Nordmænd for sig; han stod desuden middelbart i
nærmere Forbindelse med Norden, fordi han siden 1090 havde været gift med
den danske Kong Knut den helliges Enke Edla, en Datter af Robert den Friser,
Greve af Flandern1. Saaledes kan man da let forklare, hvad vore Sagaer berette,
at Hertug Roger modtog Sigurd paa det venligste, indbød ham til sig, og gjorde
hver Dag Opvartning for hans Bord2. Naar han først modtog Hertug Robert
af Nordman die «som sin naturlige Herre», er det heller intet usandsynligt i at
han har viist Sigurd, der indtog en endnu mere ophøjet Stilling, og var fra
Moderlandet selv, den samme Ære. Sigurd gjengjeldte disse Æresbeviisninger, idet han
paa Nytaarsdagen eller 8de Dag Juul, da man var kommen til Bords og havde
toet Hænderne, tog Hertugen ved Haanden, ledede ham op til Højsædet ved sin
1 Som Systerdatter af Judith, Tostig Godwinessøns Hustru, var Edla saaledes muligviis endog
Syskende-barn til Skule paa Rein, og følgelig nær beslægtet med hans Søn Aasulf, der maaskee ledsagede Sigurd paa
hans Tog. Se ovenfor B. V. S. 305.
2 De Sagaer, hvori Sigurds Ophold hos Roger omtales, hvilke dog, formedelst en Lakune i
Morkinskinna, her kun ere Hryggjarstykke, Hrokkinskinna, Snorres Verk og Fagrskinna, af hvilke dog igjen de
tre første ere ligelydende og saaledes alene kunne ansees som een Bearbejdelse, berette alle, at den Roger,
som Sigurd besøgte, var den bekjendte Roger den 2den af Sicilien, der senere blev Konge, og gjorde saa
store Erobringer. Der tilføjes endog nogle faa Notitser om hans Søn og Sønnebørn, hvoraf man tydeligt
seer, at det er Roger II, Sagaskriveren har haft for Øje. Ikke desto mindre maa dette være en Fejltagelse,
og den Roger, Sigurd besøgte, have været Hertug Roger af Apulien med Tilnavn «Bursa», Robert Viskards
Søn. Først og fremst maa det nemlig nøje merkes, at de nys nævnte Familienotitser m. m., hvilke her især
betegne Roger som Roger af Sicilien, gaa ned til henimod Aar 1200, saasom Kejser Henrik VI og andre
af hans Samtidige omtales; de ere altsaa først nedskrevne paa denne Tid, næsten 90 Aar efter Sigurds Tog,
som en historisk Forklaring, uden oprindelig at have været indtagne i Sagaen, og den norske Historiker
kunde derfor efter et saa langt Mellemrum lettelig begaa en Fejltagelse eller Forvexling, hvor der var saa
stor Anledning dertil som her. Thi her havde man ej alene det samme Navn, Roger, paa de tvende samtidige
Fyrster; men da man vidste, at Roger af Sicilien siden virkelig blev Konge, og førte Kongetitlen i 24 Aar
(1130—1154) med en Glands, der ganske fordunklede Farbroderens Minde, er det ej at forundres over,
om en norsk Historiker i Aaret 1200 kunde antage den sicilianske Rogers Kongetitel for den samme, som
Kong Sigurd Nytaarsdag 1110 havde tildeelt sin gjestfrie og høflige Vert, især da Hertug Roger ogsaa,
som Overlensherre, i sin officielle Titel kaldtes Hertug af Apulien og Sicilien, og Roger af Sicilien
siden-efter (i 1127) ogsaa selv erhvervede Apulien, medens hans Fætter i Apulien derimod døde allerede i 1111,
uden at nyde godt af den Kongetitel, Sigurd gav ham, længere end et Aar. Det er altsaa ikke at undres
over, at Sagaskriveren har sat den Kongetitel, Sigurd gav Roger af Apulien 1110, i Forbindelse med den,
Pave Anaklet II gav hans Fætter Roger af Sicilien og Apulien i 1130, og har gjort begge Personer til een,
saaledes at det f. Ex. heder i Fagrskinna: «Kong Roger beholdt siden længe sit Herredømme og forøgede
meget sit Rige». Den anden Bearbejdelse tillægger endog, at Sigurd gav Roger Kongenavn over Sicliien
«med den Ret, at Øens Herrer der for Eftertiden skulde kaldes Konger». Alt dette er nedskrevet paa en
Tid, da Sicilien var Hovedlandet, efter hvilken Herskeren førte Kongetitel; og fra dette Standpunkt maa
det bedømmes. — At det nu var Apulien, og ikke Sicilien, som Sigurd gjestede, eller i det mindste hvis
Fyrste han besøgte, skjønnes deels deraf, at Roger af Sicilien paa denne Tid endnu kun var 12 Aar gammel,
stod under Formynderskab, og neppe har haft Myndighed til at indbyde Sigurd paa egen Haand, deels
deraf, at saavel Snorre (Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 24) som Morkinskinna (fol. 30. a.) hvis Lakune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
