Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD GIVER HERTUG ROGER KONGENAVN 19
Side, og gav ham Kongenavn. Da dette neppe kan have skeet uden at det forud
var aftalt med Hertugen, maa man antage at denne ved Opnaaelsen af
Konge-titlen troede at kunne skaffe sig en Støtte i Opinionen saavel mod sin ærgjerrige
Halvbroder Buamund, som mod sin Brodersøn paa Sicilien, hvis Fader her
allerede havde opnaaet en Magt, der i Virkeligheden langt overgik den apuliske
Hertugs, og som endnu mere var bleven forøget ved Pave Urban den andens
bekjendte Fribrev af 1098. Hertug Roger nød ikke længe godt af denne
Konge-titel, da han døde endnu i Begyndelsen af det følgende Aar (Februar 1111), kort
før eller efter Buamund, hvis Død henføres deels til 1110, deels til Marts lill1,
og hans Ophøjelse kom saaledes neppe engang til almindelig Kundskab; men den
er dog ikke desmindre saare merkelig, da den tydeligt lægger for Dagen, at Hertugen
af Apulien endnu fuldkommen var sig sin norske Herkomst bevidst og ikke ansaa
det for nogen Nedværdigelse, saavel at gjøre den norske Konge personlig Op-
her er ophørt, lade Sigurd, i sin Trætte med Eystein om hvo der havde indlagt sig størst Fortjeneste (sø
nedenfor), omtale sine Rejser saaledes: «jeg drog til Jerusalem, anløb Apulien og gav Roger Jarl den
mægtige Kongenavn» (Snorre), eller «jeg drog til Jordan og anløb Apuliem (Morkinskinna); uden at de endog
med et Ord nævne Sicilien. Da nu Texten paa dette Sted maa antages at stemme langt mere med det
samtidige Sagn, end i hiint Capitel, hvor en Tilsætning tydeligt kan sees at have fundet Sted og hvor
sandsynligviis det Hele er blevet senere bearbejdet, bliver følgelig Apulien, ikke Sicilien, det Landskab, hvis Fyrste
Sigurd besøgte, og Fyrsten bliver følgelig Roger Bursa, Buamunds Halvbroder. Herved bortfalder da ogsaa
al den Anledning til Mistanke mod Beretningens Paalidelighed, som flere have fundet deri, at den sicilianske
Roger II, skjønt udnævnt til Konge 1110, dog ikke antog Kongenavn førend i 1129, og lod Titlen bekræfte
af Paven i 1130. Thi det var Roger Bursa, ikke Roger af Sicilien, som udnævntes til Konge af Sigurd, og
denne Kongetitel uddøde med ham efter et Aars Forløb (Februar 1111), maaskee førend den endnu var
bleven bekjendt og anerkjendt. Men det er muligt, at Fordringen paa Kongenavn er gaaet over paa hans
Søn Villjam, der kun saare sjelden nævnes, og ved dennes Død (1127) uden Børn, paa Roger af Sicilien,
som efterfulgte ham, og hvis Venner maaskee netop have paaberaabt sig denne Fordring da de i 1129
anmodede ham om at antage Kongetitel. At en norsk Sagabearbejder omkring Aar 1200, med de faa
Hjelpemidler, der stode ham til Rede, kunde forvexle Roger Bursa med den sicilianske Roger II, er ellers ikke at
forundres over, naar man seer at en anseet tydsk Historiker i vore Dage har kunnet forvexle Roger, Robert
Viskards Broder, med Roger Bursa; Fr. v. Raumer siger nemlig i sin «Ge3chichte der Hohenstaufen» I.
S. 574: «Tretten Aar efter denne Forhøjelse af hans gejstlige Rettigheder (1098), altsaa i 1111, døde Grev
Roger I, og ham fulgte Sønnen af samme Navn, der, efter at Robert Viskards Linje var uddød med dennes
Sønnesøn Villjam 1127, forenede de hidtil deelte Besiddelser». Roger I døde nemlig 1101, og naar Raumer
lader ham dø 1111, forvexler han ham med Brodersønnen. Hidtil har det ellers af alle de Bearbejdere af
Norges eller Nordens Historie, der omtale Sigurds Rejse, været anseet som givet, at han besøgte Sicilien
og Roger II (hvorved denne ogsaa ovenfor, B. V. S. 68, er kommen til at blive nævnt i Stedet for Roger Bursa,
hvilket herved berigtiges); med mindre man skulde antage at Suhm, efter Trykningen af sin Vte Tome,
hvor han for øvrigt istemmer det sædvanlige Udsagn, er bleven opmerksom paa Fejlen; i Registret til 5te
Tome, der findes bag ved den 6te, staar nemlig Roger, Hertug af Apulien, og gift med St. Knuts Enke,
anført som den der fik Kongenavn af Sigurd, ikke Roger II. Imidlertid kan dette ogsaa kun være at
tilskrive en Forseelse af den Mand, der udarbejdede Registret, men som saaledes tilfældigviis kom til at træffe
det Rette.
1 Se Ducange, Not. til Anna Komnena, 406. Det Dødsaar, der hyppigst angives, synes at være 1111.
Dette Aar angiver navnlig Ordrik, Ilte Bog S. 824.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
