Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
vartning, som af hans Haand at modtage Konge værdigheden: et Tegn paa at
han ikke mindre betragtede ham som sin «naturlige Herre», end den nordmanniske
Hertug, ja maaskee endog i saa meget højere Grad som Sigurd efter de Principer,
man her havde for Øje, ogsaa var dennes Overmand1.
54. Sigurds Ophold i Palæstina. Sidons Erobring.
Efter at have tilbragt Vintren hos Roger sejlede Sigurd om Vaaren eller
Sommeren videre, og der nævnes intet om hans Ferd og hvilke Steder han paa Vejen
anløb, førend han August 1110 ankom udenfor Askalon i det hellige Land. Staden
var endnu i Saracenernes Vold, og Sigurd blev liggende et heelt Døgn for at see,
om ingen af dem vilde komme ud, for at han da kunde angribe dem; men da de
holdt sig ganske stille, drog han den følgende Dag til Joppe, hvor han landede,
af Længsel, som der staar, efter at forrette sin Andagt i Jerusalem2. Faa Dage
efter viste en vældig ægyptisk Flaade sig udenfor Berytus, og drog, da den ej
kunde udrette noget mod denne Stad, til Akre, som den angreb og bragte i den
yderste Knibe. Ved Efterretningen saavel herom som om Sigurds Ankomst med
en betydelig Flaade og Hær, ilede Kongen af Jerusalem, Baldvin /, tilbage fra
Edessa, som han havde hjulpet mod en tyrkisk Krigshær, undsatte Akre, og
begav sig derpaa til Joppe, for at hilse paa Sigurd og nærmere erfare, hvad han
agtede at foretage sig. Modtagelsen var meget kjærlig paa begge Sider, og
Kongerne, siges der, bleve hurtigt forbundne ved fuldkomment Venskabsbaand. Den
tyveaarige Sigurd beskrives ved denne Lejlighed af Fulcher af Chartres, der
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 8. Snorre Cap. 8, 9. Fagrskinna Cap. 244. Det er kun denne, der
lader Sigurd opholde sig om Vintren hos Roger, og give ham Kongetitel 8de Dag Juul. Den anden
Bearbejdelse lader ham ankomme til Roger om Vaaren, give ham Kongetitel den 7de Dag i et Gilde, Roger
gjorde for ham, og sejle videre om Sommeren. Men da man af samtidige udenlandske Forfattere veed at
Sigurd kom til Palæstina i August 1110, og man dog ikke kan antage at Sigurds Bedrifter ved Spaniens
Kyster optoge et heelt Aar, maa Fagrskinnas Angivelse, der vist ogsaa har staaet i Morkinskinna, den
ældste Text, være den rette. Ved indbyrdes at sammenligne Beretningerne, saadanne som de findes paa
de tre oven nævnte Steder, kan man tydelig see, hvorledes de i Tidens Lob have faaet flere og flere
Tilsætninger, der saaledes vistnok ere uegte. Fagrskinna siger kun at Sigurd ledede Roger Jarl til Højsædet
med sig og gav ham Kongenavn. Hrokkinskinna tilføjer «og den Ret, at han skulde være Konge over dette
Rige, medens han levede». Snorre: «og den Ret, at der herefter skulde være Konger over det sieiliske Rige,
ej, som før, kun Jarler og Hertuger». Hryggjarstykke: «og den Ret, at han skulde være Konge over det
sieiliske Rige, og saaledes for Eftertiden Konger, ej som før» o. s. v.
2 Albert af Aix, XI. 26. (Saml. til det norske Folks og Sprogs Historie, I. 88). Vore Sagaer lade Sigurd
lande i Akre (Akrsborg), rimeligviis støttende sig til et Vers af den med Sigurd samtidige, men i Toget ej
deeltagende Einar Skulessøn, hvor det heder at Sigurd, efter at have pløjet Grækenlandshavet, fæstede
sit Skib ved Akrsborg. Men her siges dog egentlig kim at han ankrede, og «Akrsborg» kunde vel være
fremkommet ved en fejlagtig Opfatning af «Askalon». August Maaned angives af Albert, Cap. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
