Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD MODTAGEN AF KONG BALDVIN
21
rimeligviis selv oftere saa ham, som «en Yngling af overmaade smukt Udvortes»1.
Baldvin bad ham, at han af Kjærlighed til Gud vilde forblive en Stund i Landet
og virke for Christendommens Sag. Sigurd erklærede sig beredvillig dertil, og
tilbød sig at angribe en eller anden Stad med sin Flaade, eller udrette hvad andet
Baldvin maatte forlange, dog vilde han først og fremst forrette sin Andagt i
Jerusalem, og anmodede Baldvin om at følge ham did. Heri føjede Baldvin
ham, og begge Konger droge nu tilsammen op til den hellige Stad. Her kom
den hele Gejstlighed dem imøde i festlig Procession, med Hymner og Sange,
efterfulgte af Borgerne og den hele Mængde. Under Velkomstraab ledsagede de
Kongerne og deres Følge til den hellige Grav, idet Baldvin selv førte Sigurd ved
Haanden, og viste ham alle de helhge Steder med deres Merkværdigheder. Siden
bevertede han ham i flere Dage med kongelig Pragt. Ved Indtoget skal Sigurd
have indskærpet sine Mænd, ikke at røbe nogen Forundring over hvad de saa,
hvor pragtfuldt eller paafaldende det end var, for at man ej derfra skulde drage
nogen ufordeelagtig Slutning om deres eget Fædrelands Velstand og Kultur. De
rede saaledes frem over de smukke Tepper, hvormed Baldvin havde ladet
belægge Vejen ind i Staden uden at ændse dem2. Sigurd opholdt sig temmelig længe
hos Baldvin3, og ofrede rige Gaver saavel til Christi Grav som til de øvrige
Helligdomme, han besøgte. Baldvin ledsagede ham selv under sterk Bedækning til
Jordan-Floden, i hvis hellige Vand Sigurd badede sig, og forrettede sin Andagt
efter Pilegrimernes Viis. Ved Tilbagekomsten til Jerusalem blev der
sammenkaldt et Møde, for at raadslaa om hvad man skulde foretage sig. Det besluttedes
eenstemmigt, at man til Lands og Vands skulde angribe Saida eller Sidon4, som
oftere forgjæves havde været belejret, og at man ej skulde aflade, førend den
var indtagen. Sigurd lovede den beredvilligste Medvirkning, og betingede sig
1 Fulcher Cap. 36. Saml. S. 98. Saavel Albert, som Fulcher nævne 1110 som Aaret for Sigurds
Ankomst og Sidons Indtagelse. Villjam af Tyrus, der skrev senere, nævner 1111; men dette er aabenbart
urigtigt, ligesaavel som de Ulsterske Annaler 1109. Albert af Aix og Villjam af Tyrus kalde Sigurd forresten
«Magnus», en Fejltagelse af hans patronymiske Tilnavn «Magnussøn»; alle de tre nævnte Forfattere kalde
ham, og med Rette, «en Broder af Norges Konge».
2 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 9, Snorre Cap. 10. Fagrskinna nævner intet herom paa dette Sted,
men fortæller det ved Sigurds Indtog i Constantinopel. Vore Sagaer lade ogsaa Sigurd først træffe Baldvin
i Jerusalem, hvilket strider mod Albert af Aix og Villjam af Tyrus.
3 Sagaerne sige udtrykkeligt at han opholdt sig hos Baldvin om Høsten og Begyndelsen af Vintren.
Dette stemmer godt med de fremmede Skribenters Udsagn, at Sidon indtoges 19de December, efter mere
end sex Ugers Belejring.
4 I Sagaerne skrives Navnet Sætt (udtalt Sajtt), en Efterligning af den paa Stedet selv brugelige
Benævnelse Saida, der af Albert af Aix gjengives med Sagitta; af Sæwulf, der i 1103 besøgte Jerusalem, Saget te
(Recueil de voyages et de mémoires IV. 852). Merkeligt nok, tilføjer Snorre ved «Sætt»: «nogle mene at det
har været Sidon».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
