Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
kun tilstrækkelig Forsyning med Levnetsmidler1; dog anholdt han ogsaa om en
Spaan af det hellige Kors, der opbevaredes i Jerusalem. Han fik den, men kun
imod at aflægge den højtidelige Ed, hvori ogsaa 12 af hans ypperste Mænd
deel-toge, at den skulde opbevares ved St. Olafs Hvilested, og derhos, at han af al
Magt skulde fremme Christendommen, søge, om muligt, at faa en
Erkebiskops-Stol oprettet i sit Rige, og indføre Tiende-Ydelsen, idet han selv foregik med
sit Exempel. Baldvin og Patriarchen af Jerusalem bekræftede derimod edeligen
Relikviens Egthed2.
Kong Baldvin og Grev Bertrand af Tripolis lejrede sig nu med en Hær udenfor
Sidon til Lands, medens Sigurd, der førte sin Flaade fra Joppe, indsluttede den
til Søs. Ved Efterretningen om hans Nærmelse hævede Ægypterne, der frygtede
et Angreb af ham, Belejringen af Akre og trak sig tilbage i Tyrus’s Havn, idet
de kun holdt enkelte Krydsere ude paa Søen. Indbyggerne forsvarede sig i lang
Tid med stor Tapperhed, indtil Belejrerne fik oprejst en Valslynge, der forvoldte
dem megen Skade3. Besværede saavel heraf som af Angrebet fra Søsiden,
forlangte de efter sex Ugers Forløb at kapitulere, og tilbøde sig at overgive Staden,
imod at Befalingsmanden og de øvrige, som ønskede det, maatte drage bort i
Fred med saa meget Gods som de kunde bære. Efter Overlæg med Kong Sigurd,
Grev Bertrand og andre forstandige Mænd modtog Baldvin dette Tilbud. Staden
blev ham overgiven, 5000 af Indbyggerne droge til Askalon, de øvrige
underkastede sig (19 Decbr. 1110). Kongerne skulle have vundet meget Bytte; den
Medejendomsret til Staden selv, som Sigurd ved sin kraftige Bistand havde
erhvervet, overlod han til Baldvin4, der igjen viste sin Taknemlighed ved at uddele
Gaver til hans Folk. Strax efter, som det synes, forlod Sigurd Palæstina,
ledsaget af Alles Velsignelser5.
1 Villjam af Tyrus (Sml. S. 104). Denne lader Sigurd fremsætte Betingelsen om Levnetsmidler allerede
ved sit første Møde med Baldvin, hvilket vel ogsaa er det rigtigste.
2 At Sigurd fik en Spaan af det hellige Kors, omtales alene i vore Sagaer saavel som af Thjodrek; men
Rigtigheden kan dog ej betvivles, da denne Relikvie siden spillede en temmelig betydelig Rolle i Norge.
Hrokkinskinna og Hryggjarstykke beskrive Forhandlingerne desangaaende saare vidtløftigt, uden dog i
sig selv at berette mere end de øvrige Sagabearbejdelser i faa Linjer.
3 Denne Valslynge, der omtales af de fremmede Skribenter, og især meget udførligt af Albert af Aix,
nævnes og i et Vers af Einar Skulessøn, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 11.
4 Vore Sagaer udtrykke sig, som om Sigurd gav Baldvin den indtagne Stad, sandsynligviis ifølge
Halldor Skvaldres Vers, som her citeres, hvor det heder: «du tog ved din Vælde den hedenske Borg, men bortgav
den af din Gavmildhed».
5 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 9—11. Snorre Cap. 10, 11. Fagrskinna Cap. 245. Thjodrek, Cap. 33.
Ågrip Cap. 46—48. Med disse stemme i det væsentlige Korstogs-Skribenternes Beretninger, nemlig de
allerede ovenfor omtalte Albert af Aix, Fulcher af Chartres, Villjam af Tyrus, og den anonyme Forfatter
af Jerusalems Historie; alle disse Forfatteres Beretninger om Sigurd ere meddeelte i Saml. til det norske
Folks og Sprogs Historie I. S. 88—107. Af dem alle maa man vistnok lægge meest Vegt paa Fulcher af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
