Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIDON INDTAGET VED SIGURDS HJELP
23
55. Sigurds Ophold i Constantinopel og Hjemrejse.
Sigurds næste Maal var Constantinopel, til hvilket han nu tog Vejen. Han
anløb Cypern, hvor han en Stund skal have opholdt sig1, og styrede derfra til
Ægæerhavet, i hvis Indløb han laa en halv Maaned stille ved Malea eller Kap
St. Angelo2, uagtet Vinden nok i sig selv var god nok, men fordi han ikke vilde
sejle forbi Øerne i Archipelagus og gjennem Hellespont uden med Sidevind, der
udkrævede at Sejlene udspendtes langs efter Skibene, og saaledes gav ham
Lejlighed til at vise Indbyggerne paa Kysten sine smukke, med Pell besatte Sejl
i hele deres Pragt. Da Sigurd nærmede sig Kejserstaden, holdt han nær ved
den med Byer, Kasteller og Flekker tæt besatte Kyst, og fra Landet saa man
da den store Flaade i en lang Rad, med Sejl ved Sejl, næsten som en
sammenhængende Vegg. Kejser Alexius, fortælle vore Sagaer, havde allerede hørt om
Sigurds Ferd, og lod aabne Guldporten for ham, gjennem hvilken Kejserne
plejede at holde Triumf-Indtog i Staden efter at have været borte i længere Tid
og sejret over Fienden3. Han lod anvise Sigurd Bolig i det prægtige Palads
Chartres, der som Kong Baldvins Kapellan var Øjevidne til Begivenhederne. Dog synes ogsaa Alberts
Beretninger at grunde sig paa authentiske Meddelelser. Den Uovereensstemmelse hos ham, saavel med
vore Sagaer, som med Fulcher, at han tillægger Sigurd alene 40 Skibe, og som vistnok alene grunder sig paa
Skrivfejl, er ovenfor omtalt. Det fortjener derhos at omtales, at Villjam af Tyrus, uagtet han lader
Nordmændene lande ved Joppe, dog, ligesom vore Sagaer, siden lader ham drage ud fra Akre mod Sidon; dette
maa imidlertid være en Fejl. Ogsaa Villjam af Malmsbury omtaler Sigurds Besøg i Palæstina, saavel paa
det oven anførte Sted (V. 410), som tidligere (III. 260). Paa hiint Sted lader han ham indtage baade Tyrus
og Sidon, hvilket er urigtigt; paa dette heder det «at han udførte utallige og berømmelige Bedrifter mod
Saracenerne, fornemmelig i Sidons Belejring». Ordrik (S. 767) nævner ligeledes Tyrus i Stedet for Sidon.
I Abbed Nikolas’s Rejserute (Werlauffs Symbolæ S. 28, Antiqu. Russes II. 408) staar der urigtigt at
Baldvin og Sigurd christnede Joppe. Agrip Gap. 48 taler om at Sigurd indtog «nogle hedenske Borge og
aflagde for at vinde en af dem det Løfte, at afskaffe Kjødspisen om Løverdag i sit Rige». Det nævnes
ej andetsteds, og synes heller ikke at være udført.
1 Opholdet paa Cypern nævnes ej i Fagrskinna, kun i de andre Bearbejdelser.
2 I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 11 kaldes dette Nes «Engelsnes» (en Oversættelse af Kap St.
Angelo); i Fagrskinna nævnes ej Stedet, og det synes efter denne, som om det var ved Indsejlingen til
Hellespont («førend han sejlede op i Sundene»). Den Grund, som ovenfor angives til at Sigurd biede paa
Sidevind, anføres i Fagrskinna, og synes at være den rimeligste. I de andre Bearbejdelser anføres den
heel usandsynlige, «at ingen af hans Folk vilde see den mindre stadselige Side af Sejlene».
3 Porten kaldes i vore Sagaer «Gullvarta», af det tydske «Warte», der og har gaaet over i
Middelalderens Latin som Warta, guarda, Vagt, Vagt taarn, Portvagt. Den kaldtes «Guldporten», porta aurea,
fj yQvOrj 7TOQT1], af den Pragt, hvormed Theodosius den store efter Sejren over Maximus havde smykket
den; den var Byens sydvestligste Port, strax ved Heptapyrgion (ogsaa kaldet Kyklobion) eller de 7
Taarnes Kastell. Gjennem denne Port holdt Kejserne virkelig, som Sagaerne berette, deres Indtog ved
Triumfer og andre festlige Lejligheder. Han viste sig da først paa en Tribune, paa den saakaldte Campus
Hebdomi, udenfor Byen længst mod Nordvest, ikke langt fra Blachernæ-Paladset, og kjørte derfra udenfor
Muren ned til Guldporten, gjennem denne cg de saakaldte porticus Troadenses {éußoMn TQioadrjoiai) og
Mellem-Gaden (fj fxéorj) til Palatium eller Sophiæ-Kirken. Dette fortælles i Chronicon Alexandrinum om.
Phokas, og noget lignende berettes af Skylitzes (S. 571) om Basilius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
