Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Blachernæ1, der straalede af Guld og Marmor, og fra hvilket man havde en
fortryllende Udsigt over Byen, Havnen og en Deel af de tilstødende Marker. Gaderne
gjennem hvilke Sigurd og hans Følge skulde gaa derhen, bleve belagte med Pell2,
og Kejseren lod ham modtage med Sang og Strengeleg3. Sigurd sagde her, som
i Jerusalem, til sine Mænd, at de ikke skulde ytre nogen synderlig Forundring,
om de end fik Ting at see, der vare Sjeldenheder i Norden, og saaledes gik de
da henad de kostelige Tepper, som om det var den bare Gade. De fleste af vore
Sagaer fortælle endog at han red ind i Staden, og lod Hestene beslaa med
Guldsko, af hvilke een med Flid var sat saa løst at den paa Vejen faldt af, medens
Nordmændene gave sig Mine af ikke at ændse det. Men Sagaernes Beretning
om Sigurds Ophold i Constantinopel indeholder, ved Siden af Sandheden i det
væsentlige, flere øjensynlige Overdrivelser og udsmykkende Træk, der paaviseligt
ere laante fra andre enten sande eller opdigtede Fortællinger; blandt disse Træk
er ogsaa det om Guldskoene, der allerede fortælles om den toskanske Markgreve
Bonifacius III ved hans Indtog hos sin tilkommende Svigerfader Godfred af
Lothringen 10384. Sigurd og hans Mænd, der kom til Søs til Constantinopel,
1 Blachernæ nævnes ikke i Fagrskinna, kun «dyrebare Haller»; Morkinskinna er her endnu defekt.
I Sigurd Jorsalafarers Saga kaldes Paladset «Laktiarna», og det tilföjes at «de ere Kejserens ypperste
Haller». Ogsaa i de russiske Annaler ved 866 findes de benævnte «Lachernyi»; i den af Ducange
(Constantino-polis Christiana 1. IV. S. 84) citerede liber virginalis kaldes Slottet «Lucerna» (maaskee rettere Lacerna);
og at den sædvanlige Udtale i Constantinopel selv maa have været «Lachernæ», sees deraf at Kodinos i
sit Skrift «de ædificiis» blandt flere Konjekturer om Etymologien til Navnet ogsaa anfører den, at det
skulde have været tillagt Stedet fordi det var meget sumpigt (laxxcbörjç). Egentlig var det Navnet paa
et heelt Strøg eller Kvarteer i Byen længst mod Nordvest, omtrent ved det nuværende Haj van Seraj
og den tyrkiske Begravelsesplads; dets fornemste Bygninger vare hiint Palads og den berømte St. Mariæ
Guds-Moders Kirke (Templum S. Mariæ deiparæ virginis ad Blachernas), efter hvilket ogsaa flere til hendo
indviede Kirker i andre Lande kaldtes Blachernæ. Slottet var temmelig gammelt; det existerede i det
mindste før Anastasius’s Tid (Ducange, Const. Chr. 1. II. S. 130); sin største Forskjønnelse fik det vel
under Manuel Komnenus, efter Sigurds Tid, men det var dog allerede tidligere berømt for sin Skjønhed.
Eudo af Deuil omtaler det saaledes i sin Beskrivelse over Ludvig den 7des Rejse til det hellige Land:
«det er vel opført paa et lavt liggende Sted, men med Kunst og Bekostning er det bygget op i en passelig
Højde; og ved sine trende Slags Omgivelser skaffer det Beboeren en tredobbelt Nydelse, idet han
afvexlende betragter Søen, Markerne og Staden. Dets ydre Skjønhed er næsten uforlignelig, men dets indre
overgaar al Beskrivelse. Overalt straaler det af Forgyldning; Gulvet er kunstigt belagt med
mange-farvet Marmor, og jeg veed ikke hvad der meest giver det Værd, Skjønheden, Kunsten eller det kostbare
Material». Saaledes har det vel ogsaa seet ud paa Sigurds Tid, da det under Ludvigs Besøg neppe endnu
havde undergaaet hiin Restauration.
2 Sigurd maa i Processionen fra Guldporten til Blachernæ have passeret de oven nævnte troadesiske
Buegange, og være kommen omtrent midt i Byen, da det lader til, at man først der stødte paa en
Hovedgade, der gik henimod Blachernæ. Hans Vej var altsaa for en stor Deel den kejserlige Triumf-Vej. Om
Gadernes Belægning med Pell og Sigurds Gjentagelse af Advarslen mod at røbe alt for megen Forundring
taler ogsaa den i sine Beretninger langt beskednere Fagrskinna, og derfor maa vel denne Angivelse
medføre Sandhed.
8 Fagrskinna nævner dog intet om at han blev modtagen med Musik.
4 Donizo, Vita Mathildis, Cap. 9; hos Muratori, rer. Ital. Ser. V. S. 353 a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
