Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD ÆREFULDT MODTAGEN I CONSTANTINOPEL
25
have sandsynligviis, som den ovenfor fulgte Beretning lyder, holdt sit Indtog
til Fods1.
Den omstændeligere, udsmykkede Beretning fortsætter saaledes: «Sigurd fandt
alt beredt for sig i Paladset. Da hans Mænd vare skikkede til Sæde paa Bænke
om Drikkebordet, indfandt der sig tvende Sendemænd fra Kejser Kyrialax, der
mellem sig bare store Tasker fyldte med Guld og Sølv. De sagde at alt dette
var en Sending fra Kejseren til Kong Sigurd. Denne vendte ikke engang Øjnene
derhen, men bød sine Mænd tage og skifte det mellem sig. Sendemændene gik
tilbage og sagde Kejseren dette. Han sagde: «denne Konge maa være overvættes
rig og mægtig, siden han ikke engang finder det nødvendigt at agte paa slige
Sager, eller ytre taknemmelige Ord for dem». Han bød nu sine Mænd at
overbringe Sigurd en stor Cisterne, fuld med Guld. De gik til Sigurd med den, og
hilsede ham at Stol-Kongen sendte ham denne Gave. Han sagde: «dette er meget
Gods; tag ogsaa det og deel mellem eder, mine Mænd». Sendemændene vendte
tilbage og berettede Kejseren hans Ord. Kejseren sagde: «eet af to maa være
Tilfældet med denne Konge; enten maa han være fremfor andre Konger i Magt
og Rigdom, eller han maa være mindre forstandig, end det passer sig for en
Konge. Gaar nu for tredie Gang til ham, og bringer ham denne Cisterne
top-maalt fuld af det dyrebareste Purpurguld». Ovenpaa Guldet lagde Kejseren
endnu to store Guldringe. Da Sendemændene kom med alt dette, stod Kong
Sigurd op, tog Ringene og drog dem paa sine Arme, takkede siden i en fager
Tale paa Græsk for den Gavmildhed, Kejseren havde viist ham, og skiftede siden
selv med megen Blidhed Guldet mellem sine Mænd. Kejseren viste ham megen
Hæder for denne hans Ferd, og siden efter sad han og Kejseren oftere sammen
i eet Højsæde. Sigurd forblev der en Stund. Engang sendte Kejser Kyrialax
Mænd til Kong Sigurd for at spørge ham, hvad han helst ønskede, enten 6
Skippund af rødt Guld, eller at Kejseren skulde lade anstille den Leg, der holdtes
paa Padreimen d. e. Hippodromen2. Sigurd valgte Legen. Kejserens Sendemænd
1 Fagrskinna, hvis Beretning ovenfor er fulgt, taler ogsaa kun om at Sigurd og Nordmændene gik
til Fods.
2 Forkortningen «padreimr» af «hippodromus» er analog med mange andre, der anvendtes, hvor
fremmede Ord optoges i vort Oldsprog, f. Ex. spitali for «Hospital»; lignende Forkortninger bruges ogsaa endnu
i Folkesproget. I Tydsken forekom de ligeledes hyppigt, navnlig er dette Tilfældet med «Hippodromus»,
der i det gamle Digt om Kong Rother (Deutsche Gedichte d. 12ten Jahrhunderts, herausgeg. v. Maszmann)
kaldes poderåmus (v. 2148). Hvad der her fortælles om Legene paa Hippodromen, der udførtes af to
Partier, Kejserens og Kejserindens, og af hvis Udfald man tog Forvarsel for kommende Begivenheder,
grunder sig øjensynligt paa uklare eller ikke tydeligt opfattede Beskrivelser over de bekjendte fire
Cirkus-Faktioner, i hvis Bedrift hele Constantinopels Befolkning tog saadan Deel, at den endog gav Anledning
til voldsomme politiske Rystelser, ligesom man ogsaa virkelig hentede Forvarsler fra Kamplegenes Udfald.
Se herom Gibbon, 5te Deel, Cap. 40. Men netop denne uklare Forestilling om Legenes Beskaffenhed
vids—Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
