Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
sagde at Legen kostede ikke mindre end hiint Guld. Kejseren lod da Legen holde,
og denne Gang gik alle Lege bedre for Kejseren end for Dronningen (Kejserinden),
der ejede den halve Leg, saaledes at begges Mænd kappedes med hinanden. Nu
gik det heldigt for Kejseren og hans Mænd, og Grækerne sige, at det Aar, Kejseren
vinder flere Lege paa Padreimen end Dronningen, vinder han ogsaa Sejr i Krigen.
De Mænd, der have været i Myklegaard, fortælle at Padreimen er indrettet
saaledes, at en høj Vegg er sat omkring en Slette ligesom et vidt og kredsformigt
Tun, og Trappetrin rundt omkring langs med Veggen, hvor Folk sidde; Legen
selv holdes paa Sletten; der ere mange Oldsagn afbildede, Æser, Vølsunger og
G jukunger, støbte af Kobber og Malm, med saa megen Sindrighed, at alt synes
at være levende og deeltage i Legen. Legen selv er saa kunstigt indrettet, at
det seer ud som om Mænd rede i Luften; der vises ogsaa Skud-Ild, og magiske
Kunster; tillige anvendes alskens Musik, Orgel, Psalter, Harper, Giger, Fedler,
og alskens Strengleg. Siden efter skulde Kong Sigurd en Dag beverte Kejseren,
og bød sine Mænd berede alt paa det overflødigste, og som det anstod mægtige
Mænd efter Skik og Brug paa det Sted. Han bød dem saaledes ogsaa gaa hen
til den Gade i Staden, hvor der solgtes Ved, for at indkjøbe det nødvendige
Forraad: der vilde vistnok, meente han, udkræves en heel Deel. De svarede at han
ej behøvede at frygte for at der ej skulde være Ved nok, thi hver Dag blev der
kjørt mange Læs ind i Staden. Men da de kom for at kjøbe ind, var al Veden
borte. De sagde dette til Kongen. Han svarede: gaar da hen og seer, om I kunne
faa kjøbt Valnødder, thi lige saa godt kunne vi bruge dem til Brændsel. De gik,
og fik saa mange de vilde have. Siden kom Kejseren med sit Følge; man satte
sig til Bords; der var mangfoldig Pragt, og Sigurd bevertede Kejseren kongeligt.
Da Kejseren og Dronningen saa, at der ikke var Mangel paa noget som helst,
sendte hun Folk hen for at skaffe sig Underretning om, hvad der havde været
anvendt til Brændsel. De kom til et lidet Huus, som de saa var ganske fuldt
af Valnødder. Da fortalte de hende at Nordmændene havde brugt Valnødder
til deres Kjøkken-Ild. Da sagde hun: «i Sandhed, denne Konge er storsindet,
og sparer ikke paa noget, naar det gjelder hans Ære; thi ingen Ved luer bedre
ner om den her anførte Beretnings Egthed, saadan som den just kan være fortalt af en hjemkommen
Myklegaards-Farer. Om Æserne, Vølsungerne og Gjukungerne, hvilke Nordmændene troede at see støbte
af Malm og Kobber paa Hippodromen, er allerede ovenfor talt (S. 5). Blandt de Statuer af Malm
eller Kobber, der før Erobringen 1204, da de tildeels alle bleve opsmeltede af Frankerne, stode paa
Hippodromen, nævnes udtrykkeligt Jupiters, Dioskurernes, Herkules’s, Dianas, det kalydoniske Vildsviins,
Augusts og flere Kejseres, berømte Mænds, Athleters o. s. v. Hvad Bekostningerne ved Legene angaar,
vare de visselig store, om end ej saa overdrevne, som de angives her. Naar der tales om Ridt i Luften,
Ild, magiske Kunster o. s. v., sigtes der til de saakaldte Akrobaters og Thaumaturgers Kunststykker. Se
Reiske, Anm. til Constantin Porphyrogenitus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
