Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD I CONSTANTINOPEL 37
end Valnødder». Det var hende, som havde truffet Foranstaltninger til at Sigurds
Mænd ingen Ved kunde faa kjøbt, for at prøve, hvad Raad han vilde finde paa.
Derpaa gjorde Sigurd sig rejsefærdig for at drage hjem. Han gav Kejseren alle
sine Skibe, af hvilke det, han selv havde styret, var prydet med gyldne Hoveder.
Disse Skibe bleve siden længe opbevarede i Myklegaard og opsatte der. Sigurd
tog et stort og smukt arbejdet Hoved af sit eget Skib, og satte det paa
Peterskirken1.
I Forbindelse med Sagaernes Fortælling om Sigurds Ophold i Constantinopel
kan ogsaa merkes, hvad Knytlingasaga, der indeholder de danske Kongers Historie,
ytrer i Anledning af Kong Erik Ejegods Besøg hos Kejser Alexius i Aaret 1103.
Han forelagde, heder det, ogsaa ham Valget mellem Padreims-Legen, og den
Sum, Opførelsen kostede, men da Erik havde mange Udgifter til sit store Følge,
og hans Løsøre var svundet betydeligt ind, medens der endnu var langt tilbage
af Vejen, valgte han Guldet, hvorimod Kong Sigurd, da Kejseren siden efter
bød ham det samme Valg, foretrak Legen, da han var paa Hjemvejen og
allerede havde bestredet de meste Omkostninger: imidlertid, tilføjes der, «er man
ikke ganske enig om, hvilket Valg er at ansee som meest passende for en Høvding»2.
Af den her meddeelte Beretning viser Historien om de til Kjøkken-Ilden
anvendte Valnødder sig strax som en senere tilføjet Udsmykning; det samme
fortælles allerede om Hertug Robert Djævelen af Nordmandie3, et lignende Træk
gjenfindes i den bekjendte Fortælling om Fortunatus. Og overhoved har den
hele Fremstilling et vist Præg af Praleri og en Tilbøjelighed til at fremstille Sigurds
Besøg i Constantinopel som en for Grækerne vigtigere Begivenhed, end den i
Virkeligheden var, hvilket gjør det nødvendigt, overalt at slaa en Deel af; men
dette fraregnet, maa det øvrige være sandt, lige indtil hvad der fortælles om
Skibene og om de rige Gaver, Kejseren forærede Sigurd. Thi ogsaa den engelske
Forfatter Vill jam af Malmsbury, der skrev endnu neppe ti Aar efter Sigurds Tog,
fortæller blandt andet, at han lod sit med gyldne Drager smykkede Skib sætte
paa Toppen af St. Sophiæ-Kirken4; her angives kun Kirkens Navn forskjelligt,
men dette gjør intet til Sagen, da St. Sophiæ- og St. Petri-Kirker laa ved Siden
af hinanden og vare indbyrdes forbundne5. Det var Kejser Alexius’s Skik, at
1 Morkinskinna fol. 26 a. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 11—15, hos Snorre Cap. 12—14;
Fagr-skinna Cap. 247.
2 Knytlingasaga Cap. 81. Her angives Mængden af det Guld, Kejseren bød Erik, til l/2 Læst eller
5 Skippund, efter den ældre norske Beregning.
3 Beretningen findes baade hos Bromton og hos Knyghton, begge i Twysdens Samling, S. 911, 2319.
* Villjam af Malmsbury 1. c. V. 410. Norske Samlinger I. S. 409. Her menes naturligviis ikke det
hele Skib, kun Stavnene.
5 Af Peterskirker i Constantinopel opregner Ducange i sin Constantinopolis Christiana 1. IV. S. 115,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
