- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
28

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER

give Fyrsterne fra Okcidenten, der besøgte ham, rige Gaver og vise dem megen
Udmerkelse, da han i modsat Fald havde alt at frygte af dem, saa uhyre
Krigermasser, som Okcidenten netop under ham mere end under nogen anden
byzantinsk Kejser sendte igjennem Kejserdømmets Besiddelser1. Og navnlig maatte
det være ham magtpaaliggende at vinde de nordiske Fyrster, for igjen saavel
ved deres Hjelp at sikre sig Væringernes Hengivenhed, som for at de, efter
Hjemkomsten til Fædrelandet, ej skulde lægge Hindringer i Vejen for at
Væringekorpset fremdeles holdtes fuldtalligt ved nye Hvervinger af nordiske Krigere.
Den Omstændighed, at Buamund for saa kort Tid siden havde ført nordiske
Krigere mod Grækerne, har vel ogsaa bidraget til at fordoble Alexius’s Iver for
at bringe Nordens Fyrster paa sin Side. Mod Sigurd havde han en særskilt
Opfordring til at vise sig gavmild og gjestfri, da han ej alene fik alle hans store og
smukke Skibe, overladte — en Gave som vistnok allerede kunde opveje alt hvad
Padreims-Legene kostede — men tillige fik Tilladelse til at beholde mange af
hans Mænd hos sig. Var end dette maaskee allerede fra først af en Aftale mellem
Sigurd og hans Mænd, forandrer det dog ikke det Forbindtlighedsforhold, hvori
Kejseren derved kom til Sigurd2. Hvis man kan tro Villjam af Malmsbury, skal
Alexius endog, i Betragtning af hans Klogskab og Kjekhed, der lovede store
Ting, have søgt at faa ham selv til at blive, og det endog paa en saa
paatrængende Maade, at Sigurd næsten maatte stjæle sig ud af Staden3. Dette er nu

116, hele syv, hvoriblandt en til St. Peter og St. Paal, ved Hormisdas Gaardsplads, en til St. Peter og
St. Markus, i Blachernæ; paa denne kunde man vistnok gjette som den, der laa Sigurds Bolig nærmest,
hvis ikke deels den Omstændighed, at den var indviet til en anden Helgen, var i Vejen, deels Villjams
Udsagn, at det var Sophiæ-Kirken, paa hvilken Stavnen opsattes, gjorde det nødvendigt heller at tænke
paa den St. Peterskirke, om hvilken Ducange siger, «at den enten var forbunden med Sophiæ-Kirken,
eller i det mindste meget nær ved den*. Thi da kan man saa let forstaa, hvorledes begge Angivelser
omtrent med lige Ret kunne forekomme. De øvrige Peterskirker, nemlig St. Peterskirken inden Paladsets
Muur, den ældre St. Peterskirke, Pisanernes St. Peterskirke, og St. Peterskirken i Galata, kunne her ej
komme i Betragtning.

1 Ogsaa Saxo, S. 612, fortæller om de store Udmerkelser og rige Gaver, der bleve Erik Ejegod til
Deel; navnlig taler han om «en uhyre Masse Guld» (ingentis ponderis aurum) som Erik, for ej at fornærme
Kejseren, modtog. Ved Buamunds Ophold hos Alexius 1103 skede næsten aldeles det samme, som siden,
da Sigurd besøgte ham 1110. Han lod et Kammer næsten fylde med Guld, Sølv og andre Kostbarheder,
og ligesom tilfældigt vise Buamund, der besaa sig i Paladset. Buamund kunde ikke tilbageholde sin
Forbauselse over at see saa megen Rigdom, og sit Ønske om at besidde den. Strax erklærede den Hofmand,
der viste ham om, paa Kejserens Vegne, at det alt sammen skulde tilhøre ham, hvortil Buamund takkede.
Siden, da Gaverne bleve ham bragte, sendte han dem tilbage, sigende at det var en Skam at modtage
dem, men Kejseren sendte dem atter til ham, og da modtog han dem. (X Bog, S. 303, 304).

* Vi ville nemlig nedenfor see, hvorledes flere af hans Mænd bleve tilbage og toge Tjeneste. Dette
kunde umuligt skee uden med Sigurds Samtykke, og da vi siden finde at en følgende Kejser skriftligt
anholdt om Tilladelse til at hverve i Norden (Sverres Saga Cap. 127), maa man antage, at Alexius i det
mindste mundtligt har anholdt om en lignende Tilladelse hos Sigurd.

* Villjam af Malmsbury 1. c. Da Kejseren, heder det her, i Betragtning af hans Klogskab og Tapper-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free