Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD I CONSTANTINOPEL
29
visselig en Overdrivelse, men man seer dog saa meget deraf, at allerede
Samtiden havde merkelige Sagn at berette, endog udenfor Norge, om den Opsigt,
Kong Sigurd havde gjort i Constantinopel. Og at han virkelig har gjort Opsigt
der, bliver højst troligt, naar man seer hen til den fremragende Rolle, som han
endog efter fremmede Forfatteres Vidnesbyrd spillede i Palæstina, hvor der paa
hiin Tid ikke mindre end i Constantinopel vrimlede af anseede Fyrster og
berømmelige Høvdinger. Det gjør her intet til Sagen, at Kejser Alexius’s Biograf,
hans Datter Anna Komnena, ikke med et Ord omtaler Sigurd, lige saa lidt som
den danske Konge Erik. Hun siger nemlig selv ved en tidligere Lejlighed, at hun
ikke engang, om hun vilde, kunde opregne Navnene paa de barbariske Fyrster
og Høvdinger, der besøgte Constantinopel, da det græske Sprog ikke formaaede
at gjengi ve dem1. Saaledes har hun heller ikke kunnet eller villet omtale Sigurd.
Hvad nu ellers de Overdrivelser angaar, hvori Sagafortællerne her, ligesom
tidligere ved Beretningen om Harald Haardraades Bedrifter, have gjort sig skyldige,
da ere de ikke flere eller større, end andre historiske Forfattere fra de Tider ved
lignende Lejligheder have tilladt sig2; de gjøre intet til Sagen med Hensyn til
den egentlige historiske Kjerne, og der er endog kjendelige Spor til, at de ej have
været tilstede i den oprindelige Fremstilling3, som maa have grundet sig paa
Sigurds egen og hans Ledsageres Fortællinger. I Hovedsagen medfører den saa-
hed, der lovede meget, ønskede at holde ham tilbage, narrede han paa en net Maade denne, der allerede
i Haabet havde slugt det norske Guld (det maatte da være det,.han selv nys forud havde foræret Sigurd).
Han udvirkede sig nemlig Tilladelse til at drage til nærmeste Stad, og nedsatte hos Kejseren sine
Skatkister, fyldte med Bly og forseglede, som Pant paa sin hurtige Tilbagekomst. Saaledes blev hiin narret,
den anden derimod skyndte sig hjem. Man gjenkjender her Anekdoten om Hannibal og Gortynierne.
1 Anna Komnena, X. B. S. 299—300. Den latinske Oversættelse i Pariser-Udgaven er her, som
sædvanlig, udtværet, og saaledes unøjagtig. Dog er det den, hvis Ord for det meste gjengives i nyere Skrifter,
der behandle denne Materie. Hendes Ord ere simpelt hen: «Tåç ås twv fjysfmovciiv xirjoeig xai
noo&v/Liovjuévrj 7ikg st-einelv, ov ßovXojuat, ragna yag fioi o Åoyoç. to fisv rot ßagßagixåç (fcoväç
åjiayysXXeiv ååvvar ovot] öiå to åvagfioov, to åe ri xai Tigöç x o 7iÅ.fj&oç sxsivcov åjiofihsjiovor]. xai
iva ti TooovTov 7ifo’]i%vç xkrjaeiç ånaou)jueio&ai 7teigo)/u£da, ovç xai oi tote nagovreç åxrfilaç
enXrjgomno ögöjvreç»: d. e. «om jeg end havde Lyst til at opregne Høvdingernes Navne, vil jeg dog
ikke, da Sproget stivner for mig derved; deels kan jeg nemlig ikke gjengive de barbariske Lyd
formedelst det tungvind te derved, deels af Hensyn til deres Antal. Hvorfor skulde jeg ogsaa forsøge at
opregne Navnene paa hele denne Mængde, af hvilke det blotte Syn fyldte Tilskuerne med Kjedsomhed».
2 Saaledes navnlig Saxo, i Fortællingen om Erik Ejegod. Han vil endog vide, at Kejseren overlod
ham sit Palads, hvilket ingen af de øvrige Kejsere siden vilde bruge, for ikke ligesom at synes jevngode
med hiin store Mand. Dette Palads, der alene kan have været det i Blachemæ, benyttedes dog allerede
kort efter af Sigurd.
3 Nemlig Fagrskinnas; her begynder vel en Lakune, strax efter at der er talt om Legen og om do
mange Nordmænd, der toge Tjeneste, men da Udsagnet herom i Morkinskinna forekommer strax før
Beretningen om Kongens Afrejse fra Staden, maa man formode at ogsaa Fagrskinnas Beretning om hans
Ophold i Myklegaard her er saa godt som endt. Fagrskinna taler hverken om de gyldne Hestesko eller om
Valnødderne, ikke engang om de mange Tasker med Guld og Sølv, som Kejseren gav Sigurd, men aleno
om Legen og de 6 Skippund Guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
