Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD I DANMARK
31
han den nys fra Italien tilbagekomne Kejser Henrik den 5te, som tog overmaade
vel imod ham, gav ham Ledsagere, og gjorde Foranstaltninger til at han kunde
faa indkjøbt alt hvad han behøvede gjennem hele Riget. I Saxland besøgte han,
som man maa formode, Hertug Lothar1, og ankom ved Midsommerstid til
Sønderjylland, hvor den danske Jarl Eliv, som dengang havde Befalingen i
Sønderjylland, gjorde et prægtigt Gilde for ham. Paa den Tid opholdt den danske
Konge Nikolas sig i Staden Heidaby eller Slesvig. Han var gift med Kong Sigurds
Stifmoder, Margrete Fredkolla2. Nikolas tog meget godt imod Sigurd, fulgte ham
selv nord i Jylland, og gav ham til Hjemrejsen et fuldt udrustet Skib. Paa dette
kom Sigurd endelig, efter halvfjerde Aars Fraværelse, hjem i sit Rige i Juli lill3.
1 Sagaerne omtale ikke hans Besøg i Saxland, men lade ham derimod treffe «Kejsor Lothar» i
Schwaben. Lothar af Supplingburg, Hertug i Saxland siden 1106, blev ikke Kejser førend i 1125; for saa vidt
altsaa Sigurd traf den tydske Kejser, maa dette have været Lothars Forgænger Henrik den 5te. At nu
Sigurd virkelig besøgte denne, bliver højst rimeligt, da vi vide, at Henrik just paa denne samme Tid,
nylig hjemkommen fra Italien, hvor han havde sluttet Konkordat med Pave Paschalis II, og i April var
bleven kronet til Kejser, opholdt sig i Sydtydskland; man har endog (se Suhm, V. S. 190) et Diplom af
ham, udstedt i Passau den 25de Mai, til hvilken Tid Sigurd, som kom fra Ungarn af, netop maa have
passeret disse Egne, siden han ved Midsommerstid var i Jylland. Da det imidlertid ogsaa er højst
sandsynligt, at han ved Rejsen gjennem Saxland hilste paa Hertug Lothar, have vi baade i denne
Omstændighed, og i hiin anden, at Lothar selv siden blev Kejser, tilstrækkelige Momenter til at gjøre en senere
Forvexling af Lothar og Henrik V i Sagaerne rimelig.
2 Den her nævnte Eliv eller Eilif omtales ogsaa af Saxo, 13de Bog, S. 618—621, og i den Sjællandske
Krønike (Langebek Ser. II. 613) som Jarl i Slesvig. Han blev, som Saxo beretter, kort efter (1113) afsat
formedelst Forræderi i Krigen mod Venderne. Hvo han var, angives ingensteds; men Langebek har
vistnok Ret, naar han, i Betragtning af hans høje Værdighed, antager ham for en Ætling af Kongehuset
(Suhm, V. 220). Han tror for øvrigt, at han har været en Søn af Olaf Hunger. Snarere maatte man
dog, efter Navnet at dømme, formode at han har været en Sønnesøn af hiin Eilif, Broder til Ulf Jarl,
der i sin Tid var Anfører for Thingmannalidet i England, og siden for Væringerne i Constantinopel, se
ovenfor, B. V. S. 51. Af den Omstændighed, at Sagaen her lader Sigurd treffe Eliv i Slesvig, medens Kong
Nikolas modtager ham i Heidaby, har man villet udlede, at der endnu paa den Tid skjelnedes mellem
Slesvig og Heidaby. Dette forholder sig dog vist ikke saaledes. «Slesvig» synes nemlig aldrig i Sagaerne
at betegne Staden, men alene Fjorden med omliggende Distrikt. Saaledes f. Ex. er det i Knytlingasaga
Cap. 87 Fjorden, der kaldes Slesvig, medens Byen kaldes Heidaby; i Cap. 98 siges Kong Nikolas at
blive dræbt i Heidaby, medens Saxo S. 656, 657 nævner Slesvig; og overhoved kaldes Byen i
Knytlingasaga stedse Heidaby, uden at der lægges saadan Vegt paa dette Navn, som om derved ene det egentlige
Heidaby, eller den sydøstlige Deel, nu Landsbyen Haddeby, skulde være meent. Man maa derfor antage,
at Sagaskriveren ogsaa paa det her omhandlede Sted ved «Heidaby» har meent selve Staden, ved «Slesvig»,
kun Distriktet; og at Eliv har modtaget Sigurd i en eller anden Borg eller paa et eller andet Sted, der
har ligget Grændsen nærmere, end Slesvig. Thi skulde man efter den egentlige Beliggenhed have skjelnet
mellem Slesvig og Heidaby, maatte Sigurd være kommen først til sidst nævnte Sted, der ligger sydligst,
medens man dog tydeligt seer, at han først har truffet Eliv Jarl. Her maa vistnok bemerkes, at
Morkin-skinna nævner Nikolas og Heidaby før Eliv og Slesvig, men da den desuagtet lader Nikolas følge Sigurd
nord i Jylland, maa denne Orden være urigtig. — Kong Nikolas maa være bleven gift med Margrete ikke
længe efter sin Tronbestigelse 1104, thi allerede da omtaler Saxo Giftermaalet, og deres Søn Magnus blev
gift allerede i 1127.
3 Det er strax ovenfor viist, at Sigurd, som Sagaerne udtrykkeligt sige, kom til Slesvig ved
Midsommerstid (omkring 24de Juni) efter at han sandsynligviis var kommen til Tydskland sidst i Mai. Da nu Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
