Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Han blev modtagen af alle sine Venner med stor Glæde, og hans Broder, Kong
Eystein, som imidlertid ene havde forestaaet Regjeringen, lagde ham ingen
Hindringer i Vejen. En egennyttig og ærgjerrig Fyrste kunde maaskee lettelig have
følt sig fristet dertil, hvor han saaledes havde Magten, som Eystein; men hertil
var Eystein for redelig og for ædelt tænkende1, og Sigurd tiltraadte i Fred og Ro
sin Deel af Riget eller Rigss tyr eisen. Alle vare enige om, at berømmeligere Ferd
end hans ikke var udgaaen fra Norge. Efter den fik han siden Tilnavnet
«Jorsala-farer», hvormed han i Sagaerne sædvanligviis benævnes2.
56. Kong Eysteins Virksomhed. Jemtelands Erhvervelse.
Forbindelser mellem Fyrsteætterne i Norden.
I de tre eller fire Aar, Sigurd var udenlands og forherligede Norges Navn i
fjerne Egne, havde Kong Eystein, som Eneregent, heller ikke paa sin Side været
ledig, men, trædende i sin Farfaders Fodspor, virket i Fredelighed hjemme, saa vel
for at bringe Landet selv i Opkomst ved nyttige Foretagender og Indretninger,
som for at forøge dets politiske Vegt og Anseelse ved territoriale Udvidelser,
ej paa hans Fader Magnus’s Viis, erhvervede, ved Sverdet, men ved fredelige
Underhandlinger. Den Tilvæxt, som Norges Territorium saaledes fik ved
Ey-steins Bestræbelser, var Jemteland, hvilket ingen af Norges Konger siden Olaf
den helliges uheldige Forsøg havde prøvet at bringe tilbage til det
Afhængighedsforhold, hvori Haakon Adelsteensfostre ved kloge Underhandlinger havde bragt
det, og hvilket saa vel Jemternes norske Herkomst som Landskabets Beliggenhed
og hyppige Forbindelser med Throndhjem gjorde til det naturligste. Eystein,
fortælle vore Sagaer, sendte Bud til forstandige Mænd i Jemteland og indbød
dem til sig, modtog dem, der kom, med megen Blidhed, overøste dem med Gaver,
og vandt dem saaledes for sig. Han bragte da paa Tale for dem, hvor langt
bekvemmere det var for dem at søge til Norge end øster til Sverige, og hvor
mange Nødvendigheds-Artikler Norge kunde skaffe dem; han ytrede at de derfor
havde handlet daarligt i at falde fra Norge, efter at de engang havde underkastet
holdet i Slesvig, saavel hos Eliv, som hos Kong Nikolas, vel har medtaget en Uges Tid, og mindre Tid
neppe hengik med Rejsen fra Slesvig til Aalborg, hvorfra (se ovenfor B. V. S. 335) rimeligviis Afrejsen til
Norge fandt Sted, maa Sigurd være kommen hjem først i Juli 1111. Han havde da været borte næsten
i fire Aar eller fra Høsten 1107.
1 Eystein hentydede siden selv dertil i sin Trette med Sigurd om hvo der meest havde udmerket sig,
se nedenfor.
2 Sigurd Jorsalafarers Saga, Cap. 15. Snorre, Cap. 14. Morkinskinna, fol. 26. a. Han kaldes ogsaa
stundom simpelt hen «Jorsala - Sigurd». «Jerusalem» blev nemlig af vore Forfædre stedse forvansket til
«Jorsalir».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
