Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Forresten er der Hentydninger til, at den oftere omtalte Skule Tostigssøn,
Kong Olaf Kyrres Fostersøn, Stallare og Raadgiver, har især været den, som
nærmere ordnede det Hele med Hensyn til Jemtelands Gjenforening med Norge.
I senere Forhandlinger om Grændsen mellem begge Riger paa disse Kanter
omtales nemlig «Skule Jarls» Død som en Epoche, hvorfra der regnes, og det synes
endog, som om han døde under et Ophold i Jemteland, for nærmere at bestemme
Grændsen mod Sverige1. Vistnok tale Sagaerne ingensteds om at Skule Tostigssøn
blev ophøjet til Jarl, men de nævne ham heller ikke mere, efter at de have
berettet om de Besiddelser, Olaf skjenkede ham; for den Sags Skyld kan han
saaledes gjerne være bleven ophøjet til Jarl og sendt til det afsides liggende
Jemteland, for at modtage Indbyggernes Troskabsed, ordne de indre Forhold, og
bestemme Grændserne mod Sverige. Om han, selv en Jarlesøn, nedstammende fra
Englands og Danmarks Konge-Ætter, og nøje besvogret med den norske, i sin
fremrykkede Alder ved en saa vigtig Sendelse fik Jarletitel, vilde ikke i mindste
Maade være besynderligt. Det er ikke engang usandsynligt, at han selv har kaldt
sig «Skule Jarl», og om man end kun har kaldt ham «Skule Jarlssøn», kunde dog
denne Benævnelse, ved at gaa fra Mund til Mund gjennem et Par Aarhundreder
forandres til det fornemmere «Skule Jarl», i Særdeleshed efter at en af hans egne
Ætmænd, opkaldt efter ham, havde erhvervet denne Titel, og Benævnelsen «Skule
Jarl» saaledes klang bekjendt i alle Nordmænds Øren. Der er ogsaa Spor af at
Skule Tostigssøns Æt har staaet i nøje Forbindelse med de mægtigste Ætter i
Jemteland. Skules Sønnesøns, Guthorms, Datter af første Egteskab, ved Navn
Ingerid, blev omtrent ved 1150 gift med en Jemtelænding ved Navn Guthorm
Austmandssøn, der ej vilde have kunnet faa en af Norges højbyrdigste Piger til
Egte, hvis han ikke selv var af meget høj Byrd, og hørte til en af de Familier,
der havde meest at sige i hans Hjem2. Da vi nu af en ældgammel Rune-Indskrift
1 I Grændsetraktaten af 1268 staar der, hvor Angivelsen af Grændseskjellet mellem Jemteland,
Helsingeland og Herjedalen sluttes: «derfra gaar Grændsen til Vigmanbek og saa vester i Hafra østen til
ved Kirken, nærmest ved Hafrevoldene og siden øster, hvor (eller «da»?) Skule Jarl døde; nu er
Landemerket saaledes syd mod Herjedalen». Derhos staar der i et Brev af 1480, meddeelt i Dipl. Norv. III.
No. 929 og i Annaler 1846, S. 165: «er dette de gamle Merker mellem Herjedalen og Søndstefjerdingen (af
Jemteland) og saaledes har det været siden Skule Jarl døde». At nu denne Skule Jarl, der omtales som en
forlængst afdød Mand af gamle Folk allerede 1298, ikke kan være den bekjendte Hertug Skule, der døde
1240, har allerede Werlauff, 1. c. S. 189 bemerket. Det kan saaledes neppe være nogen anden end Skule
Tostigssøn.
2 Se Fagrskinna Cap. 214, Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103. Da Guthorm af Rein, Skules
Sønnesøn, allerede nævnes som selvstændig Høvding omkring 1136, og samtidig med den da levende
Hall-kell Huk, ligesom og Ingerids Heelsyster Rangrid i andet Egteskab var gift med Fredrik Køna, der levede
omkring 1160, falder saaledes Ingerids Giftermaal ved 1150. Guthorm Austmandssøn var følgelig fød
omkring 1110—20; hans Fader Austmand ved 1080—1090, og dennes Fader ved 1050—1060, ved hvilken
Tid Austmands Farfader maa have været en Mand i sine bedste Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
