Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JEMTELAND OG HERJEDALEN
39
paa Frøsø-Stenen i Jemteland erfare, at en Austmand Gudfastssøn lod christne
Jemteland, hvilket, som tidligere bemerket, maa have fundet Sted omkring 10601,
bliver det heel sandsynligt, at den «Austmand», med hvis Søn Skules Datter var
gift, var opkaldt efter og en Sønnesøn af hiin Austmand Gudfastssøn, der ej
kunde have ladet Jemteland christne, hvis han ej havde været Landskabets
fornemste Høvding og meest formaaende Mand. Det er derfor rimeligt, at Skule
allerede ved sin første Fremtræden der i Egnen har sluttet sig til ham eller hans
Søn, og at der siden mellem deres Efterkommere har bestaaet en venskabelig
Forbindelse, der endelig besegledes ved Giftermaal.
Af de Grændseskjel for Jemteland, der i de nys nævnte Akter angives som
bestaaende lige fra Skule Jarls Tid, sees det, at Helsingeland, eller den Deel deraf,
som under Haakon den gode fulgte med Jemteland og kom under norsk
Herredømme, ikke ved Gjenforeningen under Eystein havde samme Skjebne, men
forblev under den svenske Krone. Rigsgrændsen gik nemlig i disse Egne
omtrent som den nuværende Grændse mellem Jemteland og Herjedalen paa den
ene, og Aangermanland, Medelpad og det egentlige Helsingeland paa den anden
Side. Dette Grændseskjel, som senere ikke i Hovedsagen forandredes, men kun
fra Tid til anden nærmere bestemtes, vedblev nu at være Rigsgrændse i mere
end 500 Aar, indtil Jemteland og Herjedalen ved Brømsebro-Freden 1645 bleve
aftraadte til Sverige.
57. Eysteins øvrige Indretninger og Bygnings-Arbejder.
Af Eysteins Foretagender i Landet selv og hans Indretninger til Folkets Bedste
nævnes flere, skjønt vist langtfra alle, i vore Sagaer. Først og fremst tog han
sig meget af Lovgivningen. Selv en udmerket forstandig Mand, gjorde han sig
nøje bekjendt med alle Love i Landet, og erhvervede en saadan Indsigt i dem,
1 Se den oven citerede Anm. B. IV. S. 248. Runeindskriften lyder fuldstændigt saaledes: «Austmand
Gudfastssøn lod rejse denne Steen og gjøre denne Bro; og han lod christne Jemteland. Aasbjørn gjorde
Broen og Stenen samt disse Runer». Heraf faar man end mere en Forestilling om at Austmand maa have
været en saare mægtig Mand. At Jemteland christnedes omkring 1060 stemmer ogsaa godt med Mag.
Adams Angivelse IV. 24, jvfr. Schol. 94 til III. 70, at Erkebiskop Adalbert sendte en Biskop «Stenphi»
(d. e. Steinfinn), hvilken han kaldte Simeon, til Helsingeland paa Sviarnes og Nordmændenes Grændser,
og at han i hine Egne vandt mange Sjæle for Christendommen. Steinfinn var vistnok den samme, som
i Vestgøtalagens Bisperækker under Navnet «Stenfindær» opføres som Vestergautlands anden Biskop,
foran Adalward gamle, der levede omkring 1060, se ovenfor B. V. S. 174, 175, jvfr. 348, hvor det vises, at
denne Bisperækkes Angivelser ej ere aldeles nøjagtige. Man maa altsaa formode, at Steinfinn ved sit
Ophold i Helsingeland c. 1050 ogsaa har besøgt Jemteland og fundet virksom Hjelp hos den fornemste
Høvding, Austmand Gudfastssøn paa Frøsø, der ogsaa i andre Henseender sees at have gjort sig fortjent af
sin Hjembygd. Det ligger nær at antage, at Steinfinn ved denne Lejlighed ogsaa har besøgt Herjedalen,
og hjulpet til at udbrede Christendommen der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
