Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
at vanskelige Retssager ofte forelagdes ham til Afgjørelse. Han hævdede Lovene
med stor Iver, men forbedrede ogsaa, som der siges, paa mange Steder
Indbyggernes Ret. Meningen heraf er rimeligviis den, at han har stræbt, saa vidt muligt,
at raade Bod paa de Ulemper, som nødvendigviis maatte opstaa af alt for store
Afvigelser mellem de forskjellige Lovgivningers Bestemmelser om een og samme
Materie, og at han navnligen hist og her har nedsat enkelte alt for høje
Pengebøder. Disse Lovsforandringer kunne dog nu ikke længer paapeges, da de
Haandskrifter af Norges ældre Love, som endnu ere tilbage, alle ere nedskrevne længe
efter Eysteins Tid, og saaledes rimeligviis have optaget de af ham bevirkede
Forbedringer i Texten med Udeladelse af de ældre Bestemmelser. Han sørgede
ivrigt for Fiskeriets og Kystfartens Fremme ved at indrette Ror-Boder nord i
Vaagen for dem, der dreve Skreidfiske ved Lofoten1; ligeledes byggede han en
Kirke der med tilhørende Prestegaard, forordnede at herefter en Prest skulde bo
paa Stedet, og skjenkede det fornødne Gods til hans Ophold og Kirkens
Vedligeholdelse. Ved Agdenes, hvor der hidtil ingen Havn havde været, og Skibe hyppigt
forliste, lod han bygge en Steen dæmning2, hvorved man fik en tryg Havn og
godt Skibsleje, ligesom han ogsaa her lod opføre en Kirke. Han lod derhos sætte
Viter eller Varder op paa de høje Fjelde, neppe for at anvendes til Krigssignaler,
men for at tjene de Søfarende til Vejledning som Sømerker. Et saadant Sømerke,
der tillige kunde anvendes til Skibenes Fortøjning, var formodentlig den
saakaldte Støpel eller taarnlignende Bygning, forsynet med Jernringe, som Eystein
lod opføre i Sundholms- eller Senholms-Sundet, maaskee Sundet mellem
Senholmen og Heklingholmen strax vestenfor Mygster ved Indsejlingen til Bergens
Led3. Da der saa vel formedelst den nøjere og inderligere Forbindelse mellem alle
Rigets Dele som formedelst de mange Pilegrimsrejser til St. Olafs Helligdom i
Nidaros var langt hyppigere Færdsel over Dovrefjeld nu end forhen, sørgede han
for de over Fjeldet rejsendes Tarv ved at indrette et eller flere Sælehus, hvor man
kunde finde Ly og Natteleje, i Stedet for at man forhen maatte ligge ude og ofte
lide ondt; til deres Vedligeholdelse skjenkede han det fornødne Gods.
Sandsynlig-viis vare disse Sælehuse de samme, som de nuværende Fjeldstuer, Fogstuen,
Hjerdkinn, Kongsvold og Drivstuen, eller i det mindste nogle af dem; og det er
1 Han sagde herom selv i sin Trætte med Sigurd: nord i Vaagen satte jeg Fiskemænds-Opholdssteder,
for at fattige Folk der kunde finde Livs-Ophold; dette kan ej forstaaes om andet end Indretningen af de
saakaldte Rorboder.
a I Sagaerne staar «Virke» hvilket dog her neppe betegner «Befæstning», skjønt det i og for sig ikke var
saa urimeligt, om man havde befæstet Indløbet til Throndhjemsfjorden.
8 «Sundholms Sund» staar i Hryggjarstykke, «Sinholmssund» hos Snorre; Morkinskinna nævner intet
herom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
